Læsetid: 4 min.

Splint i krig

Franske Émile Bravo kaster i albummet ’Håbets tid’ den unge helt ud i Anden Verdenskrig
Det er ambitiøst, at lade Splint være vidne til krigens rædsler, men det rejser det velkendte spørgsmål om, hvorvidt børnelitteraturens klart tegnede fantasifigurer tåler et så direkte virkelighedstjek.

Det er ambitiøst, at lade Splint være vidne til krigens rædsler, men det rejser det velkendte spørgsmål om, hvorvidt børnelitteraturens klart tegnede fantasifigurer tåler et så direkte virkelighedstjek.

Illustration: Émile Bravo/’Håbets tid’

21. december 2018

Splint & Co., en af de store belgiske børnetegneserier, fylder i år 70. Serien om den kække, rødhårede eventyrer i piccolokostumet, hans koleriske ven Kvik og egernet Spip har gennemgået mange forandringer i løbet af årtierne, varetaget, som den har været af vidt forskellige hænder, og metaltrætheden har uvægerligt meldt sig.

I et forsøg på at modvirke den her i jubilæumsåret, kaster franske Émile Bravo nu i albummet Håbets tid den unge helt ud i Anden Verdenskrig. Det er ambitiøst, men rejser det velkendte spørgsmål om, hvorvidt børnelitteraturens klart tegnede fantasifigurer tåler et så direkte virkelighedstjek.

Det hele startede for så vidt for ti år siden, i 2008, med Bravos første Splint-album Portræt af helten som troskyldig ung mand (dansk udgave 2013), som vendte tilbage til Splints, ’Spirous’, rødder i børnebladet Le Journal de Spirou i 1938.

Ophavsmanden hed Robert Velter – eller, med typisk belgisk tegneserieforkortelse, Rob-Vel (1909–1991) – og han fik assistance af sin hustru Blanche Dumoulin (1895–1975). Han deltog i det kortlivede forsvar af Belgien under tyskernes invasion i 1940 og tilbragte et lille års tid som krigsfange.

I mellemtiden varetogs serien af Dumoulin og diverse freelancere, væsentligst Joseph Gillain alias Jijé (1914–1980), ved siden af Tintins Hergé en af den moderne belgiske tegneseries faderskikkelser.

Spirou-bladet blev lukket af tyskerne i 1943 og Rob-Vel solgte rettighederne til sin figur til sit forlag Dupuis, der efter krigen relancerede Splint, først med Jijé ved roret, siden under den virtuose tegneserieneurotiker André Franquin (1924–1997), som mellem 1946 og 1967 gjorde den til en klassiker, bl.a. ved at introducere det leopardplettede fabeldyr med den lange gribehale, Spirillen.

Illustration: Émile Bravo/’Håbets tid’

Bravos historie fra 2008 var del af et stadigt kurrant og delvist vellykket initiativ fra Dupuis’ side, der har til hensigt at revitalisere den hensygnende serie ved at lade forskellige skabere prøve kræfter med Splint i egne, mere personlige og skæve fortolkninger.

Portræt af helten som troskyldig var nok den mest radikale af disse, idet den fortalte heltens oprindelseshistorie i semirealistiske rammer på en måde, det aldrig var blevet gjort før.

Den unge piccolo anno 1938 mægler i de konflikter, der opstår mellem kvarterets børn – konflikter, der afspejler deres forældres ideologi og baggrund som kommunister, katolske rexister eller indvandrere fra Den Spanske Borgerkrig. Samtidig danner hans arbejdsplads, Moustic Hotel, ramme for et klandestint krisemøde mellem diplomater fra Polen og Nazityskland.

Ved den jævnaldrende og jødiske stuepige Kassandras mellemkomst, begynder vor naive helt langsomt at forstå verdenssituationens alvor. Klodsmajoren Kvik er spirende skandalejournalist og plottets kaoselement. Man fornemmer, at Europas fremtid kan afhænge af de valg, de træffer.

Plottet var veldrejet, afleveringen charmerende – Bravos retroklassiske streg gav periodestudiet tekstur og fortællingen klarhed.

Han delte pjat og alvor lige og fandt til slut frem til en overraskende velfungerende, både romantisk og absurd undergangsstemning.

Tegneserien var måske nok mest henvendt til voksne, nostalgiske fans, der værdsatte det kløgtige afsæt i barndomslæsningens uskyld, men fungerede også som introduktion til verdenskrigens realiteter for den unge læser.

Nu har Dupuis og Bravo så truffet det ikke uproblematiske valg at vende tilbage til denne succes med en episk anlagt serie om, hvad der siden hen skete, planlagt til fire bind, af hvilke det her anmeldte er det første.

Rob-Vels virkelige oplevelser lader, som et fjernt ekko, til at have hjulpet dem på vej: Splint længes efter Kassandra, der som kommunist har søgt tilflugt i Sovjetunionen. Kvik er desertør, efter at den belgiske hær bliver rendt over ende af tyskerne.

De to kastes ud på de belgiske landeveje i selskab med de mange flygtninge fra tyskernes bombardementer. Franske grænsevagter afviser, med tydeligt intenderet aktualitet, Splints anmodning om asyl for belgierne, »vi kan jo ikke tage imod alverdens elendighed!«.

En belgisk bondemand og veteran fra Skyttegravskrigen giver vore venner husly og opruller for dem den velkendte idé om, at mellemkrigstiden blot var våbenhvile i én og samme krig, »Det uhyre, vi selv har skabt, er sluppet løs …« Det bliver en anelse didaktisk.

Desværre er der kun ringe fremdrift i plottet.

Vi får læst og påskrevet om de historiske begivenheder, men dramaet udebliver. Det samme gælder humoren, som i bedste fald er anstrengt.

Mest problematisk er imidlertid præmissen om Splint og Kvik som vidner til krigens rædsler. Bravo fik i første omgang en del ud af Splints naivitet som kontrast til virkelighedens alvor, men den meget direkte konfrontation med samme, som det nuværende projekt fordrer, kan svært undgå at virke kunstig.

Som regel forløses den slags tematikker med størst succes i børnelitteraturen via allegori eller sublimerede udtryk – Franquins antifascistiske satire var f.eks. både kulørt og skarp, mens hans krøllede streg og febrilt skildrede figurer udtrykte en desperation, der tonede rent flag under Den Kolde Krig.

Skal Splint i KZ-lejr? Ligegyldig hvad svaret bliver, er spørgsmålet absurd.

Émile Bravo, ’Splint af Émile Bravo: Håbets tid, første del’, farvelagt af Fanny Benoit, oversat af Ole Steen Hansen. Cobolt, 88 sider, 298 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu