Læsetid: 4 min.

Den globale forbrydelse

Bog om bestræbelsen på at skabe en international retsorden
4. januar 2019

Det fremføres ofte i dansk politisk debat, at konventionerne, ganske særligt dem der har med menneskerettighederne at gøre, ikke mere bør være gældende for Danmark.

Vi bør, som Socialdemokratiets gruppeformand for nylig uimodsagt udtrykte det i en tv-udsendelse, tage jurisdiktionen tilbage fra alle mulige internationale domstole. Tankegangen har klart udspring i forestillingen om staternes ret til ukrænkelig suverænitet som forudsætning for det nationale demokrati og nationalstaten.

Konventionerne er dertil gamle, lyder indvendingen, paragrafferne er jo formuleret i slipstrømmen af Anden Verdenskrig. Det er længe siden. I hvert fald 70 år.

Uanset at konventionerne ved udviklende domspraksis har undergået betydelige forandringer, er de forældede, siger både konventionsmodstanderne, og folk der vil have menneskerettighederne pensioneret. Heroverfor kan man tillade sig den nærliggende indvending, at krænkelserne, der afstedkom konventionerne, herunder krænkelser af menneskerettigheder, desværre ikke er forældede. Overgreb på mennesker har ikke nået pensionsalderen.

Philippe Sands: ’Fra Øst-Vest-Gaden til Nürnberg’.

De grundlæggende ideer til det konventionskompleks, vi globalt opererer med i dag, er for en betydelig del udtænkt og formuleret af to polske jurister, begge professorer – i eksil fra Nazi-tysklands erobring af Østeuropa – i henholdsvis England og USA: Hersch Lauterpacht (1897-1960) og Raphael Lemkin (1900-1959).

Uafhængigt af hinanden så at sige formulerede de to væsentlige grundbegreber i moderne international ret: Lauterpachtbegrebet forbrydelser mod menneskeheden samt vendingens medfølgende juridiske krop.

Lemkin fandt frem til ordet folkedrab, som fik en mere vanskelig vej ind i systemerne. Især amerikanske jurister var ikke vildt begejstrede for det nye begreb, eftersom dette kunne knyttes til skyld og ansvar også i krig og krigslignende tilstande. Man kunne jo opfatte de talrige retsløse mord på en bestemt gruppe, et bestemt folk – eksempelvis efterkommerne af negerslaverne i USA’s sydstater – som folkedrab.

Men efter heftig debat blev også dette begreb en del af den nye globale retsopfattelse.

Ved Nürnbergkrigsforbryderprocessen i 1946 indgik de to jurister mere eller mindre aktivt i arbejdet. Her gik deres liv så at sige og trods alle forbehold op i en højere enhed med et forsøg på at skabe en retfærdighed hævet over nationale (manglende) love og andre hensyn. Dette blev en lære for eftertiden.

Om dette, om de minutiøse juridiske forberedelser til retsopgøret efter 1945 og dets følger – med andre ord bestræbelserne ud over selve retssagen på at skabe en international retsorden – handler en ny forunderlig og medrivende bog: Fra Øst-Vest-Gaden til Nürnberg af den britiske internationale advokat, juraprofessor og ekspert i folkeret Philippe Sands.

Sands har ikke alene forfattet en historisk juridisk fremstilling af den moderniserede folkerets historie og dennes forudsætninger i de nazistiske menneskerettighedskrænkelser og ufattelige forbrydelser og ikke at forglemme omfattende folkedrab – Sands har tilmed opsøgt sine forældres og forfædres lande.

Hvor forbrydelserne i så forfærdende omfang blev begået, kort sagt Polen og/eller Ukraine, stammer også forfatteren og hans jødiske familie. Her blev flertallet i hans slægt myrdet.

Bogen følger således tre spor:

Det ene: Den retlige mobilisering i England og USA som forberedelse til efterkrigstiden og især de to juristers tilværelse og forskning – herunder deres tilbageblevne familiers skæbne, som er uløseligt forbundet til deres baggrund og arbejde.

Hitler forlangte alle højtuddannede personer i østlandene udryddet, hvilket betød, at den i øvrigt blomstrende retskultur, som Lauterpacht og Lemkin stammer fra, blev tilintetgjort, hvilket for resten lettede vejen for Stalins senere regimer i landene.

Det andet spor er familiernes og deres venners enkeltskæbner, som forfatteren konstaterer og sjældent beskriver i detaljeret grad. Vi kender det jo.

Det tredje spor er Hans Frank, generalguvernør i Polen, hjemsted for masseudryddelserne, nidkær og ansvarlig. Frank var selv jurist, intelligent og blottet for skrupler. Eller for at sige det sådan: et modbydeligt menneske.

I bogens sidste sider samler Philippe Sands disse tre spor i en konstatering af det 20. århundredes civilisationssammenbrud, men med den tilføjelse, at den internationale retsorden dog også blev resultatet af de frygtelige erfaringer.

De sidste, erfaringerne, historierne, anskueliggør forfatteren ved nærmest overmenneskelig grundighed i kildestudierne i de berørte familier, også Sands egen som sagt.

Med den juridiske videnskabsmands omhyggelighed og en historikers kildekritiske nidkærhed viger Sands ikke tilbage for også tilsyneladende uoverstigelige vanskeligheder, alt for at skaffe vidnesbyrd. Henviser en kilde til en ikke umiddelbart kendt person, et ukendt brev, et anonymt dokument, underkaster Sands dette spor granskning, til han finder personen, brevet, dokumentet. De fleste mennesker fra tiden er selvsagt borte, men der er efterkommere, og de må jo ligge inde med et eller andet, som fører endnu videre.

Også de to store juristers baggrund bliver gransket ned til mindste efterladte lap papir, som kan være nøgle til flere gåder, nye spor.

Metoden, der yder detaljen vægt, anvender Sands ydermere til at ære de store jurister ved Nürnberg-processen, når anklagemyndigheden i den britiske sir Hartley Shawcross’ skikkelse fremdrager blot én historie i anklagen mod Frank: én familie blandt millioner. En far, mor, bedstemor og fire børn, der på gravens rand, lige inden SS-folkene skyder, roligt tager afsked og dementerer ondskabens regime i verden.

Sass Larsen bør læse bogen, fremragende oversat af Birgitte Brix, og gerne i studiekreds med de kolleger i Folketinget, der lige så gerne vil have konventioner og menneskerettigheder hen, hvor der kun gror peber.

Tilgiv dem ikke, de burde vide, hvad de gør.

Philippe Sands: ’Fra Øst-Vest-Gaden til Nürnberg’. Forlaget Valdemar. Oversat af Birgitte Brix. Illustreret. 515 sider. 350 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
Maj-Britt Kent Hansen, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære GM
Sass beskylder du her omtrent for forbrydelse mod menneskeheden..Sass stiller blot modigt spørgsmål ved eksempelvis Haag juristers ret til at forhindre os i at udvise notoriske voldskriminelle og bandeledere med udenlandsk statsborgerskab , ud af vor kære Dannevang. Det skal efter din mening åbenbart kun kunne ske efter langvarige juristerier med dyrt betalte aktører på skatteydernes regning. Det til opmuntring af kriminelle asociale elementer til fortsat at skyde i gaderne og gud ved hvad, som kommer fremover herfra, se Malmø. GM prøv at få jordforbindelse, hvis ikke må jeg kalde dig elitær jurist, hvis interesser du her tjener- udover naturligvis Shoub Khan's.
Hvilken uhellig alliance under dække af fintfølende borgerdyd...

Kære GM
Sass beskylder du her omtrent for forbrydelse mod menneskeheden..Sass stiller blot modigt spørgsmål ved eksempelvis Haag juristers ret til at forhindre os i at udvise notoriske voldskriminelle og bandeledere med udenlandsk statsborgerskab , ud af vor kære Dannevang. Det skal efter din mening åbenbart kun kunne ske efter langvarige juristerier med dyrt betalte aktører på skatteydernes regning. Det til opmuntring af kriminelle asociale elementer til fortsat at skyde i gaderne og gud ved hvad, som kommer fremover herfra, se Malmø. GM prøv at få jordforbindelse, hvis ikke må jeg kalde dig elitær jurist, hvis interesser du her tjener- udover naturligvis Shoub Khan's.
Hvilken uhellig alliance under dække af fintfølende borgerdyd...