Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’The Favourite’ viser absurditeten i, at virkelighedsfjerne monarker har haft enerådig magt over deres folk

Når man smører absurd ud over noget, der i forvejen er absurd, punkterer det almindeligvis det sjove og det indsigtsfulde. Men smører man den græske mestergakker Yorgos Lanthimos ud over Englands hof anno 1705 i den netop oscarnominerede ’The Favourite‘, bliver det til dybfølt vanvid
Queen Anne (Olivia Colman) er pattebarnliggjort af livstragedier og hoffets magtliderlige røvslikkeri i Yorgos Lanthimos’ gakkede ’The Favourite’.

Queen Anne (Olivia Colman) er pattebarnliggjort af livstragedier og hoffets magtliderlige røvslikkeri i Yorgos Lanthimos’ gakkede ’The Favourite’.

Nordisk Film/20th Century Fox

Kultur
24. januar 2019

Kan man lave en formel for gak i kunsten? I sidste uge så jeg for eksempel Mungo Parks teaterversion af Line Knutzons Camille Clouds Brevkasse. Knutzons bog består af absurde fiktionskarakterers sjove brevkassespørgsmål og af usjove svar fra den tidstypiske selvhjælpsguru Camille.

Teaterversionen, derimod, føjer unødvendige mængder af gak til galskaben: parykker, improvrøvl og rullende øjne. At smøre absurd ud over noget, der i forvejen er absurd, punkterer frem for at forstørre. Formel: Gak + gak = for meget og dermed intet.

Så vidt så godt.

Mestergakkeren

I europæisk film er mestergakkeren over dem alle den græske instruktør Yorgos Lanthimos. Hans to mest kendte film er ’speederen i bund’-absurdistiske vrangbilleder af vores verden: I gennembruddet Dogtooth (2009) har en far og mor bildt deres tre nu voksne børn ind, at verden uden for ligusterhækken er en livsfarlig krigszone, og opdrager dem med nonsens og trusler. Det er en ad absurdum-undersøgelse af samfundets blinde autoritetstro.

Science fiction-dramaet The Lobster fra 2015 er en absurd fremstilling af parforholdet som et nærmest diktatorisk imperativ i samfundet. På et opholdssted for nylige singler forvandles man til et dyr, hvis man ikke finder en ny partner inden 45 dage.

Og i det mørke er The Killing of a Sacred Deer fra forrige år, hvor en familie meget bogstaveligt lammes af faderens skyld. 

Fælles gælder det: Gak + genkendelighed = godt gak.

Fatale beslutninger

Så er der The Favourite – et periodedrama på Lanthimosk syre om Englands hof i 1700-tallet, regeret af den hjælpeløse dronning Anne (Olivia Colman). Hun er pattebarnliggjort af livstragedier og hoffets magtliderlige røvslikkeri.

Hun kan skabe fred i Europa med et knips, men vil helst ikke beslutte noget, bare lege væddeløb med to sløjfeklædte hummere for så at æde dem og bare trøstespise kage til hun brækker sig i tjenerens krus uden at trække en mine – og så spise videre. Hun vil trøstekæle med sine 17 kagehåndfodrede kaniner, opkaldt efter de 17 fostre og børn, der aldrig nåede levende ud af hendes krop.

Og så vil hun have gnubbet sine væskende ben af en kærlig hånd og trøstekneppes lidt af sin favorit i hoffet, Lady Sara (Rachel Weisz). Som tak lader Anne sine fatale beslutninger om krig og fred i Europa diktere af, hvad denne lady hvisker i hendes øre. Og da en ny, ung, kærlig kvinde, Abigail (Emma Stone), der er på flugt fra fars spillegæld, gør sig endnu mere til for også at vinde Annes gunst, lader hun sig gladeligt manipulere af denne storøjede hofsnog.

»Jeg kan lide hendes tunge inde i min krop,« forklarer hun.

Virkelighedsfjerne pattebørn

Det er ikke Yorgos Lanthimos og hans ellers faste makker Efthymis Filippou, der denne gang har skrevet manuskript, men derimod Deborah Davis og Tony McNamara. Og det, der opleves absurd ved selve filmens ramme, er vel egentlig i fin overensstemmelse med historiens faktiske gang – at virkelighedsfjerne pattebørn i europæiske kongehuse enerådigt har haft magt over deres folk. 

Så selv om det i sandhed er gakket, så virker det overvældende godt i netop dette tilfælde at lade Lanthimos gakke løs med twistede, klaustrofobiske kameravinkler og personinstruktion, der giver alle karakterer – skuespillerne er fantastiske – en absurd vildskab, der også gør dem menneskelige.

For The Favourite er også Lanthimos’ utvivlsomt mest rørende, mest kærlige film, der tager karakterernes bevæggrunde alvorligt: Dronningens smertelige ensomhed, hofsnogens vilde kamp for ikke længere at være ejet af andre og den kærlighed, der ligger i hård og nådesløs ærlighed.

Og det er det helt rette sted for mestergakkeren at gå hen med sit perfekte blik for, at det menneskelige fremstillet med et absurd twist netop viser mennesket i dets uskønne mangfoldighed.

Gak + Lanthimos-gak = ufortyndet og gribende livtag om pattebarnet i os alle.

’The Favourite’. Instruktion: Yorgos Lanthimos. Manuskript: Deborah Davis og Tony McNamara. Irsk-britisk-amerikansk (Biografer over hele landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her