Læsetid: 4 min.

Seks favoritmirakler fra anden sæson af ’Herrens veje’

Med Adam Prices præstegårdsdrama ’Herrens veje’ rykkede det åndelige og overnaturlige for første gang ind på dansk tv-dramatiks fornemmeste sendeflade. I anledning af sæsonafslutningen opsummerer vi her de seks største mirakler – af såvel tv-dramatisk som guddommelig art
Med Adam Prices præstegårdsdrama ’Herrens veje’ rykkede det åndelige og overnaturlige for første gang ind på dansk tv-dramatiks fornemmeste sendeflade. I anledning af sæsonafslutningen opsummerer vi her de seks største mirakler – af såvel tv-dramatisk som guddommelig art

DR Presse

17. december 2018

Emilies mareridt

Emilie (Fanny Louise Bernth), enken til August (Morten Hee Andersen), hvis død var sæsonens omdrejningspunkt, har præcis nul fidus til Gud og andre overnaturlige fænomener. Den slags overlader hun til Krogh-familien, mens hun passer sit arbejde som kræftlæge.

I begyndelsen af sæsonen stødte hun på et etisk dilemma, da en terminal patient (Katrine Jensenius) ønskede hjælp til en værdig død. I den slags situationer plejer der gerne at gå debatteater i dansk tv-dramatik, men – og det er heri miraklet består – denne gang blev konflikten gjort spektakulær i en imponerende uhyggelig mareridtsscene med barnegråd, blinkende badeværelseslys, oversvømmet gulv og en gennemblødt terminal patient ude af sig selv. I det hele taget var serien bedst, når den skejede stilistisk ud og som her tangerede gysergenren.

Elisabeths spøgelsesrådgivning

Den primære katalysator for Herrens vejes afstikkere fra diverse debatopsøgende handlingsspor og ud på gysergenrens underholdende overdrev var præstefruen Elisabeth (Ann Eleonora Jørgensen). Som noget helt nyt viste det sig, at hun havde clairvoyante evner. Hun havde endda haft dem hele tiden, selv om de ikke gjorde noget synderligt væsen af sig i første sæson. Elisabeth fik på den måde set August gå igen både som barn og som voksen og fornemmet ham som blæst mellem trækronerne – og fik også sagt ordentligt farvel.

Derudover var hun i kontakt med andre spøgelser, som enten ville have hende til at videregive beskeder til pårørende eller bare stå og være blodige og zombielignende i en skov uden nogen decideret betydning for den øvrige handling. Man gad godt at se en spinoff af Herrens veje med titlen Elisabeths evner.

Augusts åbenbaring i Jerusalem

I sæsonens sidste halvdel fik den efterladte bror Christian (Simon Sears) fat i Augusts dagbog fra et studieophold i Jerusalem, hvor han blev ramt af en religiøs åbenbaring. Måske var det den, der endte med at katapultere ham væk fra det, man almindeligvis opfatter som virkelighed, og således fik ham til at gå ud foran en lastbil for at komme hen og blive forsonet med genfærdet af en kvinde, han havde skudt, da han var feltpræst.

I tilbagebliksscenerne ser man August gå rundt i Jerusalems gyldent belyste gader, mens man hører hans stemme citere fra dagbogen:

»Jeg så noget, mærkede en varme og et lys. Alle mine bekymringer forsvandt, der var kun kærlighed tilbage. Som om en hånd holdt om mit hjerte … Den fred vil jeg gerne tilbage til, når jeg engang er død.«

Den lille rødhårede tasketyv

At August gerne vil tilbage til den tilstand, han oplevede i Jerusalem, lader Christian sig ikke sige to gange. Han tager det som en opfordring til at sprede brorens aske i en bestemt baggård, som han ikke ved hvor er i Jerusalem.

Christian slæber rundt på en kolossal skyldfølelse, som han kun kan ryste af sig gennem en storladen gestus. Så han graver urnen op, tømmer asken ned i en frysepose og tager den med i håndbagagen på det første, det bedste fly til Israel.

I Jerusalem leder Christian forgæves efter den rigtige baggård, indtil en rødhåret dreng (der ligner August som lille), stjæler tasken med asken. Efter en vild jagt gennem Jerusalems gader ender de i en gård, der passer på beskrivelsen, og så – lige pludselig – er drengen forsvundet, mens tasken står tilbage.

At Elisabeth ikke blev rasende

Tilbage i Danmark går Elisabeth tur langs vandet med Christians kæreste Amira (Camilla Lau), som afslører, hvad Christian i al hemmelighed har gang i.

Efter at kilden til enhver konflikt i de forudgående ni et halvt afsnit har været, at de sørgende og søgende karakterer holder hemmeligheder for hinanden og træffer egensindige beslutninger uden at høre andre først, reagerer Elisabeth med mild forundring og et kys på kinden til Amira.

Det er åbenbart ikke et uacceptabelt egotrip at tage alene til et andet land for at sprede hendes døde søns aske. Det er bare sådan, han er opdraget. Det forklarer hun senere sin mand, Johannes (Lars Mikkelsen), der i øvrigt er blevet fyret som præst og nu må se sig om efter en ny eksistensberettigelse.

Det er et lille tv-dramatisk mirakel, at Ann Eleonora Jørgensen spiller sin rolle så godt, at det næsten virker troværdigt, hver gang hun gør, siger eller føler noget usandsynligt.

Kirketjener med mandeknold

Gennem to sæsoner har Christian vendt og drejet sig i opposition til sin patriarkalske provstefar og forventningen om, at han som den førstefødte søn skulle gå i sine forfædres fodspor og blive præst. I første sæson startede han som plagierende CBS-studerende og fik så en åndelig åbenbaring på et buddhistkloster i Himalaya. I anden sæson har han haft det skidt med at leve fedt af spiritualitetskurser for erhvervslivet.

I sidste afsnit sluttes cirklen, idet Christian står på en grøn bakketop foran et kors i lyst træ og laver en mindfulnessøvelse med menigheden fra en endnu ubygget kirke.

»Mange af os har brug for at rette en tanke mod det, der ikke kan måles og vejes,« prædiker han. 

»Kærligheden til et barn. Længslen efter en elsket. Livets store mystik. Og alt det vælger jeg at kalde for Gud.«

Oblater uddeles af en kirketjener med mandeknold – seriens bedste detalje – mens Christian efter to sæsoners melodrama formulerer en opfattelse af religion, som ingen kan have noget imod.

’Herrens veje II’, afsnit 10. DR 1 søndag kl. 20. Information har anmeldt samtlige afsnit.

Serie

Information anmelder ’Herrens veje II’

Den dysfunktionelle præstefamilie er tilbage på skærmen – nu uden lillebror August. Vi anmelder alle afsnit af Herrens Veje II.

Læs anmeldelserne af første sæson her.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristendommen budskab blev skåret ud i pap med mange åndelige facetter, mens folkekirkens stivnede og institutionelle dogmatik fik en på tuden.

Og samme dag blev bestemt, at ikke medlemmer skal betale på de lovbefalede kirkegårde, mens medlemmer får gratis adgang til jorden.

Frede Jørgensen

Elisabeth troede hun igen så spøgelser - det var så bare Johannes
der lå nøgen ved siden af hende i sengen.

Marianne Ljungberg

Jeg synes at fortællingen er uden hoved og hale. Uden indhold. Det er ferm form og intet andet: følelsesporno.

Henrik Ljungberg