Læsetid: 2 min.

Rastepladsen som mikrokosmos

En kærlighedserklæring langs motorvejen
4. januar 2019

I maj 1982 begiver den argentinske forfatter Julio Cortázar og den canadiske fotograf Carol Dunlop sig ud på en rejse fra Paris til Marseille.

Formålet er at besøge samtlige 65 rastepladser på strækningen uden at forlade motorvejen i den måned, projektet er rammesat til. Undervejs skal ægteparret foretage »en videnskabelig kortlægning af hver rasteplads og tage notater af alle observationer«.

Foruden en logbog over afgangstider og måltider består bogen af små beretninger fra rejsen, fotografier, tegninger, breve og en novelle i serieform. I modsætning til traditionelle rejseskildringer er Cortázar og Dunlops bog fuld af fantasi: De optræder selv som El Lobo (ulven) og Osita (den lille bjørn), og deres røde folkevognsrugbrød bliver til en drage ved navn Fafner.

De fleste ting og steder beskrives også i fantasiens skær, som når »køleskabets kontrollampe godt kunne være kaminilden i et stort, middelalderligt, skotsk gemak, hvor vi havde søgt tilflugt for uvejret, der nærmede sig«, eller når en legeplads bliver til »det sted, hvor man straffer og henretter hekse«.

Autonauterne på kosmostradaen kan læses som en hyldest til legen og en insisteren på dens plads i voksenlivet, men den kan også læses som én lang kærlighedserklæring.

Portrætterne af de venner, der kommer med forsyninger til dem, er hjertevarme, men blegner i forhold til ømheden i ægteparrets beskrivelser af hinanden.

Carol Dunlop døde som 36-årig, få måneder efter rejsens afslutning, så Cortázar har været alene om at færdiggøre bogen, hvilket blandt andet gør hans kærlige skildring af en sovende Dunlop utroligt rørende.

Ægteparret er charmerende, men deres tendens til at fortabe sig i detaljer og muntre beskrivelser bliver et problem.

Tonen er trættende i længden, og humoren kan være håbløst plat.

De begivenhedsløse dage på rastepladsen fører til adskillige gentagelser af pointer og lidt for mange essayistiske afsnit, hvor der sludres løs, uden at det fører til nye indsigter.

Cortázar og Dunlop søger efter det fantastiske i det upåfaldende, men dette blik på omgivelserne og den skrift, det fører til, virker forceret hen mod slutningen.

Der er noget sympatisk ved projektet og dets ophavspersoner, men det hindrer ikke bogen i at blive en anelse kedelig.

Julio Cortázar & Carol Dunlop: ’Autonauterne på kosmostradaen’. Oversat af Ane-Grete Østergaard. Skjødt Forlag. 400 sider. 350 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu