’Skammerens datter II’ er en stærk genrefilm, men ikke så meget mere end det

Historien om skammerens datter handler om skammens civiliserende egenskaber og de grænseløse drømmes farer og nødvendighed og kan fortælle os en masse om, hvorfor begge dele er nødvendige, når man opbygger et samfund. Men den anden film baseret på Lene Kaaberbøls romanserie er mest interesseret i at lave en genrebevidst eventyrfilm. Det gør den til gengæld godt

Jakob Oftebro er den modvillige helt Nicodemus og Rebecca Emilie Sattrup er Skammerens datter, Dina, der er splittet mellem sin mors og fars magiske evner.

Julie Vrabelova

25. januar 2019

Kommentarer (0)

Alle de egenskaber, der er nødvendige, for at mennesker kan fungere i et fællesskab, kan udnyttes eller skabe problemer, hvis de ikke doseres ordentligt. Det er det interessante perspektiv i Lene Kaaberbøls romanserie Skammerens datter. Den anden film i filmatiseringen, Skammerens datter – Slangens gave, har nu premiere.

Hvor der i første film var fokus på skammens civiliserende egenskaber, så behandler den nye film drømme og mareridts suggestive kraft. På den ene side: Hvis du lever i en drømmeverden (hvad enten det er en god eller ond drøm), så ænser du ikke virkeligheden. På den anden side: Hvis du mister din forestillingsevne, så mister du også evnen til at handle og for eksempel gøre modstand over for repressiv magt. Ligesom skam er drømme en uundværlig egenskab, når du skal opbygge et samfund.