Læsetid: 4 min.

Det er ikke selve krigen, som gør ’Nord’ uhyggelig, men beskrivelserne af dem, der bliver tilbage, de ’almindelige’ eller ’normale’

Mørkt og stillestående om efterkrigstid
18. januar 2019

»Beskrivelser tilhører dem der samler, som katalogiserer.«

Halvvejs igennem Merethe Lindstrøms roman Nord tænker den navnløse fortæller tilbage på sine skoledage. Børnene bliver bedt om at tegne og benævne en plantes enkelte bestanddele: rod, stængel, støvbærere, frøkapsler. Lidt længere nede på samme side får fortælleren og tre andre drenge besked på at samle deres ting og stille sig op i skolegården. De er »uønskede«, skiller sig ud fra resten.

Nord handler om det farlige ved at definere noget – eller nogen – som ’anderledes’. Når vi møder den unge fortæller, er han på vandring langs landevejene, han følger sin kompasnål mod nord.

Han er på vej hjem. Han har været lejrfange og er siden blevet drevet med de andre mænd på lange marcher »som kreaturflokke«.

Nu er han flygtning. Vi befinder os mod slutningen af en krig, men det betyder ikke, at freden er til at stole på. ’Befrierne’ kommer fra øst og overtager huse og landsteder, bombeflyene larmer stadig på himlen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu