Læsetid: 9 min.

Sex, moderskab og nøgne sønner: Her er årets 10 vigtigste kunstnerbøger

Hvad er en kunstnerbog? Og hvad handler de om for tiden? Kunstredaktøren har læst sig gennem årets høst og udvalgt de 10 bedste. Særligt moderfiguren er under kritisk og kærlig behandling i en række helt nye udgivelser
29. december 2018

Jeg elsker bøger. Og jeg elsker kunst. Derfor er kombinationen af de to i form af kunstnerbøger altid en lille lykke at opleve for mig. En kunstnerbog er et stykke kunst i bogformat. Det er hverken katalog eller monografi, men en bog skabt som et kunstværk. Selvom en bog har en temmelig fast form med omslag og sider, så kan en kunstnerbog alligevel antage lige så mange forskellige udtryk som det gode gamle flade lærred, der bliver brugt til at smøre maling på.

Nogle kunstnerbøger fungerer nærmest som et maleri, idet de kun kommer i ganske få eksemplarer, er signerede og håndskabte. Andre har den modsatte intention om at give flere mulighed for at opleve deres kunst, og derfor går de op i oplag (typisk omkring 500) og skaber bøger, der er til at betale.

Nogle ganske få, som eksempelvis Tal R, der er en af de mest produktive i genren kunstnerbøger herhjemme, gør det hele på én gang: Bøgerne kan være store, glitrende og ligne en ny Taschen-udgivelse, eller de kan være små kladdehæfter i mindre oplag.

Her er listen over de ti kunstnerbøger, jeg har fornøjet mig mest med i år.

Kvindekrop, sex og moderfiguren

De sidste fire på listen er alle udkommet hen over efteråret og nogle endda lige her op mod jul. Selvom de er utroligt visuelt forskellige, har de et påfaldende ens omdrejningspunkt: kvindekroppen, og særligt moderkroppen. De svælger faktisk i moderfiguren i en grad, der vidner om, at noget er på færde eller i konflikt.

Vi lægger ud med det fundamentale eller forudsætningen for moderskabet: sex – selvom den form for sex, der portrætteres i Tal R’s helt nye bog Sexshop nok ikke har reproduktion til formål. Som alle Tal R’s bøger er der ét stramt koncept for bogen, og altid kommer hans bøger i nye visuelle udformninger og formater.

I år har han udgivet adskillige bøger på sit eget forlag, Nansensgade 62, som små blå kladdehæfter. Tal R’s bøger er så gode til at være kunstnerbøger, fordi der aldrig er et behov for lige at smide en tekst ind, der forklarer det hele. I Sexshops er det nok heller ikke nødvendigt. Bogen er stor i format og med et tykt kartoncover på både for- og bagside – som er kartonen limet på. Hvor forsiden er blå-grøn, er bagsiden lyserød – »Ecstasy Cabaret« står der med svungne bogstaver over en dør. Ved siden af står et skilt med en kvinde med lange lokker.

Årets 10 vigtigste kunstbøger – del 1

Anna Fro Vodder, 448 skridt, Space Poetry

  • Bogen er en illustreret digtsamling – smukt grafisk sat op af dygtige Anni’s – der handler om det, at lave en udstilling. Alle overspringshandlingerne, alle tankerne, alle handlinger op imod en udstilling. Til slut en række tegninger, som har været del af den udstilling, det hele handler om.

Goodiepal & Lars Skinnebach, Teotwawki, Gyldendal

  • Én af årets musthaves, der lige har været nomineret til Schade-prisen. Bogen er udformet som et kompendium, hvor Goodiepal rapper på den ene side, og Skinnebach skriver posthuman poesi på den anden. Uomgængelig!

Tal R, Wave, Nansensgade 62

  • I mine øjne en genial idé til en kunstnerbog: at tage en ganske almindelig linjeret A4-blok og male akvareller eller tegne – her i form af bølger – på alle siderne, fotokopiere den/trykke den og udgive den, så den til forveksling ligner barnets tegneblok med kruseduller. Voila. Tal R er skarp som få i kunstnerbogsgenren.

William Kudahl, aarhus / højslev tur / retur, Antipyrine

  • En lille bog i DSB-billetstørrelse, der netop består af noget så prosaisk som 42 togbilletter fra rejser foretaget over 21 dage mellem Aarhus og Højslev.
  • Bagerst i bogen sidder en lille lap papir fast med en clips, hvorpå en internetkode giver adgang til anden del af bogen, som er lydoptagelser fra rejserne, hvor Kudahl er vores stilfærdige (og sjove) rejseguide igennem den danske provins.

Line Gry Hørup, BLOOD, egen udgivelse, 30 eksemplarer

  • Ét af årets absolut smukkeste bøger. Indbundet, som den er, i knaldrødt kinesisk kalligrafipapir, der er købt i Amsterdams red light district og med det lækreste papir og grafiske layout.
  • Bogen er en homage til kunstformidleren Rudolph Broby-Johansen, der ud over oversættelser af hans digte fra BLOD (1922) indeholder arkivudklip og artikler om og med Broby.

Billederne portrætterer ikke selve sexforestillingen, men alle mulige facader af sexshops, pornobiografer og stripperklubber. Billederne baserer sig på en række nyere tegninger skabt med farveblyant, fedtfarve eller akvarel. Motiverne har han også skabt tidligere som oliemalerier, men der er noget interessant ved at bruge fedtfarver, som man mest af alt kender fra børnehaven, til at male motiver af sexshops.

Det er et clash mellem medie og motiv, hvor det barnlige ved stilen får facaderne til at ligne cirkustelte og legetøjsbutikker mere end noget andet. Derfor er det heller ikke et socialt indigneret blik, vi får, men et visuelt blik, der ser verden i billeder og gør den sprælsk og legende og dekorativ, og som i stil er tættere på Toulouse Lautrecs Cabaret-piger fra Montmartre end på et socialrealistisk, virkelighedsnært udtryk.

Som nævnt er der dog hverken piger eller sex på billederne. Det er indgangen, portalen, der interesserer ham i disse billeder, som tydeligvis er inspireret af facader i forskellige metropoler. Hvordan lokkes mændene ind i lastens hule?

De tre andre bøger i bunken er langt mere inde i materien, materen, moren (et emne, Tal R også har dyrket betragteligt i øvrigt – f.eks. i udstillingen MOR på SMK (2005)). Motherload hedder det katalog, der blev skabt i forbindelse med Skovsnogen – en årligt tilbagevendende udstilling med kunst i skoven syd for Herning.

Og selvom kataloger normalt ikke er kunstnerbøger, så er dette katalog skabt med både ældre og nye værker af kunstnere – og der er endda en helt fysisk presset stedmorblomst i alle bøger, som man støder på under læsningen, som en lille symbolsk hilsen fra Hannah Heilmann, der også deltog på selve udstillingen.

Det hele handler om moderfiguren – som kuratorerne (og redaktørerne) Anna Margrethe Pedersen og Ditte Soria indleder: »Det er tydeligt for os, at ’moren’ ikke har en fast rolle, men at hun optræder centralt eller i periferien af stort set alting«. Bogen har bidrag af internationale prominente navne som Elfriede Jelinek, Jonathan Meese og Judy Chigaco, men er lige så lokalt forankret med værker skabt til bogen af Hannah Heilmann, Ditte Gantriis og Rasmus Röhling, blandt mange andre.

Én ting er sikkert, de fleste har meget faste meninger om, hvordan man skal være mor, og at man som kvinde i øvrigt også selvfølgelig bør blive det – det er jo selve livets ophøjede mening. Vælger man at forblive barnløs, er det ofte noget, kvinden skal retfærdiggøre og forklare, selvom ingen alligevel helt forstår det.

Sophie Calle har skabt en af årets smukkeste kunstnerbøger, som har et cover af kobberfarvet stof, og hvor titlen er et digt, der handler om mor-barn-forholdet, og som peger på resten af bogens emne. Digtet handler om en historie, hvor en tilfældig forbipasserende udtrykker stor beundring for et barn, hvorefter moren udbryder: »Så skulle du se hende på foto!«

Forholdet mellem sprog og fotografi interesserer grundlæggende Calle: hvordan sproget siger én ting og billedet af verden noget andet. Inde i bogen kan man læse et andet digt, som handler om noget, Calle fandt om sig selv på nettet: »Sophie Calle, barnløs kunstner efter eget valg«.

På digtets modsatte side, kan man imellem to mælkehvide sider møjsommeligt grave et fotografi frem, hvor der står: »FARE BØRN«. Bogen er som helhed skabt på den måde; på den ene side et digt, en ytring, og på den anden side et gemt fotografi, der på den ene eller anden måde sætter ytringen i visuel kontrast. Fotografi og tekst får enten en slags dobbeltbetydning, eller de ophæver hinanden i betydning. Det er livsklog humor, pakket ind i de lækreste kobberglimtende gevandter.

Sidste bog i bunken går skridtet videre. Den helt nye udgivelse Rede af den danske kunstner Stense Andrea Lind-Valdan baserer sig på tegninger af mor og barn. Bogen indledes med et brev til sønnen Ferdinand og er en gave til ham på hans 12-års fødselsdag. Tegningerne er lavet med fine strøg og let hånd, mens motiverne forestiller de to nøgne skikkelser, mor og søn, i mange forskellige positurer og situationer.

Og fordi barnet ikke er et lille barn, der behøver sin mors umiddelbare omsorg, men er stor og 12-årig, så er motiverne på grænsen til det chokerende eller provokerende, fordi de er så tætte og nøgne sammen på de fleste billeder.

Årets 10 vigtigste kunstbøger – del 2

Søren Andreasen, Chiang Yee, Masse og orden, Exoburg, Antipyrine

  • En lille bog om kalligrafi, der indledes med en tekst om forholdet mellem det vestlige alfabet og kinesisk kalligrafi. Andreasen har en udtalt fetich for forholdet mellem form og opløsningen af den og mellem betydning og abstraktion. Sidste del af bogen er en række tegninger, der befinder sig lige dér i en slags formløs tilstand.

Motherload, redigeret af Anna Margrethe Pedersen og Ditte Soria, egen udgivelse

  • Et katalog over sommerens Skovsnogen – en udstilling i skoven syd for Herning – men så meget mere end et katalog.
  • Det hele handler om moren som figur – og bogen inkluderer en lille ægte presset stedmorblomst.

Stense Andrea Lind-Valdan, Rede, Forlaget Sød Tøs. 112 nummererede og signerede eksemplarer

  • En række tegninger udført med fin og skrøbelig pen. Tegningerne viser en mor og en søn, der er på tærsklen mellem barndom og pubertet, nøgne sammen i forskellige positioner og situationer, og tegningerne opererer tilsvarende i et grænsefelt – mellem omsorg og omklamring, og mellem nærhed og seksualitet.

Tal R, Sexshops, Bjerggaard Copenhagen

  • Kulørte tegninger af facader af sexbutikker, pornobiografer og stripklubber er indholdet i Tal R’s nye bog.
  • Tegningerne er mere dekorative, end de er kritiske over for området, der mest af alt er behandlet som en forlystelse.

​​​​​​​Sophie Calle, Parce-que j’ai lu cette historie / d’un passant qui s’exstasie devant un enfant / et de la mère qui s’exclame : / ’Et vous n’aves pas vu sa photo!’, Éditions Xavier Barral

  • En international bog i bunken, fordi den både er smuk, lækker, sjov og klog. På én side står et digt, og på den anden – i en slags lomme – ligger et foto, man forsigtigt kan tage ud, som hører til digtet.
  • En sjov udtænkt konstruktion, der er pakket ind i den mest indbydende form.

Rede, der både betyder en rede som en varm hule, kan også betyde »at være rede« – som i at være klar til at »flyve fra reden«. Det er den vaklende og skrøbelige skillelinje, jeg ser i billederne. Moderkroppen, som sønnen stammer fra, vil altid være både kropsligt og følelsesmæssigt viklet ind i sønnekroppen – hvor gammel den end bliver.

Og det er derfor ikke kun sønnens rede eller ham, der gør sig rede, men lige så meget moren, der i billederne virker favnende på grænsen til det omklamrende. I én tegning holder den stående nøgne moder om den ligeledes nøgne dreng på en lidt akavet måde, hvor man tydeligt fornemmer, at han er blevet for stor til at blive båret på den måde, og de derfor kæmper lidt med, hvor armene skal være.

I et andet har de byttet plads, så det nu er sønnen, der bærer den alt for store moderkrop. Billederne har hele tiden denne dynamik mellem moderens og sønnens krop – og den symbolske byrde ved at være forbundne. Moren, der skal trøstes, sønnen, der skal trøstes.

Og det er hér, at det forbudte sniger sig ind – for bør moren vise sin skrøbelighed til sønnen? Er det hans rolle at trøste sin mor? De bliver næsten for lige i disse motiver, hvor flere er tæt på at blive decideret seksuelle. Og det er denne nærved-og-næsten, men så ikke alligevel, der skaber liv i billederne, som gør, at man akut må forholde sig til dem og studere nærmere.

Bagerst i bogen findes et index, hvor kunstneren redegør i detaljer for hver enkel komposition. Her hedder de Kvinden og Drengen, og man fornemmer en udviklingshistorie, der går ud på, at drengen måske i virkeligheden er ved at løsrive sig fra moderens favn – og så alligevel ender med sit lidt for store ansigt på morens nøgne bryst i bogens sidste motiv. Rede er i øvrigt en smukt trykt bog i cirka A3-format med utroligt lækkert papir i samme mælkehvide som Calles. Hvad ellers?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu