Læsetid: 2 min.

Danske Jamaikas passion er flamenco-blues-og-gangstarap-i-én

Den 22-årige Jamaika rapper og synger fra et kunstnerisk sted i bluesen og et konkret sted i betonen i Finlandsparken i Vejle. Det gør han både med en klaustrofobisk realisme og en ekstatisk passion
Den 22-årige Jamaika rapper og synger fra et kunstnerisk sted i bluesen og et konkret sted i betonen i Finlandsparken i Vejle. Det gør han både med en klaustrofobisk realisme og en ekstatisk passion

Sony Music

11. januar 2019

Det, der tidligere var dårlig omtale kan nu være god omtale. I den rette kontekst er kriminalitet således positivt, for eksempel i nogle rapperes tilfælde.

Her resulterer forbrydelse og straf ikke nødvendigvis – som for Dostojevskijs legendariske romanfigur Raskolnikov – i moralsk genfødsel, religiøs vækkelse, eller en mulig genoptagelse i samfundet efter fængselsstraffen. Nej, det resulterer i forstærket samfundskritik og udbygget gangstermytologi.

Som det er tilfældet med unge Jamaika, der har somaliske rødder og er vokset op i Finlandsparken i Vejle. Rapperen og sangeren har spjældet den i ni år af sine 22 levede år og har for nylig afsonet en toårig dom.

»Jeg har ni år på mig, kom, tæl dem.«

Med det in mente flyder hans biografi uvægerligt sammen med hans tekstunivers, hvor han uden videre fortrydelse, men heller ikke romantisering, rapper om at forarbejde og pushe stoffer, om at smide en pistol i havet, om at strisserne planter bevismateriale eller om at kaste med pengesedler.

Det er kriminelle forhold avlet af social udgrænsning, som får mainstreams opmærksomhed med flere millioner lytninger på Spotify. Godt. For det er en menneskelig gangsta-erfaring, som enhver velfærdsdansker bør kende til.

Og der er grund til at glædes over, at den formidles med så betragtelig kunstnerisk vægt, som det sker på Jamaikas debutalbum Nordsiden.

Sony Music

Formulerer og stimulerer natten

Med den nye producer Mike Lowrey lykkes det Jamaika at finde et formfuldendt udtryk uden at miste sit udskridende nærvær, der emmer af en nærmest desperat længsel efter at give lyd fra sig.

Lowrey forstår klangmæssigt at skabe et rum, der er både desorienterende og følsomt giver rum til eftertanke. Ligesom han med simple virkemidler bygger beats, der på én gang kan formulere og stimulere nattens udskejelser og vildveje.

Hør bare vakuumproduktionen »Siger Du Os« med rundtosset spansk guitar og gæstevokalist Himalaya. Eller det seks minutter lange kongeeksempel »Op«, der veksler mellem et rytmeløst rum med en vemodig elguitar fuld af den sociale arvs inerti – og så en mulighed, en rytmisk acceleration, der skubber øsen ud af ghettoen, ud, væk, ja, op.

»Vi kommer fra bund’, vi vil bare gerne op.«

Form og indhold smelter sammen.

Blindgyder, ikke smutveje

En central del af Jamaikas evidente talent er hans melodiske sangstemme. Og, fuck, når hans stemme gjalder for eksempel på hittet »Problemer Sover Ikk«, så lyder det, som om adamsæblet gurgler i livets genvordigheder. Det sker med en ekstatisk vibrato, der (selvom den også er bygget af autotuning-teknologi) er en portugisisk fado- eller en spansk flamencosangers passion værdig.

For det her er også folkemusik, det 21. århundredes blues fra de marginaliseredes perspektiv. At nogle af dem så kommer til orde direkte i mainstream og kan tjene til dagen og vejen, ja, måske købe hele vejen er vel kun retfærdigt.

Også selvom det ikke nu og her ændrer på de strukturelle uretfærdigheder. Men over tid skaber forståelse.

Også selvom Jamaika og hans gæsterapperes klaustrofobiske og grovkornede realisme i teksterne ofteste peger på blindgyder frem for smutveje ind i det gammeldanske hierarki.

»Vi elsker peng', når vi ikk' rigtig kender andet
Vi kom fra ghettoen, jaja akhi, vi var født forbandet«, lyder det på Jamaikas strålende debutalbum.

Og:

»Velkommen til gadeplan – selv Picasso ka' ikk’ mal' portrættet«, gjalder det.

Men Jamai-ka’. Han er levende.

Jamaika: Nordsiden (Sony Music)

Der er et interessant spænd imellem den hypermaskuline tone i Benjamin Havs rap og den sårbarhed og vilje til lyrisk selvanalyse, man finder på Benals ’Hvis Det Virkelig Er Vigtigt’
Læs også
Lukas Graham. Gulddreng. Jamaika. Sivas. Sleiman. 2016 i Danmark var året, hvor poppen blev iscenesat både som fri leg og som algoritme. Og hvor hiphoppen blev ejet af forrygende stemmer fra Udkantsdanmark
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu