Læsetid: 4 min.

Niels Lyngsø tog på ’silent retreat’ og skrev en sjov bog om det

Meditationens ironman. Således omtales det vipassana-kursus som forfatteren Niels Lyngsø ti dage i ’ædel tavshed’ deltog i. Det var hårdt, men han kom ud med en ny forståelse af tilværelsen, psykologisk, filosofisk og spirituelt
Forfatteren Niels Lyngsø satte sig for at gennemføre ’meditationens ironman’: Ti timers daglig meditation i ti dage, uden at man må tale med sine medmennesker eller omverdenen.

Forfatteren Niels Lyngsø satte sig for at gennemføre ’meditationens ironman’: Ti timers daglig meditation i ti dage, uden at man må tale med sine medmennesker eller omverdenen.

Stine Bidstrup

11. januar 2019

Nogle bøger er sværere at anmelde end andre. Niels Lyngsøs: Ti dages stilhed hører til de svære, fordi man mest har lyst til at gentage alt, hvad der står i den.

Lyngsø beskriver, hvordan han lærte en særlig meditationsform, vipassana-meditation, hvor man sidder stille i tavshed med benene over kors, mærker sin vejrtrækning og kroppens overflade fra toppen af hovedet til nederste lilletå og op igen. Og ned igen. Og op igen, til gongongen ringer. Ti timer om dagen i ti dage, uden at tale.

I begyndelsen mærker Lyngsø intet ud over kroppens værken af den langvarige stillesidden, men mod slutningen af retreatet kan han, så længe han er i stand til at forholde sig nysgerrigt undersøgende, opløse selv en smertefølelse i vibrationer i forskellige hastigheder og intensiteter – det, vi dybest set består af, og som observationen af kroppens overflade skal tjene til.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Jørn Andersen
  • Randi Christiansen
  • Bo Stefan Nielsen
  • Arne Albatros Olsen
  • Carsten Mortensen
  • ingemaje lange
  • Gert Hansen
Niels-Simon Larsen, Jørn Andersen, Randi Christiansen, Bo Stefan Nielsen, Arne Albatros Olsen, Carsten Mortensen, ingemaje lange og Gert Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er buddhist men ikke selv pinerisk-tror jeg og vil det ikke. En af mine buddhistvenner har været igennem også og for ham var det værste den manglende mulighed for at tale sammen.
Jeg skulleeller skal ikke nyde noget. Men artiklen fortæller tydeligt det som min gruppeven også beskrev.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Det er en vigtig pointe, at erkendelserne ikke er et resultat af tankevirksomhed, men af praksis. Meditation er noget, man gør, det er en sindspraksis, ikke en intellektuel øvelse”.

Det lyder som et interessant værk, Niels Lyngsøe har skrevet, et værk som de fleste læsere, med en portion kritisk eftertanke, vil kunne lære meget af.

Til gengæld mangler jeg i anmeldelsen en kritisk, især filosofisk og psykologisk, distance til værket.

Det er noget af en påstand, at erkendelser ikke er et resultat af tankevirksomhed, men af praksis. Der er vel i stedet, i høj grad, tale om et ”både – og”.

De forskellige former for meditationspraksis er ikke kun et resultat af et ”her og nu”, men udviklet i en kulturel sammenhæng, og de har under deres mangeårige udvikling, ofte århundreder, været forstået og forklaret ud fra det, vi i et moderne vestligt samfund vil betegne som religiøse, filosofiske og psykologiske opfattelser.

Også selv om det konkrete forløb, som Niels Lyngsøe deltog i, strakte sig over et forløb på 1o dage.

Forinden har han også brugt tid på, i et vist omfang, at sætte sig ind i, hvad det egentlig var, han gik ind til, og efterfølgende, frem til aflevering af manuskriptet hos forlæggeren, gjort sig en række tanker om, hvad det er, han har været igennem. Tanker, der indebærer forståelse og forklaring af egne oplevelser og refleksioner undervejs.

På den baggrund må det, fra en anmelders side, også være relevant at inddrage et kritisk spørgsmål om, i hvilket omfang de erhvervede erkendelser kan være et resultat af selvopfyldende profeti og suggestion i forhold til forventninger.

Hos anmelderen optræder en række begreber og forestillinger af filosofisk og psykologisk karakter, knyttet til meditation generelt og til den nævnte særlige meditationsform, enten hentet i værket eller givet som et supplement ud fra egen forståelse og forklaring (hvad der er hvad, er undertiden uklart).

Spørgsmålet om, hvad bevidsthed er, er væsentligt, og det er klart, at man ikke kan tænke sig til det uden forskellige former for praksis, men lige så rigtigt må det være, at det ikke kan udforskes i praksis uden efterfølgende omtanke formuleret som erkendelse af religiøs, filosofisk og psykologisk karakter.

Så langt som man nu kan komme med brug af sproget og kunsten.

Jeg erindrer en anekdote fra min studietid i filosofi, fortalt af David Favrholdt, om en antropolog, der blev sendt ud for at udforske en såkaldt primitiv stamme.

Såvel rapporterne fra først og andet besøg hos stammen blev efter hjemkomsten underkendt med den faglige begrundelse, at forskeren ikke i tilstrækkelig grad havde taget del i det praktiske liv hos stammen og forsøgt at forstå den ”indefra”, men kun havde foretaget ”udvendige” beskrivelser af stammens liv.

Efter tredje besøg vendte forskeren ikke tilbage. En undersøgelse blev iværksat, og han blev nu fundet, som et aktivt medlem af stammen. Han nægtede at tage med tilbage, for det liv, han nu levede, anså han for langt mere værdifuldt end det liv, han havde forladt.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
” I sidste instans udmunder det hele i spørgsmålet om, hvad bevidsthed er. Og erfaringen om, at dét kan man ikke tænke sig til, kun udforske i praksis.”

Vel vidende, at Niels Lyngsøe har kendskab til Gilles Deleuzes og Félix Guattaris tænkning, i og med at han er oversætter af ”Tusind Plateauer - Kapitalisme og Skizofreni” (2005), finder jeg det relevant at fremhæve en parallel mellem Gilles Deleuzes og Félix Guattaris procesfilosofiske tilgang til bevidsthed og buddhistisk tænkning.

Dette uddybes for eventuelle interesserede i Psyke & Logos (2011, årg. 32 nr. 1) temanummer om mindfulness og meditation i en artikel af Bronwyn Davies.

Som der bl.a. står i tidsskriftets præsentation af artiklen: ” The inter-related areas I will etplore in this paper, in which deleuzian scholars and buddhist thinkerslpractitioners can fruitfully be put in dialogue with each other, include abandoning the self-as-entity or ego, resisting the pull of binary thinking, and the interconnectedness of being”.
https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/8792

Arne Albatros Olsen

10 dage er lidt hard core , og kun for øvede med et vis terapeutisk selvindsigt.
Men prøv dog at gøre det bare en weekend, og du vil bliver forbavset over al den energi, som bliver tilovers bare, fordi du ikke taler med nogen og meditere.

Bo Stefan Nielsen

Tak for denne anmeldelse. Jeg har til gode at prøve Vipassana, men istemmer anbefalingen af stilhed og meditation. Jeg tror virkelig, vi har brug for det, ikke kun som en spirituel praksis, men også som et tiltrængt helle fra informationsbombardementet.

Niels-Simon Larsen, Karin Hansen, Arne Albatros Olsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det burde ikke kræve ti dages pælesidning (det kan ikke være sundt for kroppens funktionalitet) at blive opmærksom på den indre ottesporede motorvej af tanker og derefter foretage det rationelle valg, at det har man hverken tid eller lyst til at deltage i. Alle disse selvkørende tanker må passe sig selv, mens man fokuserer sin opmærksomhed, sin bevidsthed, på udvalgte områder og efter eget valg, tid og sted.

Det forholder sig jo så udmærket, at man kan meditere overalt. Øvelse gør mester, og tankerne ligger konstant på lur for at overfalde dig i uopmærksomme øjeblikke. Det er derfor en god ide at indføre en praksis i sit liv, hvor man øver sig i indre opmærksomhed og valgfrihed.

Niels-Simon Larsen, Viggo Okholm, Karin Hansen og Annika Rasmussen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

En praksis, som alle, der kapitaliserer på din (u)opmærksomhed, gør alt for at forhindre. Vågne mennesker er svære at snyde - 'and it's a jungle out there'.

Arne Albatros Olsen

Jeg vil faktisk anbefale enhver med terapeutisk selvindsigt og en meditations praksis at tage et silent retreat på 5 . 7 eller 10 dage. Opholdet vil give en sublimt forståelse for. hvordan det diskrimerede sind virker. Med andre ord at forstå den projektionsdannelse, som finder sted i din egen psyke, fordi hele din bevidsthed vil blive hensat til en slags ubevidst "gæringsproces", som vil bringe en masse uforløst materiale op til bevidsthedens overflade.

Men vær klar over at det kan være en meget voldsom proces for nogle, og at det skal som et minimum være en supervisor til stede, som man kan tale med ,hvis man vil få behov for det.

Jeg har selv været der, skal jeg hilse og sige.

Niels-Simon Larsen

Jeg har længe tænkt over at deltage i sådant et kursus, og nu har jeg gjort det. Siden i sommer har jeg mediteret dagligt og fundet stor balance i det.

Jeg har besluttet ikke at diskutere med lederen, hvad der let kunne falde mig ind. Det har flere årsager. Dels vil det forstyrre processen, og dels vil jeg kunne stille spørgsmål, der ikke er til at svare på, og hvorfor skulle jeg det? Det bedste, jeg har gjort i den forbindelse, er at læse Befrielsens juvel, Forlaget Løvens brøl, Gampopas beskrivelse fra 1100-tallet. Har introduceres man i, hvad Buddhas læse består af.

Aktuelle spørgsmål om, hvorfor det ikke er buddhisterne, der har opfundet velfærdsstaten, eller hvorfor så mange mennesker underkaster sig idiotiske guruer, må man selv finde svar på. På nettet er der torturberetninger om kurset i Sverige med Goenka, Hararis lærer. Og så stod jeg der igen med en guru, som nogle betragtede som torturofficer, men som andre fandt helbredelse ved.

Arne Albatros Olsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Mænd bliver nødt til at finde på noget der kan matche kvindens evne til at føde børn. Alt dette og pælesidning med er et bud.