Læsetid: 5 min.

Borup-Jørgensens fantasi om havet er et hovedværk i dansk musik

Axel Borup-Jørgensen kunne have sagt med Mahlers ord: Min tid vil komme. For det er sket inden for de seneste år, og samme profeti kunne også gælde den engang så foragtede Rued Langgaard. To markante udgivelser beviser til fulde, hvor store komponister de var
Axel Borup-Jørgensen kunne have sagt med Mahlers ord: Min tid vil komme. For det er sket inden for de seneste år, og samme profeti kunne også gælde den engang så foragtede Rued Langgaard. To markante udgivelser beviser til fulde, hvor store komponister de var

Ritzau Scanpix

9. januar 2019

Marin er titlen på en dobbeltudgivelse, der rummer en dvd og en cd med værker af Axel Borup-Jørgensen, og tilmed får man et smukt filmportræt af ham.

Dens helt særlige attraktion er dvd’ens animerede undervandsfantasi som et visuelt parallelspor til orkesterfantasien Marin, som man kunne kalde et modstykke til Claude Debussys tre skitser om havet, La Mer.

Animationen af en verden på havets bund er et eventyrligt visuelt kunststykke, som så at sige suger lytteren ind i Marin og faktisk hjælper til at følge med den uhyre komplekse strøm af klange og rytmer.

Axel Borup-Jørgensen (1924-2012) var for så vidt en sjælden fugl i det danske komponistreservat, en del år ældre end triumviratet Nørholm, Nørgård og Gudmundsen-Holmgreen.

Han voksede op i Sverige i tæt kontakt med svensk natur og kultur, han begyndte at studere på konservatoriet i København i 1946, gik stille med dørene og blev først for alvor opdaget af offentligheden, da han vandt DR’s komponistkonkurrence i 1960.

Førsteprisen førte en bestilling af et nyt stort værk til radiosymfonikerne med sig, det blev Marin, som fik sin uropførelse i 1970 under ledelse af Herbert Blomstedt. Gudmundsen-Holmgreen kaldte det siden for et enestående mesterværk i den danske orkesterlitteratur.

Stilhed og usynlige strømme

Borup-Jørgensen fik altså sit livs chance for at komponere for det fuldt udbyggede symfoniorkester, og han lod den ikke passere. Det var bevidst, at han valgte et program til musikken, for han ønskede at komme i kontakt med publikum, og med et digt om havet – sådan kan man godt forestille sig, han tænkte om sin plan – skabte han sig et stort og udfordrende spillerum.

Han skitserede en udvikling ikke helt ulig Debussy: opvågnen før daggry, høj sø, glitren i sollyset, havblik, brænding, storm.

Og for Borup-Jørgensen var det vigtigt, at ingen rytmiske mønstre eller klangkombinationer så vidt muligt skulle gentage sig, sådan som havets rytmer og farver heller ikke gør det.

Intet måtte træde for tydeligt frem, der skulle være en helhed af klang, ingen egentlige temaer, men et perpetuum mobile uden begyndelse og slutning, hvor så at sige hvert instrument både spiller selvstændigt og lader sig opsluge af lyden fra alle de andre.

Det er så påfaldende, at animationen af Marin foregår på havsens bund, hvor stilhed og usynlige strømme hersker i en verden af lyse pastelagtige farver.

Det kunne ligne havfolkenes habitat som hos H.C. Andersen, der er bjerglandskaber, en by med sælsomme huse, forladte rum og korridorer, og alt går antydningsvist for sig med væsener, der bevæger sig elegant og målbevidst gennem elementet.

Med Borup-Jørgensens suggestivt omsluttende musik aner man åbenbaringen af et foruroligende mysterium, med de levende billeder fastholdes koncentrationen om musikkens nu. Det er en forunderlig dobbelthed.

Thomas Søndergaard og radiosymfonikerne folder det ødsle partitur ud med en imponerende indforståethed, men måske skal den største ros gå til produceren Preben Iwan, som har indfanget de mange instrumentalstemmer i en mesterlig detaljeringsgrad.

Bliv derefter klogere på den store komponist i filmportrættet, hvor han selv kommer til orde og bliver beskrevet af det føromtalte komponisttriumvirat, datteren Elisabet Selin, Michala Petri og mange andre. I 2018 modtog Marin-udgivelsen den tyske Grammy for bedste musikproduktion på dvd/blue-ray, og den er nomineret til en af DR’s P2-priser i 2019.

Wienernes noble varme

En af det forgangne års bemærkelsesværdige udgivelser indeholder to symfonier af Rued Langgaard med ingen ringere end Wiener Filharmonikerne.

Vort nationale pladeselskab Dacapo Records havde for nogle år siden held med at få det berømte orkester til at indspille Per Nørgårds symfoni nr. 1 og 8. Dirigent var finske Sakari Oramo, og den særdeles vellykkede produktion gav orkestret blod på tanden efter mere dansk musik, hvorfor Langgaard kom på tale og igen med Oramo ved roret.

Der er blevet skrevet i forbindelse med wienerudgivelsen, som indbefatter symfoni nr. 2 og 6, at den danske senromantiker her vender hjem til Centraleuropa, eftersom hans musikæstetiske ’humus’ stammer fra netop disse landskaber.

Og sandt er det, at wienernes noblesse og fornemme klangtradition klæder disse symfonier vældig godt. Det er, som om de kender musikken indefra.

Symfoni nr. 2 med titlen Vårbrud høstede betydelig succes i Tyskland og Østrig på Langgaards tid, blandt andet med en opførelse i Wien 1922. Den blev komponeret i årene 1912-14, den er i tre satser med den sidste som en lied – Forårsklange – for sopran.

Ifølge musikforskeren Bendt Viinholt Nielsen kunne Langgaard være inspireret af Mahlers symfoni nr. 4, der også slutter med en lied, han hørte symfoniens første danske opførelse i København 1914.

Man må imponeres over den 19-20-årige Langgaards tekniske mesterskab og ustyrlige skaberenergi i toeren, som Oramo og wienerne lader os forstå tydeligere end måske nogensinde før.

Ganske specifikt i den omskiftelige førstesats, hvor strygerkorpset og horngruppen excellerer med et forførende nærvær i hver en frase.

Andensatsen er en meditation, et koralagtigt tema gennemgår en serie forvandlinger med reverens til Schumann.

Og undervejs i finalens vokale højstemthed tænker man uværgerligt på, hvor kolossal en påvirkning Wagner havde på sine efterfølgere, indtil videre også Langgaard.

Det Himmelrivende

Symfoni nr. 6 fra omkring 1920 er en ganske anden sag. Formen er usædvanlig, to temaer med fem variationer, der forløber i én lang sats.

Tonesproget er til dels ’moderne’, bevidst sådan fordi Langgaard komponerede symfonien, som han kaldte ’Det Himmelrivende’, som et polemisk modstykke til Carl Nielsens symfoni nr. 4 ’Det Uudslukkelige’.

Det er ikke for meget sagt, at Langgaard hadede Nielsen og hans antiromantiske ståsted, som for Langgaard symboliserede tidens forfald og åndløshed. ’Det Himmelrivende’ indeholder således et væsentligt materiale til Langgaards kommende opera Antikrist, og langt senere tilføjede han et motto for symfonien:

»Da greb vor Jesus ind med Magt og rev i Ondskabens rivende hær i Himmelrummet.«

Vi hører gradvis en voldsom åndelig kampplads i denne symfoni, som et mere eller mindre spottende billede af Carl Nielsen og hans musikalske teknikker.

Virtuos og yderliggående er ’Det Himmelrivende’ under alle omstændigheder i sine krav til orkestret, og i den forbindelse skal Preben Iwan igen fremhæves for en fornem lydproduktion, denne gang i Wiens Konzerthaus.

Og Wiener Filharmonikerne har taget Rued Langgaard til sig, det var der ingen af os, der så komme, og Sakari Oramo, som til daglig er chef for BBC Symfonikerne og Stockholm Filharmonikerne, har her været en kompetent og åndsbeslægtet brobygger mellem dansk og østrigsk musikliv.

Axel Borup-Jørgensen. ’Marin – en animeret fantasi’. ’Axel – en portrætfilm (DVD)’. ’Marin og udvalgte værker’ (CD). DR Symfoniorkestret under Thomas Søndergaard m.fl. Our Recordings og Lückow Film.

Rued Langaard: ’Symfoni nr. 2 (Vårbrud)’ og ’nr. 6 (Det Himmelrivende)’. Jacob Gade: Tango Jalousie. Anu Komsi (sopran) og Wiener Filharmonikerne under Sakari Oramo. Dacapo Records. Kan høres på Spotify.

Axel Borup-Jørgensen var autodidakt komponist og komponerede helst værker, som var så vanskelige som muligt. Og så var han til det sidste en flittig koncertgænger
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Joen Elmbak
Joen Elmbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu