Læsetid: 4 min.

Pia Busk har skrevet en elskovsgrundbog til kvinder med appetit på ungt kød

Med sine 61 sonetter slår Pia Busk et behjertet slag for modne kvinders muntert udfarende sexliv
Pia Busk er aktuel med 61 sonetter betitlet Cougar.

Pia Busk er aktuel med 61 sonetter betitlet Cougar.

Sofie Amalie Klougart

18. januar 2019

Klitoris er anarkist! Sådan lyder i ultrakort form det sødt sitrende brændende budskab i Pia Busks nye digte, tredje bind i en trilogi, som begyndte med Grotten (2015, om narkomani og prostitution) og fortsatte med Corinna og jeg (2017, om sex, stoffer og klassisk latinsk poesi).

Denne gang har vi at gøre med en personlig elskovslære eller kærlighedsgrundbog, overvejende henvendt til kvinder på forfatterens egen alder, vel at mærke dem med vild appetit på det unge kød:

»Det siges, at Venus’
vogn bliver trukket af spurve. Det er løgn.
Vores gudinde har sluppet et kobbel
cougars fri, så vi kan flænge himlen
og stige ned i butikker, på stadions,
kaffebarer, fitnesscentre og byens gader
og sætte kløerne i den saftige ungdom.«

Forgængeren, som mest handlede om en luder og hendes kunde, en halt, latinkyndig professor, formede sig i lange stræk som en til dels humoristisk versionering, eller samplet postpoetisk feminin remake, over Ovids Amores, også betegnet hans Eskapader.

Denne gang er forlægget Ars Amatoria eller Ars Amandi, på dansk traditionelt kaldet Elskovskunsten. Heri trækker digteren på mytologisk og sagnhistorisk materiale, men leverer også nyttige råd om passende påklædning, tildeling af velanbragte komplimenter og pirrende hemmeligholdelse af den elskedes rette navn.

Den romerske mesterpoet instruerer i to sange unge mænd i forførelsens strategi, taktik og teknik, hvorefter han i den lidt længere del tre underkaster elskerinderne et tilsvarende basiskursus – legende, overgivent og konstant med et glimt i øjet.

Pia Busk har lånt fra Ovid overalt, eller rettere ranet med arme og ben eller snarere med sit skrivende skød.

Hun har aldrig glemt, hvordan:

»den ulmende begyndelse
i en ung pige slår ud i brølende flammer,
som rister hende indefra, indtil hun lærer
at tænde klitoris’ væge. Hun ved, hun ikke burde,
men hun gør det. Igen og igen – hun går rundt
med flagrende arme, og når ingen kigger, 
finder hænderne vej.«

Nu er hun så blevet voksen, en cougar, hvis opgave er:

»at vise
en mand, hvordan han kan tjene klitoris som en gud« samt at styrke og vejlede ligesindede søstre på deres jagt gennem byen.

Hvor Ovid opregner torve og teatre som særligt »pigejagtsgunstige steder«, anbefaler det lyriske jeg hos Pia Busk barer, hvor der må ryges, Kødbyens labyrint af neonlys og latter, fitnesscentret med dets:

»unge stude: løftende, bøjende, pumpende
jern til en øredøvende baggrund af technopop.
Et af de bedste steder at liste sig ind på sit bytte.«

Eller den sultne kan gå i Irma, men vel at mærke haste forbi:

»rækkerne af safran, sommertrøfler,
laks fra Fanø, mørbradbøffer og dyre kager
til savlende mandebabyer på vores alder.
De flirter med de blåklædte ekspeditricer,
som de alligevel ikke kan finde ud af at bestige.«

Nej, lyder så rådet fra den erfarne:

»Kig henne i hjørnet efter papvin og flæskesvær.
Der er det interessante bytte.
Gå hen til dem. Sig, hvad du vil have.«

Som læseren kan høre, er hovedrytmen som i det klassiske forlæg daktylisk: trykstærk, tryksvag, tryksvag. Hver verslinje har fra tre til fem toppe, og hvert af de 61 digte i kredsen består af 14 linjer. Ligner således sonetter, om end af den hakkende, gakkede slags, et greb, som for så vidt stemmer udmærket overens med bogens centrale forestilling om det regelbrydende, grænsesprængende, uudslukkelige kvindelige begær.

Et »hundyrs hænder, arme og lår
er flammernes slikkende toppe. Og hendes
bryster, bækken og skød: De er det hvidglødende hjerte. Se kullet og gløderne
udleve deres raseri i hende (og kald
det skønhed, hvis du ikke kan andet).
Se ildens intelligens i hendes ansigt,
øjnenes flammer, tungens kåde gnist,
som ikke kan køles: det brændende
hundyr, ædt op af sin egen føde.«

Digtkredsen fremtræder, som det ses, ikke uden tendens til repetition eller rent ud sagt tomgang.

»Jeg har ikke noget ædelt på hjerte,« erklærer Pia Busk et sted som svar til en læser, som har sagt, at hun skriver »smudsig og underlødig litteratur«.

Men hvad skulle hun da frembringe i stedet? Ord så døde som mørkets sortnen? Ord, som ikke kender hendes sidste orgasme? Ord som svineknogler og knuste tænder? Hvad skal vi, spørger hun trodsigt,

»med digte, som ikke må handle om kærlighed –
ord så høflige som et ligs foldede hænder?«

Nej, så var det skam anderledes i de gode gamle dage.

»Engang var Danmark fuld af sonetter og forspil, fortællinger
og g-punkter. Men cougaren, den vildkat med ord,
går imod strømmen. Se, hvordan hun opøver sine elevers
mange færdigheder. O, at have facetter! Læber og tunge,
selv pikke og kugler har litterære talenter«.

I formuleringer som disse viser Pia Busk såvel sin styrke – humor, djærvhed, sprogligt gåpåmod – som sin svaghed eller begrænsning. Hvor meget man end kan more sig ved hendes muntre, overraskende indfald, og hvor imponeret jeg end bliver af hendes imiterende ’omfunktionering’ af Ovids lyriske elskovslære, kan jeg ikke komme bort fra, at der er noget poserende, ostentativt, overdrevent tilskuestillende over bogen – noget, som får den til at virke nedladende didaktisk. Se mig, siger den, herinde i begærets bål. Og se så jer selv, jer andre, der lever jeres kolde, kedelige liv.

Hertil er at sige, at ingen kan vide, hvor meget eller hvor lidt andre i virkeligheden brænder.

Pia Busk: ’Cougar’. Gladiator, 67 sider, 200 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Der er vist gået lidt kluddermor i metaforikken, når en cougar går på jagt i fitnesscenteret efter "unge stude". Det kan da kun ende med en skuffelse.

John Østergaard Madsen

Kunne være sjovt at se reaktionerne hvis det havde været skrevet med omvendt køns-fortegn.

Claus Nielsen, Michael Waterstradt og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Susanne Schmidt

Jeg bliver konstant mødt med det her i medierne og undrer mig hver gang. Jeg forstår simpelthen ikke moralen og det gode i den åbenlyse dobbeltmoral.

Mænd der opfører sig som mænd: buuuhh

Kvinder (hvide selvfølgelig) der opfører sig som mænd: forfriskende, bravo, 5 stjerne osv..