Læsetid: 5 min.

Jeg hedder Mathias, jeg er Informations Tysklandskorrespondent, og jeg kan ikke lide ’Babylon Berlin’

Informations Tysklandskorrespondent gled i stille resignation ud af en af tidens mest hypede tv-serier, tyske ’Babylon Berlin’, allerede i første sæson. Også flere tyske anmeldere ledte forgæves efter fængslende figurer i den prangende og glatte serie. Genindstifter Tom Tykwer en historiemetafysisk letsindighed?
Informations Tysklandskorrespondent gled i stille resignation ud af en af tidens mest hypede tv-serier, tyske ’Babylon Berlin’, allerede i første sæson. Også flere tyske anmeldere ledte forgæves efter fængslende figurer i den prangende og glatte serie. Genindstifter Tom Tykwer en historiemetafysisk letsindighed?

BETA Film GmbH & Co.

11. januar 2019

»Så overvældende og dog så steril.«

Måske skulle jeg aldrig have læst denne sylespidse anmeldelse af serien Babylon Berlin i en af kontinentets bedste aviser, Süddeutsche Zeitung? Jo, det skulle jeg. For mens det danske anmelderkorps med deres udknaldede afgudsdyrkelse af serien fik mig til at ryste på hånden, ramte Süddeutsches anmeldelse på et par minutter mine følelser skarpere, end selve serien formåede det gennem det meste af første sæson.

Især én rammende formulering bekræftede mig i, at det var helt okay, at jeg havde lagt det babylonske univers på hylden for en tid:

»Hidtil uset storhed og elegance i tysk fjernsyn,« hedder det.

»Men det er kun den halve sandhed om Babylon Berlin. For lige så billedmægtig serien er, lige så svært har den ved virkelig at berøre sine tilskuere. (…) Tiden, som den fortæller om, dyrkede nok sansernes rus, men det gør serien ikke. Babylon Berlins verden ligger som bag glas.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Palle Yndal-Olsen
David Zennaro og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sabine Behrmann

Jeg havde det lige som Mathias Sonne med serien. Efter andet afsnit syntes jeg, jeg havde mere vedkommende ting at bruge min tid på.

jørgen djørup, Eva Pedersen, Maj-Britt Kent Hansen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg burde have set den, men fik det ikke gjort. ;-)
Mon inspirationen til den kølige stil stammer fra netop Isherwood, hvor dramatiseringen af hans bøger fra tiden - det, der blev forlægget for Cabaret - netop af dramatikerne John van Druten fik titlen "I Am A Camera"?

Gunner Holm Petersen

Hvis der er noget som emmer af klicheer - så er det da netop denne anmeldelse. Iøvrigt er er det lodret ukorrekt at man ikke ser SA i aktion i serien - iøvrigt i på en temmelig diskret, men meget meget ubehagelig måde.
Jeg er ikke enig i anmeldelsen - og oplever den som en bedrevidende afværgen mod at lade historien komme for tæt på - samt en overdreven tiltro til at der findens en anden bedre og mere objektiv historiefortælling - det er jeg bange for at der ikke rigtig gør. Al historie er en fortælling. Når man anmelder bør man sætte sig ordentlig ind i det man anmelder - der er der desværre mange anmeldere der ikke lige har tid til. Hvorfor også ulejlige sig , når man nu mener det er noget lort.

Marie Jensen, Arne Lund, Hans Houmøller, Hans Aagaard, Søren Peter Langkjær Bojsen, Caspar Christiansen, jens peter hansen, Jørn Stjerneklar, Malan Helge, Anders Graae, Ervin Lazar og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Uh, Gunner Holm Petersen, det er jo et bredere spørgsmål, hvad anmeldere skal - for noget taler også for, at man netop går ind 'kold' for at se, om historien er forståelig umiddelbart.

Maj-Britt Kent Hansen

Jeg kan kun sige, at den første time af det allerførste afsnit, slet ikke fængede mig, så jeg stod af allerede der.

Asger Lind Poulsen

Hej Mathias

Jeg har det fuldstændig modsat dig, er det ikke skønt.
En serie som fangede fra første sekund, hvilket persongalleri, hvilke intriger, hvilken fantastisk fotograf, og skøn lyd. Sangen i afsnit 1 ”Zu asche zu staub” er forrygende, dels som sang, dels i fremførsel, dels på billedplan og i stemning osv, jeg kunne blive ved. Blæst bagover i forbløffelse, dette var tysk, et springvand af livsglæde, dødsforagt, kærlighed og mangel på samme. Intriger, plot og politik.
Det tyske sprog fremstod klangfuldt, mennesker både svedte, pruttede og kastede op, fra start til sidst sympatier og antipatier. Udtryksfuldt og flot leveret af skuespillere og instruktørhold.
Denne serie var noget af det fremmeste jeg har set i årtier, selvfølgelig med nogle klicheer men også med det ene chokerende øjeblik efter det andet. Smukt og grimt blandet som selve livet. Mennesker som lignede mennesker, så mange typer blandet i et episk stemningsbillede. Jeg har kun haft ligeså gode oplevelser med Lars Von Trier´s film i hans unge år, wow hvor var Babylon Berlin godt lavet.
En dejlig påmindelse af hvor forskellige mennesker vi alle er.

Anders Olesen, Marie Jensen, Karsten Aaen, Arne Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Houmøller, Hans Aagaard, Christel Gruner-Olesen, ingemaje lange, Torben Siersbæk, Brian Jensen, Annemette Due, Peter Andersen, jens peter hansen, Jørn Stjerneklar, Nick Greve Hansen, Malan Helge, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Babylon Berlin er et eminent tidsbillede på en brydningstid hvor den demokratiske weimar-repblik kæmpede (forgæves) for sin overlevelse - hele den hektiske stemning der prægede den vestlige verden inden krakket i 1929 indgår som kulisse i dramaet om et kup - vel at mærke fra kejsertro kredse i resterne af militæret fra 1. verdenskrig som forløber for nazisternes kup i 1933.
Den har lige fået 6 stjerner i min hukommelse.

Anders Olesen, Karsten Aaen, Arne Lund, Hans Houmøller, Hans Aagaard, Torben Siersbæk, Annemette Due, Peter Andersen, Jørn Stjerneklar, Nick Greve Hansen og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Asger Lind Poulsen, Berlin var og er jo Europas kulturelle centrum på alle planer - det har bare været mindre tydeligt i de år, byen var delt, og indtil den var samlet igen.
Cabaret hedder ikke Cabaret for ingenting, det var umådeligt i en blanding af det sublime og det vulgære, hvad Berlin præsterede.
Inspirationen er ret tydelig i Zu Asche Zu Staub scenen fra filmudgaven af Cabaret og sjovt nok også visse 20er detektivklichéer af satirisk tilsnit.
Men her er lejligheden til at sammenligne åbningen fra teaterudgaven af Cabaret med den i filmen: https://www.youtube.com/watch?v=KW5eFCFnW9c&list=PLL9VphmU9EBPpBMvqApTLx... https://www.youtube.com/watch?v=yQn8vPOCnp4

Anders Middelfart, Karsten Aaen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Denne artikel er vist ikke en anmeldelse.... Sådan en har der i hvert fald været tidligere.
Under alle omstændigheder er det for sent at anmelde den, eftersom den for længst er færdig (1. og 2. sæson).
Derimod er det en mening om serien, som Mathias Sonne er hjerteligt velkommen til at have. Hvordan Information ser den er jeg derimod lidt i tvivl om, for det præsenteres ikke lige præcis.
Uanset hvad så er jeg generelt sagt uenig med forfatteren, idet jeg var fantastisk godt underholdt af den hele vejen igennem - og i den udstrækning den berører historisk kontrollerbare temaerog begivenheder er den også OK (så vidt jeg kan skønne). At den inspireres af et kupforsøg fra første halvdel af 1920'erne og placerer det i 1929, er ikke et brud med nogen forpligtelser, for der var stadig bevæbnede militærlignende korps, der drønede rundt i især Berlin på det tidspunkt.
Derfor, Matthias: Lad du bare serien at ligge, og lad være med at diskutere denyderligere. Vi bliver ikke klogere på serien, dig eller verden af flere stykker fra dig on den :-)

Karsten Aaen, Hans Houmøller og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Jeg glemte lige at spørge, hvorfor vi skal vide, at MS er Tysklandskorrespondent? Det var han jo i hvert fald ikke i 1929, og dermed er hans aktuelle opgave og oplysningen om den hamrende irrelevant!

Karsten Aaen, Hans Houmøller og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Jeg kan tilslutte mig Asger Lind Poulsens oplevelse af 1. og 2. sæson. Men jeg finder det også særdeles relevant at læse om Tysklandskorrespondent Mathias Sonnes oplevelse af serien, ikke mindst på baggrund af hans fremragende artikler om tysk kultur mm.

jens peter hansen

Som der blev sagt om morderen Jan Andersens indlæg, hvis så kanman jo lade være med at se serien. Folk der ikke har set den synes den er uinteressant. Øh det giver vel sig selv. At Sonne ikke bryder sig om serien et vel lige så betydningsløst som hvis han havde.

Torben Siersbæk

Mathias Sonne synes ikke serien kommer "gennem glasset". Det må vel betyde, at han finder figurerne todimensionale.
Jeg sidder netop og genser næstsidste afsnit på tysk TV1 (ARD) - det,der var første halvdel af afsnit 8 i DR. Jeg må tilstå at jeg ikke fatter hvad manden fabler om!
Det virker som om han, som tysklandskorrespondent, har læst negative anmeldelser i tyske "kultur"-aviser, og så kan han ikke tillade sig at opleve filmen selv.
Jeg ynes snarer, at det er Mathias Sonne, der ikke kommer "gennem glasset"!
Skal vi læsere virkelig hjælpe en medarbejder ved Inf med at gribe ham? Er det ikke bare ham selv, der skal lade serien ligge, når han nu ikke bryder sig om den?
Jeg sidder også og spekulerer på, om han så synes at Game of Thrones kommer helt ind i stuen til ham......
Iøvrigt er jeg ikke helt så begejstret for Mathias Sonnes skriverier fra og om Tyskland som Christian Mondrup, men det er selvfølgelig en helt anden sag.

Karsten Aaen, Hans Aagaard og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

En anden serie jeg tænkte på da jeg så Babylon Berlin - var serien Berlin Alexanderplatz af en af de allerbedste tyske instruktører - Rainar Werner Fassbinder.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Hans Houmøller, Hans Aagaard, Christel Gruner-Olesen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Rettelse.....
Er personerne todimensionale, altså flade, uden dybde? Traditionelt er dårlig persontegning beskrevet som endimensional, og det var det standardbegreb, jeg tænkte på.

Hvis der er "glas, der sidder et ubestemmeligt sted mellem mig og Babylon Berlin", så er det ikke nødvendigvis Babylons og Tykwers ansvar/fejl. Så kunne det jo være, at det var Mathias Sonne, der opfattede serien sådan.. Det siger dog ikke noget om seriens evt. manglende kvaliteter, men kun om modtageren - her Sonne.

Søren Kristensen

Jeg har kun set de otte afsnit i første sæson:) De var til gengæld fantastiske (savnede måske lidt flere jøder i gadebilledet, men lad nu det ligge - eller, som man siger: - don´t mention the war).

Kunne man måske tænke sig, at hele setuppet, også instruktionen i Babylon Berlin, handler om, at vi som seerne selv skal føle din glatpolerede distance, som Mattias Sonne skriver om? Fordi der er en filmisk fordel ved dette? Nemlig at vi som seere også skal opleve den distancerede holdning til tingene, og til begivenheder, der udspiller sig i Berlin i 1929 - og det gælder lige fra politimanden Rath til Trotskij-tilhængerne til generalerne indenfor militæret mm. og mv.

Jeg ved ikke helt, hvorfor man jeg synes faktisk, at der noget af det bedste tv, især tysk tv, jeg har set længe. Måske er tyskerne for tæt på historiens vingesus? til at kunne forholde sig åbent til serien? Jeg ved det ikke - ? Men jeg ved, at i 1929 var Hitler endnu ikke kommet til magten, alle muligheder og veje stod åbne; at det endte i det diktatur, som det gjorde, vidste vi vel først omkring 1944-1946, da amerikanerne kom og befriede bl.a. Bergen-Belsen KZ-lejren mm.

Pointen her er den, at ingen i 1929 kunne vide, hvor det tyske samfund ville bevæge sig hen - og i 1929 kan man se den glamour, der var hos de rigeste i Berlin, hvordan de gik ud for at more sig, og hvordan alle, også folk fra middelklassen, og arbejderklassen, festede om aftenen; kendingsmelodien zur asche - zur staub udtrykker, tænker jeg, en desperation, efter noget andet, en hvilen fra et nulpunkt, hvor alt kan være anderledes og så alligevel ikke....

Torben K L Jensen

Demokrati var nyt og totalt upopulært gennem hele tyverne med hyperinflation,mistede landområder og pointen er at alle - som i næsten alle - aldrig troede på Weimar-republikkens overlevelse - så alle vidste godt i 1929 at noget skulle ske,men at enden kom i 1933 var nok en overraskelse for de fleste - nok mest von Papen der troede han kunne styre Adolf Hitler.