Læsetid: 4 min.

Klimaforandringernes historie i kort form i ny kontant bog

Mens CO2 udslippet accelererer på alle cylindre sætter Bo Fritzbøger klimaforandringerne ind i en historisk kontekst
Bo Fritzbøger har skrevet en den historiske bog ’Vildt Vejr’, der udkommer på Aarhus Universitetsforlag.

Bo Fritzbøger har skrevet en den historiske bog ’Vildt Vejr’, der udkommer på Aarhus Universitetsforlag.

Valery Hache

1. februar 2019

Den neoliberale forestilling om markedet, der løser alle problemer – eller de fleste – har haft alvorlige følger. Alvorligst af alle, den mest eklatante, formentlig uoprettelige markedsfejl er klimakrisen, som de neoliberale mente, at markedet tog sig af. Således udtrykt i 2006 i den britiske regerings rapport om klimaforandringerne, hin optakt til katastrofen over for hvilken trussel ingen mere burde forholde sig afventede i troen på mirakler. Yderligere aktualiseret i disse dage af den angiveligt endnu hastigere end forventede nedsmeltning af Grønlands indlandsis og af polerne. Katastrofen i overskuelig tid melder sig med uafviselig alvor. Verden må handle.

Skulle man tro. Fortsat ombringer man budbringeren til fordel for snævre interesser og ren ønsketænkning. Blækket er ikke tørt på den signatur, hvormed den danske klimaminister sendte en kritiserende formand for Klimarådet ud af klappen og hermed sikrede sig selv en lidet misundelsesværdig plads i danmarkshistorien, som noget man ikke skriver i en pæn avis. Den historie nævner dr. phil., lektor ved Saxo Instituttet Bo Fritzbøger ganske vist ikke i sin oplysende lille bog Vildt vejr, den historie kom til senere end trykningen af bogen i den fine serie 100 Danmarkshistorier.

Klimaet er i den store stedsevarende markedsfejl fortsat regnet som handelsvare, der helst skal vejes efter udbud, efterspørgsel og udsigt til mandater. Eller fornægtes. Landbruget kompenseres for ulemper i forbindelse med forsøg på at genoprette naturlige balancer. Hvem andre end slagkraftige erhvervsorganisationer scorer lignende fordele i en kamp, der i sidste ende holder kloden som helhed og vore nærmeste efterkommere – måske også os selv – som gidsler og ofre?

Det lomborgske talcirkus

Den amerikanske økonom William Nordhaus anbefalede i sin tid sin regering at sløjfe investeringer i klimaforandringer, eftersom selv en global temperaturstigning på tre grader kun ville påvirke amerikansk økonomi negativt med 0.25 procent. Så det kunne jo ikke betale sig. Hvis nogen genkender en vis Bjørn Lomborgs statistiske legemsøvelser her, kan man ikke bebrejde dem. Bo Fritzbøger anmelder med tungen lige i munden den kunstneriske værdi i det velkendte lomborgske talcirkus. Det skal heller ikke glemmes, at Jyllands-Posten så sent som i 2005 mente at sult, sygdom og rent drikkevand er vigtigere end klimaet. Rundetårn og et tordenskrald lyder stadig ikke lige højt heller ikke på ulige datoer.

Bo Fritzbøger: ’Vildt Vejr’.

Gucca
Men klimakrisen kan, som Bo Fritzbøger i positiv forstand anfører med et citat af Anthony Giddens meget vel være den forfejlede neoliberale afreguleringsdilles store sammenbrud. Staternes styring i internationale magtorganer såsom EU (og såmænd De Forenede Stater under en mere forstandig leder) må tage endegyldigt over, hvis ikke vi alle skal udvandre til Mars. Klimaforandringerne er ikke mere noget man kan og bør og må handle med og betale sig umiddelbart fra, forandringerne er et rent paradigmeskifte.

Et helt kapitel vier Bo Frizbøger til den videnskabelige og ikke mindst politiske skepsis for ikke at sige klimamodstanden og refererer loyalt i kort form de løbende indvendinger mod den langt overvejende forskningsmæssige opfattelse af klimaforandringerne som menneskeskabte.

Nogle husker stadig Fogh Rasmussens chokerende rå afvisning dels af eksperters vurdering, dels af i øvrigt velunderbyggede bekymringer for fremtiden. »Der er ikke én frø, der er ikke en fugl, der er ikke en fisk, der har fået det ringere …« osv.

En uforglemmelig udtalelse, der spildte vigtige år, men imidlertid spærrede vejen for, at ophavsmanden kunne opfattes seriøst i de internationale fora dengang. Fogh sadlede derfor formentlig tilskyndet af præsident Bush formelt om og blev demonstrativt grøn, skønt hans parti fortsat var og er langsomt til det fodslæbende.

Ny geologisk periode

At Danmark ikke har gjort sig særligt heldigt bemærket i klimapolitikken, blev bekræftet ved topmødet i Bella-Centret i 2009, hvor Lars Løkke Rasmussens bemærkelsesværdigt planløse mødeledelse fik USA’s daværende udenrigsminister Hillary Clinton til at sammenligne arrangementet med et elevrådsmøde i 8. klasse.

Københavnermødet står ufrivilligt, men selvskabt som et forvarsel af det sammenbrud, der siden skete, nemlig da USA’s nuværende præsident, den totale klimaignorant (eller bare ignorant) D. Trump overtog Det Hvide Hus og trak sit land ud af de internationale samarbejdsrelationer. Afvisningen af den menneskeskabte faktor, som også Trump i vanlig pluddervorn stil har slået fast, ændrer ikke ved, at menneskeheden i mellemtiden er gået ind i en ny geologisk periode fra den holocæne (den meget sene) til den antropocæne, jo, den tidsalder hvor menneskets adfærd og virksomhed ikke alene præger, men ændrer kloden irreversibelt.

Bo Fritzbøger understreger, at han som klimahistorisk forsker, lige så lidt som læseren, ved, om de forandringer, der nu sker, vil få så radikale virkninger på jordelivet, at alting forandres. Men han ved så meget, at 97 procent af verdens forskere anser det for overvejende sandsynligt, at den menneskelige foretagsomhed er i færd med at ødelægge kloden. Han ved også, og det ved vi andre med ham, at kortsynede hensyn som regel vinder over de universelle. Disse andre interesser kører for fulde hørm for tiden, mens CO2 udslippet accelererer på alle cylindre.

Bo Fritzbøger: ’Vildt Vejr’. Aarhus Universitetsforlag, 100 sider, ill. 100 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ida Julin
  • Gert Romme
  • Trond Meiring
  • Charlotte Ardal
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Ida Julin, Gert Romme, Trond Meiring, Charlotte Ardal, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Med reference til billedet og ikke artiklen. Er det at vise en brændende skov som reference til global opvarmning ikke lige så forkert, som at påpege at kolde vintre tyder på det stik modsatte? Vi taler vel om en trend?

Philip B. Johnsen

Du tager fejl, ekstremvejr er nu så almindeligt, at der er tals om at folk oplever de menneskeskabte klimaforandringer, ellers har du ret, der er forskel på vejr og klima, klimaet er vejr målt over tid.

Bare lige lidt valid information om problemets oprindelse, her bør det huskes på, at de såkalte avanceredeøkonomier har 90% af det historiske ansvar for CO2 udledningen, mange fattige lande, med f.eks. høje fødselsrater, har næsten ingen CO2 udledning historisk set.

“Human activities since the beginning of the Industrial Revolution (around 1750) have produced a 40% increase in the atmospheric concentration of carbon dioxide (CO2), from 280 ppm in 1750 to 406 ppm in early 2017.

This increase has occurred despite the uptake of more than half of the emissions by various natural "sinks" involved in the carbon cycle.

The vast majority of anthropogenic carbon dioxide emissions (i.e., emissions produced by human activities) come from combustion of fossil fuels, principally coal, oil, and natural gas.

Mere fakta kan findes her.
IPCC
Link: https://www.ipcc.ch/