Læsetid: 9 min.

Rune Lykkeberg: Michel Houellebecqs nye bog er en stor roman og en lille verdenshistorie

Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke
Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke

Sofie Holm Larsen

11. januar 2019

Der er ét sted, som frigørelsesbevægelserne stræber efter. Én position, som kampe imod undertrykkelse og dominans har som deres mål, og et sæt af privilegier, som dem der ikke har dem, drømmer om, når de ser billederne af frihed, rigdom og sikkerhed i de vestlige landes skønneste byer.

Det er den privilegerede hvide mands sted, position og privilegier.

Man kan sige, at identitetspolitik starter med erfaringen af distancen til det sted og de privilegier. Den sociale og politiske afstand. Kvinder, der oplever, at de kun på grund af deres køn er forhindret i komme i den hvide mands positioner. Arbejdere, som, fordi de er arbejdere, bliver lukket ude. Sorte, som, fordi de bliver set som en anden race, er forhindret i at leve det frie og privilegerede liv, og seksuelle minoriteter, som, fordi de ikke lever op til det, der bliver regnet for normalen, bliver holdt nede. 

Forestillingen om de vestlige samfunds fremskridt er i høj grad fortællingen om, at de udelukkede lukkes ind, og at det, der har været de fås privilegier, skal blive til de manges muligheder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Samuel Grønlund
  • Runa Lystlund
  • Stig Bøg
  • Michael Larsen
  • Søren Askegaard
  • lars søgaard-jensen
  • Hans Aagaard
  • Britta Hansen
  • Niels Møller Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Steffen Gliese
Samuel Grønlund, Runa Lystlund, Stig Bøg, Michael Larsen, Søren Askegaard, lars søgaard-jensen, Hans Aagaard, Britta Hansen, Niels Møller Jensen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

- men det er en meget fin formulering af tingenes tilstand af Rune Lykkebergs hånd.

lars søgaard-jensen, Niels Møller Jensen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Valdemar Vest

Ok, RL er ikke bare chefredaktør for Information, deltager i Deadline, Debatten og P1 - men læser også 352 siders fransk litteratur udgivet 4. januar, hvorefter han skriver denne anmeldelse...

Så spørgsmålet er, sover han?

Runa Lystlund

Hvem er bedre til at skrive om den hvide privilegerede mand, end Houellebecq selv. Han beskriver sig selv. It takes one to know one.

Han tyder samfundet i dag på en uhyggelig realistisk måde. Om han er fremmedhader vides ikke rigtigt. Bøgerne skal sælges og hvad sælger bedre end en provokation. Se bare vores egen Lars von Trier.

Om befolkningerne i Europa er fattigere i dag end tidligere er vist ikke korrekt. Det er udkantsområderne heller ikke. De rige er bare blevet ekstremt rige.

Hvis vi nu tager og sammenligner 50ernes Danmark og Danmark i dag, så er vi blevet mere rige. Derimod forventer vi mere af livet og vores karrier og er på mange måder mere urealistiske i vores forventninger til livet. Hvis vi nu tager en dansk film som Baronessen på Benzinstationen, så var Danmark et klassesamfund, nærmest et kastesystem, hvor hver kendte sin plads. Der var de adelige, højestretsdommeren, overlægen, håndværkeren, bonden og arbejderen.

Vi accepterer ikke længere dette klassesamfund, fordi i 60/70erne havde arbejderne "sejret ad helvede til", som Thomas Nielsen kan citeres for og var flyttet i parcelhus. Det var almindelige menneske, der fik egen jord under fødderne og stemte nu på V og DF. Nogle af deres børn fik udannelse og skiftede status. For mange er disse veluddannede blevet fjenden, som nu kaldes eliten, selv om mange af dem tjener mindre end en håndværker eller specialarbejder. De blev så at sige klasseforrædere.

Mange arbejdere har desværre mistet deres job til globaliseringen. Mange er utilfredshed, fordi de ikke vil finde sig i en bestemt plads i kastesystemet, derfor er de så nemme at narre af nationalistiske profeter så som DF, Nye Borgerlige og andet godtfolk. Det samme sker i hele Europa og i USA.

Akademikere er blevet til eliten, selv hos Nye Borgerliges Pernille Vermund, som selv er uddannet arkitekt og står til at flytte sammen med en gylden gammel mand.

Jeg er dog alligevel ikke sikker på, at Houellebecq har helt ret om samfundet med sin nye bog.

Grethe Preisler

Ak ja, Runa Lystlund,
- og den eneste overlevende af de medvirkende på rollelisten til 'Baronessen fra Benzintanken' fra 1960 er Ghita Nørby, som fylder 84 i dag.

Vi må bære over med nutidens unge på fyrre og deres manglende litterære dannelse, som forleder dem til at mene, at det var årsunger som chileneren Isabel Allende og danskeren Inge Eriksen, der introducerede den litterære genre 'magisk realisme' i kongeriget Danmark i slutningen af nittenundredtresserne- og begyndelsen af nittenhundredhalvfjerdserne. Og ikke, som sandt var og er, færingen William Heinesen, der ligesom du mestrede det danske skriftsprog betydeligt bedre end de fleste første- og andetårs studerende på RUC og CBS anno 2019 ... ;)