Børn skal ud i naturen og boltre sig, klatre i træer, blive beskidte og bøvse

»Bålet brænder ned. Jeg lugter af røg. Pyt med det. Jeg er beskidt. Pyt med det. Jeg er vild. Det er godt.«

Ja, alt er godt, når Bedste sætter gang i en ilddans rundt om bålet og den forsigtige jegfortæller Pusling smider hæmningerne. Frygtsomme Pusling skal på weekend hos Bedste sammen med en flok kusiner og fætre og hans forældre pakker ham ind i formaninger: »Lad nu være med at spise mærkelige ting og fjolle rundt og opfør dig ordentligt« osv.

Bedste tager børneflokken med ud i et gammel drageagtigt hus i skoven, hvor dagene tilbringes i modstrid med forældrenes instrukser. For bedstes børneopdragelse er en kombination af vovemod, kram, historier og – lidt overraskende – renlighed (ungerne bliver skrubbet rene i koldt vand i vaskebaljen). Budskabet hos det belgiske makkerpar Stefan Boonen og Melvin er ikke til at tage fejl af: Børn skal ud i naturen og boltre sig, klatre i træer, blive beskidte og bøvse.

Historien, som genremæssigt minder lidt om et eventyr, er enhver nostalgikers ønskedrøm af en barndom – og et tydeligt modspil til nutidens ditto – i hvert fald den del, hvor regeltyranni, skærme og bekvemmelige opfindelser såsom brusebad og træk og slip fylder. Børnene klatrer og svinger sig i træer, leder efter skovsvinet, danser ilddans og går på bare tæer over bækken. De bøvser, prutter og piller næse. Morgenmaden består af franskbrød med muselort, kager med egernprutter og ormemarmelade, og Bedste fortæller zombiegodnathistorier og tager dem ud på lange gåture. Her møder de hr. Skiltesen, som forsøger at få dem til at gå på stierne og være stille, så at de ikke jager dyrene væk – han er nemlig jæger. »Gå på de lige stier, ellers bliver skoven skæv,« formaner han. Alle siger ja, men ingen lystrer.

Vi er i Rousseauland. Historien hylder det vilde, udforskende barn, som er uden for modernitetens ødelæggende indflydelse og hellere går uden for stien end på den. Her er ikke noget internet, børnene har ingen digitale gadgets og meget sigende lyder det fra jegfortælleren Pusling, da de har tændt et bål: »Røgen svier i øjnene. Det lugter som gamle dage.«

Sproget er enkelt og energisk som tegningerne. Som når bedste jager edderkopper væk og nogle af dem er over en halv meter høje og har ben så tykke som grene. Det er forsigtige Puslings iagttagelse og hans mod vokser i løbet af historien, hvilket man som læser er forberedt på rent visuelt, da han bærer kappe og et par briller, der ligner en sort superheltemaske. Så det er ikke som sådan nogen overraskelse, da han overvinder sin frygt og dykker ned i søens kolde vand for at fiske sten.

Den gennemillustrerede børnebog er en visuel fornøjelse, da tekst og illustrationer er tilpasset hinanden og derfor giver en fin læserytme. Teksten tilter, runder og former sig efter illustrationerne. Enkelte gange bliver ordene orange eller tykke, sorte versaler, der tilskynder læseren til at lægge ekstra tryk på. Og flere steder indgår tekst i tegningerne i form af skilte, hvilket understreger historiens drive og humor.

Det er en fryd at læse en bog, hvor billede, tekst og opsætning tydeligvis har været gennem hænderne på en kompetent grafiker. Illustrationerne peger i retning af bladtegnertraditionen og forekommer alt andet end nostalgiske. Stregen minder om illustrator Jenz Koudahl (kendt for bl.a. designkollektivet Spild af Tid) og har samme energi og løsslupne humor. Og så er Pusling simpelthen mesterligt sødt og sjovt tegnet. Stort hoved på spinkel krop med blomkålsører og Elvis Presley-tornadohår. Man har lyst til at tage ham ud af bogen og kramme ham.

Da forældrene kommer for at hente Pusling, ser man stadig kun deres ben, og de forsøger på vanlig forældrevis at udfritte Pusling. Hvordan gik det? Hvad lavede I? Og han svarer undvigende på det hele, for forældre har ikke krav på at vide alt.

Hvis jeg skal tolke slutningen i lyset af historiens modernitetskritik, kan man læse Puslings afvisning som et sundhedstegn.

Det moderne børneliv er karakteriseret ved forældrenes konstante overvågning og fortrolighed, og måske skal der skrues lidt ned for begge dele?

Stefan Boonen: ’Her vogter Bedste’. Illustreret af Melvin og oversat af Jacob Wisby. 87 sider. 149,95 kroner. Forlaget Forlæns