Læsetid: 4 min.

Fattigdommen er grum i Michael Noers periodedrama ’Før frosten’

’Før frosten’ er fuld af den slags tidstypiske detaljer, der gør periodedramaer skønne, smukt filmede og troværdigt spillede
Michael Noers ’Før frosten’ er et vellykket melodrama fuld af velresearchede detaljer, som f.eks. at social status afgør, hvor i kirken, man sidder. Foto: Jonas Svensson/Nordisk Film

Michael Noers ’Før frosten’ er et vellykket melodrama fuld af velresearchede detaljer, som f.eks. at social status afgør, hvor i kirken, man sidder. Foto: Jonas Svensson/Nordisk Film

Jonas Fabricius Jacobsen

10. januar 2019

Det er tydeligt, at der har været nogle store kapaciteter på arbejde for at lave det danske periodedrama Før frosten. Filmen, der handler om en families deroute efter en fejlslagen høst engang i 1850’erne, er instrueret af Michael Noer, som også har skrevet manuskriptet sammen med Jesper Fink.

Noers forrige film, den engelsksprogede genindspilning af fængselsdramaet Papillon, viste, at han godt kan finde ud af at administrere en stor produktion, og selv om Før frosten er en mindre produktion med færre mennesker og steder i billedet, emmer den af overskud. 

Overskuddet viser sig i Sturla Brandth Grøvlens velkomponerede billeder og urovækkende kameraføring, i Rune Tonsgaard Sørensens hjerteskærende underlægningsmusik, der gør sit for at transportere en tilbage til 1850’ernes almue, og en rigdom af detaljer, der gør tidsbilledet troværdigt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Malan Helge
  • Eva Schwanenflügel
  • Palle Yndal-Olsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Niels-Simon Larsen, Malan Helge, Eva Schwanenflügel, Palle Yndal-Olsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"tidstypiske detaljer" - jeg tænkte nu, at kornet burde have været noget længere. Filmen foregår før stråforkortere og moderne forædling. Det kan dog godt være, vi skal et århundrede længere tilbage, for at se to meter højt korn?

Niels-Simon Larsen

Så den i går. Godt håndværk og på den måde en nydelse at se, men på hjemvejen spurgte jeg mig selv, hvorfor man skal se den film, og det fandt jeg ikke svar på. Den traditionelle, sociale konflikt er vendt om. Storbonden er den eneste hæderige person. Resten er skravl, og den undertrykte, fattige bonde bliver selv undertrykker, da han får magt. Hævneren bliver bare slået ihjel.
Vi er alle dumme svin, kunne man sige, og hvad skal der så komme ud af det?