Læsetid: 2 min.

Specialekrise møder gyserindslag i 8. afsnit af ’Herrens veje’

Overdrevet fotogen specialekrise, pludseligt zombiegak og flashback til Augusts studierejse til Jerusalem smyger sig om hinanden i det 8. og hidtil mest usammenhængende afsnit i denne sæson af ’Herrens veje’
I ottende afsnit af ’Herrens Veje’ færdiggør Christian sit speciale i teologi. Specialeskrivningen repræsenterer en forsoning med den far, han ellers har brugt sit voksenliv på at gøre oprør imod, og en prøvelse for hans parforhold, fordi han ikke har fortalt sin kæreste og forretningspartner i selvudviklingsfirmaet Open Mind, Amira (Camilla Lau), hvad der foregår.

I ottende afsnit af ’Herrens Veje’ færdiggør Christian sit speciale i teologi. Specialeskrivningen repræsenterer en forsoning med den far, han ellers har brugt sit voksenliv på at gøre oprør imod, og en prøvelse for hans parforhold, fordi han ikke har fortalt sin kæreste og forretningspartner i selvudviklingsfirmaet Open Mind, Amira (Camilla Lau), hvad der foregår.

DR Presse

3. december 2018

Christian (Simons Sears) fra Herrens veje har den mest fotogene specialekrise set på tv eller noget andet sted nogensinde.

Fordi Christian var den ældste søn i en stolt præstefamilie, forventede hans engang tyranniske, og nu bare jævnt egenrådige far Johannes (Lars Mikkelsen), at han blev præst. Men fordi Christian havde et genstridigt sind og en tendens til at snuble før målstregen og efterlade ting uafsluttede, blev det ikke til noget. Han droppede ud af teologi lige før specialet.

Nu – en uafsluttet handelsuddannelse, en buddhistisk inspireret åbenbaring og et dødsfald i familien senere – tager Christian så kampen op igen. Fordi han føler skyld over ikke at have stoppet sin – på det tidspunkt – vanvittige lillebror, August (Morten Hee Andersen), i at gå ud foran en lastbil, skriver han om skyld og tilgivelse med udgangspunkt i Kierkegaard. 

Den eksistentielle selvinvestering er maksimal. Desperation og koncentration raser mod hinanden.

Han sidder i lotusstilling på taget af sommerhuset med sin laptop og et glas kaffe med mælk. I baggrunden lurer en forklaring på Augusts vanvid, som går på, at præstegerningen steg ham over hovedet. På den måde er det også lidt Christians skyld, og derfor bliver det at skrive specialet – på en ikke videre letforståelig måde – også noget, Christian gør for August.

Samtidig repræsenterer specialeskrivningen en forsoning med den far, han ellers har brugt sit voksenliv på at gøre oprør imod, og en prøvelse for hans parforhold, fordi han ikke har fortalt sin kæreste og forretningspartner i selvudviklingsfirmaet Open Mind, Amira (Camilla Lau), hvad der foregår.

Jeg skal ikke afsløre, om hun også kan elske ham, når hans lidenskab udmønter sig i noget mindre profitabelt end overfladiske peptalks med pseudospirituelt indhold. Man kan selv gætte.

Pludseligt zombiegak

Augusts enke, Emilie (Fanny Louise Bernth) har givet Christian en dagbog, August skrev engang under en studierejse til Jerusalem.

Allerede her begyndte han at se syner, forstår man, og med det vil serien enten sige, at der måske er mere mellem himmel og jord, og at han allerede dengang døjede med fejlbarlig realitetssans. Som i første sæson er det et åbent spørgsmål, om det overnaturlige skal forstås psykologisk eller religiøst. 

Det er dog den overnaturlige forklaringsmodel, der har mest vind i sejlene her i anden sæson, hvor brødrenes mor, Elisabeth (Ann Eleonora Jørgensen) er begyndt at se spøgelser – herunder sin søn.

Det er også ham, hun leder efter ude i en skov, hvor der skinner et særligt lys, men her er det så, at serien pludselig skejer ud i zombiegak: Pludselig står hun ansigt til ansigt med en beskidt, behåret, blodig og bister mand. Perfekt uhyggeligt iscenesat, men også totalt aparte i forhold til resten af seriens familiedynamiksdrama. Hvis jeg kender Herrens veje ret, skal der dog nok komme en forklaring.  

’Herrens veje’. Afsnit 8. Manuskript: Adam Price. DR 1 søndag kl. 20. Vi anmelder alle afsnit. 

Serie

Information anmelder ’Herrens veje II’

Den dysfunktionelle præstefamilie er tilbage på skærmen – nu uden lillebror August. Vi anmelder alle afsnit af Herrens Veje II.

Serien sendes søndag kl. 20 på DR1.

Læs anmeldelserne af første sæson her.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg skal ikke kunne sige om anmelderen af "Herrens veje" er glad for denne drama serie eller misnøjet! Men jeg selv er ikke særlig "forført" af Elisabeth, Johannes og Christians evindelige navlepilleri. Elisabeth er placeret som de, fortrinsvis kvinder, der går til healing og åndemaneri! Så er den kønsrolle på plads! Johannes og Christian derimod taler i lange sekvenser, seriøst om religiøsitet og teologi, iblandet lidt Søren Kierkegaard, så ved vi nok at det er alvorlig snak!! Nej egentlig holder jeg mest af kordegnen, som gennemgik sin sorg over ikke at have sin datter i sit liv, men som kom ud af sit misbrug, og som er et rart og kærligt menneske! Hvis jeg skal være ærlig interesserer de tre nævnte hoved figurer mig ikke. Men det er bare min mening. :)

Maj-Britt Kent Hansen, Kristian Rikard, Frede Jørgensen og Christina Balslev anbefalede denne kommentar

Der var noget aktuelt, måske evigt, tvivlen og kampen om den rette tro.
Der har i folkekirkens virkelighed været debat om præsters rette tro, som har ført til stridigheder, topstyring og afskedigelse.
Her kampen om bøssernes accept eller mangel på samme - højaktuelt, hvor de to præster bankede hinanden oveni med bibeltekster. Helt til grin for een der er udenfor.!
Zombien i skoven får vi forhåbentlig en forklaring på.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det mest interessante i gårsdagens afsnit var efter min mening den akademiske diskussion, hvor ordene "vi" og"man" ofte anvendes til at universelgøre visse meninger og anskuelser, og hvor Christians store dilemma og frygt er, hvordan han kommer fra "vi" og "man" til jeg mener, tror osv. Altså at man som teolog eller såkaldt ekspert - dem vrimler det jo med - redegør for sin personlige stilligtagen til dette eller hint og dermed påtager sig et ansvar. Det er altid godt og befriende at sige jeg.

Meget intenst og indlevet skuespil især i relationen mellem Johannes og Christian!
August led af PTSD efter at have været i krig. (Lige som så mange andre). Han kunne ikke komme sig over at have skudt en civil kvinde under kamphandlinger i Afganistan. Jeg er ikke enig i, at det var hans problemer med at forvaltepræstegerningen som sådan, der gjorde ham psykisk syg. Men Augusts far fik ham til at skjule det uheldige drab, for at det ikke skulle blive kendt, at han som feltpræst havde overskredet sine beføjelser og medvirket i kamphandlinger. Hans far fik ham også til at foretrække bøn fremfor psykiatrisk behandling. Disse omstændigheder tilsammen medvirkede til at han kom så langt ud psykisk, at han ikke var opmærksom på en lastvogn, der kørte ham ihjel.

Søren Kristensen

Når nu det hele skulle handle om August, havde det måske været bedre med lidt Twin Peaks-agtig suspense: Who eller what killed August? Altså at vi først hen ad vejen lærte om de fortrædeligheder og det sorte uheld han var udsat for. I hvert fald har de sidste afsnit ligesom tabt pusten, i forhold til den meget lovende start, hvis du spørger mig. Så hellere være med det.