Læsetid: 3 min.

George Blecher blotlægger danskerne fra det bondehus, han har elsket i et kvart århundrede

For 25 år siden forelskede litteraturprofessor George Blecher sig i et dansk bondehus, som skulle blive indgangen til et nyt liv. Herfra har han skrevet et essay om følelserne for huset, for landsbyen, for Danmark og for danskerne. Det er vemodigt og følsomt uden nogensinde at blive sentimentalt
George Blecher er aktuel med essayet ’Alene i Danmark. Tanker om hus og hjem’, som er udkommet på Vandkunsten.

George Blecher er aktuel med essayet ’Alene i Danmark. Tanker om hus og hjem’, som er udkommet på Vandkunsten.

Sigrid Nygaard

25. januar 2019

Den franske videnskabshistoriker Gaston Bachelard mente, at alle mennesker bærer drømmen om det ideelle hjem, et maison onirique – et hus af drømme og dagdrømme. Først når et sådant sted solidt er etableret, hører man til i verden.

Den amerikanske forfatter, journalist og litteraturprofessor George Blecher, bosat og beskæftiget i New York, der med mellemrum skriver kyndigt her i avisen, fandt sit sted i Danmark, hvis konkrete geografiske placering ikke uden videre gives i bogen: Alene i Danmark –Tanker om hus og hjem er nemt at dechifrere. Huset ligger i en landsby på en halvø nær en købstad, som ikke er jysk, det står fast, men det gør jo unægtelig en hel del danske huse.

Forfatterens ærinde er imidlertid ikke at dele lokalitet med læseren, men blotlægge følelserne for huset, for landsbyen, for Danmark og for danskerne. Ikke mindst for det umulige danske sprog. Blechers beskrivelse af den halsbrækkende danske tunge burde få de hidsige, der forlanger danskkundskaber på højeste niveau af fremmede, der knap nok har nået at stille kufferten til at humme sig. Dansk kan læres med grammatikken i hånd og en god lærer, men sproget skal også aflures, når selv lærebøgerne opgiver at dække korrekt dansk med lydskrift. Blecher har gjort sig umage og kan meget, men er af og til ved at tude, når han er i selskab, og danskerne giver los.

George Blecher: ’Alene i Danmark. Tanker om hus og hjem’.

George Blecher bliver dansk gift, finder huset for et kvart århundrede siden og slipper det herefter ikke, kommer frost og storm. Huset bliver trods en senere bitter skilsmisse med børnenes efterfølgende forbehold over for stedet Blechers maison onirique og dermed også indgang til et andet liv i en fremmed kultur: den udefra set skræmmende og anderledes danske.

Tidligere tilrejsende har fagligt antropologisk gjort rede for komplicertheden i de danske koder, der synes lavmælte, underbetonede, uudsagte ind til det selvudslettende, men som ved den mindste overtrædelse af en indtrængende vækker stammens mistro og vrede.

Også Blecher ser tendenserne til en forgrovning af den nationalbevidsthed, der trives i Dansk Folkeparti, og som bekræftes globalt af den forretningsegoisme forklædt i hvid kasket med påtrykt nationalt mål og middel på håret af den groteske personage, amerikanerne for tiden har valgt som leder.

Også til George Blechers danske ideallandsby med alle dens menneskelige småfejl og mangler, ankommer den kortsigtede egeninteresse i skikkelse af projektmageren og hans lede kone, et usympatisk, humørforladt par der med vold og magt vil omskabe herlighederne til fortjeneste i badeland og bingohal. Djævlen ligger ikke så meget i detaljen som i foretagsomheden, hvor uforanderligheden er forudsætning for den livsnødvendige langsommelighed, Blecher og andre med ham i landsbyen søger og hæger om.

Følsomhed for stedet

Huset er et gammelt meget lille bondehus, snarere husmandssted og ikke noget særligt. 300 år gammel, vindt og skævt, fugtigt, koldt og ubeboeligt en god del af året.

Blecher bruger det næsten kun i den danske sommer, der som bekendt kan være lunefuld; men netop husets modvilje mod moderne beboelse og forandring sætter en proces i gang, der inspirerer til bogen, et essay om huset, men nok så meget om tilværelsens veje og vildveje.

At huset har sit eget bogstavelige liv, forekommer ikke læseren umuligt. Blecher præsenterer sin særlige følsomhed for stedet. De, der bor i gamle huse, ved besked. Det knirker og knager og vidner om det spøgeri, som ingen rationelle tror på, men som derfor godt kan være rigtigt. Afhængigheden til et sted, der rækker langt ud over egen fysisk tilværelse, er ligeledes velkendt for den afhængige. Her trives disse drømme og dagdrømme befrugtet af forestillingerne om fortiden.

Den, netop den, er George Blechers trygge tilflugtssted, indtil også dette rystes af den umiddelbare histories realiteter. Det lille danske hus og dets stilfærdige, men uafviselige minder driver Blecher på pilgrimsrejse til Litauen, hvorfra hans slægt stammer.

Bortset fra forældre og bedsteforældre tog Holocaust dem alle. En dag står Blecher ikke langt fra sine forfædres hus i en fjern landsby og må erkende, at på det sted, han nu står, lige under hans fødder, ligger benene af 20.000 jøder, myrdet i 1943 ved nakkeskud. Gemt og glemt. Også en slags maison onirique, kan man mene.

Nanna Lund har fordansket George Blecher, hvis dansk ifølge ham selv ikke rækker til nuancer, og har i sin sprogtone ramt det vemod, der er bogens grundtema. Det er godt gjort, og godt gjort af forfatteren, at dette meget fine essay om følsomme sager aldrig et øjeblik bliver sentimentalt og uvedkommende.

George Blecher: ’Alene i Danmark. Tanker om hus og hjem’. Oversat af Nanna Lund, Vandkunsten, 179 sider, 250 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Britta Hansen
  • Jørn Andersen
Trond Meiring, Britta Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu