Læsetid: 2 min.

Forsinket debut om det, som var, det, som kom, og om det, som aldrig rigtig blev

Medrivende slægtskrønike fra de sidste årtier af det 20. århundrede
Den finske forfatter Kjell Westö

Den finske forfatter Kjell Westö

Finn Frandsen

4. januar 2019

Kjell Westös debutroman fra 1996 er en solid slægtskrønike, som strækker sig fra slutningen af Anden Verdenskrig og frem til årtusindskiftet.

Med udgangspunkt i familien Bexar fra det svensktalende mindretal i Helsingfors udfoldes historierne til en lang række personer, men det handler lige så meget om tidsånden og om samfundsforandringerne i de sidste årtier af det 20. århundrede.

Hovedpersonen er Rickard ’Riku’ Bexar som fødes i 1961. Sammen med storesøsteren Marina fortæller han store dele af romanen, som ubesværet skildrer alt fra klasseskel og generationskløfter til musik og ishockey.

Som Westö skriver i forordet, er bogen skrevet på kun fem måneder efter flere års mislykkede forsøg. Drivkraften kan mærkes, når man læser; man sluger romanens næsten 600 sider, og der er måske nogle skønhedspletter undervejs, men de er en del af charmen. Det suser af sted i et højt tempo:

»Og årene ruller videre«, kan der stå eller »udenfor buldrede de sene firsere af sted, som et sindssygt tog«.

Nogle gange opsummeres et helt liv på et par linjer. Andre personer følger vi igennem årtierne, fra barndommen, gennem teenageårene og 20’erne og frem til livet med arbejde og børn.

Der er en vemodig grundtone i romanen, men også strålende stunder undervejs. Det afgørende spørgsmål er: Hvordan bliver man lykkelig?

For nogle hænger svaret sammen med succes. Her er vilde forretningseventyr, økonomiske opsving og store fald.

»Hvor forældrene har haft en krig at rydde op efter, skal Dani og Riku og Sammy rydde op efter en fest, hvor gæsterne er begyndt at få det dårligt.«

For Rickard begynder også hans nye familieliv efterhånden at slå knuder, og han kæmper med »den sørgelige måde, vi mennesker står hinanden nær, og så alligevel ikke«.

Undervejs blev jeg mindet om den gamle Kierkegaard-sentens om, at livet må forstås baglæns, men leves forlæns.

»Den slags ting forstår man ikke, mens de foregår,« siger Rickard, da han mod slutningen af romanen har en sjælden samtale med sin gamle mormor.

»Og det er heller ikke meningen. Det er ikke meningen, at vi skal forstå livet i det øjeblik, det udspiller sig. Så ville alting blive blegt og smagløst.«

Westös roman er alt andet end bleg og smagløs. Den er en medrivende saga om forholdet mellem skæbne og valg; om det, som var, det, som kom, og om det, som aldrig rigtig blev, som man havde forestillet sig.

Kjell Westö: ’Dragerne over Helsingfors’. Oversat af Jesper Klint Kistorp. Batzer & Co. 604 sider, 300 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer