Læsetid: 6 min.

For ti år siden udkom Merriweather Post Pavilion - det forandrede rockstjernens idealtype

Animal Collectives hovedværk ’Merriweather Post Pavilion’ er en udgivelse, der ikoniserede den bløde og nørdede musikertype, overflødiggjorde elguitaren uden at miste rockæstetikken og beviste, at elektronik også kan lyde organisk. Information har bedt tre danske indiemusikere om at beskrive albummets betydning
Animal Collective og Noah Lennax’ hovedværk ’Merriweather Post Pavilion’ var et gennembrud for en mere organisk lyd inden for den elektroniske musik.

Animal Collective og Noah Lennax’ hovedværk ’Merriweather Post Pavilion’ var et gennembrud for en mere organisk lyd inden for den elektroniske musik.

Michael Kelly The Washington Post

7. januar 2019

Det amerikanske indieorkester Animal Collective ændrede på afgørende vis rockmusikkens anlagte kurs, da de for ti år siden tog deres spraglede og eksperimenterede guitarbaserede formular op til revision og leverede et album, der bevarede rockbandæstetikken, men placerede elektroniske apparaturer i centrum.

Merriweather Post Pavilion blev et udråbstegn i opgøret med elguitaren som omdrejningspunkt for den populærrytmiske musik – gruppens eventyrlige og udforskende tilgang til indiepoppen havde i stedet sampleren i hovedrollen: en maskine, hvor digitalt opbevarede lyde kan manipuleres, ophugges og afspilles. Et redskab fra den elektroniske musiks arsenal.

Albummets førstesingle, »My Girls«, låner eksempelvis temaet fra Jamie Principles berømte Chicago house-nummer »Your Love« fra 1986, og generelt består Merriweather af langudstrakte, farverige kompositioner, der rimer på computermusikkens meditative kvaliteter – i parring med sublimt fængende popmelodier.

Og selv om albummet ikke var det første, der ægtede elektronisk produktion med indiepopsangskrivning, præsenterede det alligevel en ny måde at agere rockband på, hvor elektronikken næsten lød menneskeliggjort, og hvor den kompositoriske tilgang satte stemning over struktur.

Også lyrisk udfordrede Merriweather det populærmusikalske rocklandskab.

»My Girls« handler om noget så usexet som at være til stede for sin familie og sine venner. At beskytte og bevare de betydningsfulde, nære relationer i ens liv og opgive besættelsen efter stadig flere materielle ejendele.

Ikke ligefrem et synderligt rock’n’roll-agtigt budskab. Men en tematik, der også skinner igennem på albummets andet store hit, »Brother Sport«, som forsanger Noah Lennox skrev som en opmuntringshymne til sin bror.

Merriweather var et gennembrud, der ikke alene foregreb populærmusikkens videre udvikling, hvor elguitaren vidt og bredt er blevet marginaliseret, men også udviklingen imod en mere organisk lyd inden for den elektroniske musik, som man kan høre på senere skelsættende værker som Four Tets There Is Love in You og Flying Lotus’ Cosmogramma.

Albummet har med andre ord haft en uomtvistelig markant indflydelse på den eksperimenterede populærmusiks udvikling. Information har derfor spurgt tre udøvende musikere fra den danske indiescene om deres opfattelse af albummets indflydelse og deres forhold til det.

»De puttede improvisation ind i populærmusikken. Og det er en ret vild ting at gøre«

Nis Bysted er medstifter af pladeselskabet Escho og med i bandet Thulebasen. Han har desuden leveret produktion til orkestre som Iceage og Choir of Young Believers

»Merriweather Post Pavilion markerede en form for afslutning på en tid, hvor man blev nødt til at arrangere koncerterne i mærkelige kælderrum, og hvor de, der kom og spillede, var særlige, fordi de brugte alle mulige andre instrumenter end guitar. Det var hele den scene, der eksisterede i New York fra måske 2003 og frem. Efter Merriweather var det, som om der blev etableret en genre, hvor det pludselig gav mening at være et band, der spillede indierock, men kun havde samplere. Animal Collective satte ligesom et punktum i den udvikling, som gjorde det muligt for et bredere publikum at være med.«

»Det var nok bandet Black Dice, der skabte en stor del af fundamentet for meget af det, Animal Collectives lyd går ud på, men det var Animal Collective, der var i stand til at præsentere den lyd og æstetik til et større publikum. Og det er måske det, de har været allerbedst til: At tage noget, der er alternativt, og præsentere det for folk i en mere kommerciel kontekst.«

»De kommer jo fra en improvisationsscene – og de puttede improvisationen ind i populærmusikken. Og det er en ret vild ting at gøre. På Escho har vi det slægtskab til Animal Collective, at vi sætter det at eksperimentere foran alt. Det er det, der er det vigtigste. Det vigtigste er at skubbe tingene fremad. Det er det, der er fællesskabet.«

»Hele den scene fra New York betyder enormt meget for mig og for Eschos arbejde, fordi vi har arrangeret koncerter med mange af de bands, før der rigtig var nogen, der lyttede til dem. Og vi lærte meget af hinanden.«

»Pludselig var det nogle lidt mere nørdede typer, der tog førertrøjen«

Mads Damsgaard er tidligere forsanger i elektrorockduoen Reptile Youth og udgav sidste år sin anden solo-EP under kunstnernavnet Goss

»Det var en tid, hvor man gik fra en form for guitarrock og over til noget mere elektronisk baseret. Der skete et skift fra klassisk sejhed til en slags nørdet sejhed. Før var det de seje rockdrenge, der tog masser af stoffer og gik til vilde fester, som havde domineret, men pludselig var det nogle lidt mere nørdede typer, der tog førertrøjen og fik lov til at shine

»Man kan måske sige, at perioden var helt modsat grungebølgen i halvfemserne. På det tidspunkt var der mange bands, der lød som hinanden, hvorimod Animal Collective var meget enestående i deres lyd – især på Merriweather Post Pavilion. Der har ikke været nogen, hverken før eller efter der har lavet en plade, der lyder som den. Og det er ret sjældent.«

»Der har været en lang periode nu, hvor guitarrocken har været fraværende – i hvert fald i den visionære og udforskende musik. Og for mit vedkommende har jeg også fået mere lyst til at dykke ned i nogle lidt mere nørdede ting.«

»På Merriweather er det meget tydeligt, at de har siddet med deres maskiner, og så er de kommet frem til en stemning – et univers – som de så har bygget sangene ovenpå. Der er ingen tvivl om, at der er lagt meget energi i bearbejdelsen af lydene og i at skabe nogle særligt karismatiske lydlandskaber. Det virker nærmest barnligt eller naivt – umiddelbart og frit. Og det er også noget, som jeg leder efter med min nye musik.«

»Der er meget musik i dag, hvor der sidder én person bag knapperne i sit studie og arbejder, men når man lytter til Merriweather, er det meget tydeligt at høre, at der er flere folk indblandet – der er mennesker bag musikken. Man kan høre, at de er der.«

»Mødet med sampleren var nærmest en religiøs oplevelse«

Malthe Fischer er tidligere forsanger i det psykedeliske danske rockorkester Oh No Ono samt den melankolske elektropopgruppe Lust for Youth. I december udkom debutalbummet fra hans nye elektroniske soloprojekt, Scandinavian Star

»Merriweather Post Pavilion udkom, da vi var ved at indspille den sidste plade med Oh No Ono, og den havde helt sikkert en indflydelse. Også i forhold til at vi begyndte at bruge samplere, når vi optrådte. I de par år var jeg nærmest missionæragtig, hvis der var nogen, der ikke havde hørt om Animal Collective. De repræsenterede det legende og frie, hvor alting kunne ske når som helst – de var virkelig på forkant.«

»Mødet med sampleren var nærmest en religiøs oplevelse for mit vedkommende: Det at optage en lyd, som når du spiller den på de øverste tangenter på sampleren, lyder som en græshoppe, og hvis du spiller helt nede, lyder som en løve. Det var en følelse af noget universelt vækkelsesagtigt. Jeg var meget glad for den sampler, og jeg har også brugt den på den nye plade.«

»Når man har et instrument, har man flere muligheder for harmonisk at bevæge sig rundt, men når du arbejder med samples, så udvælger man i højere grad lydene ud fra deres soniske kvalitet. Den plade, jeg lige har lavet, er primært med samplebaserede ting, som jeg har manipuleret. Sammenlignet med Oh No Ono er det meget simpelt rent harmonisk – der er nogle sange, der næsten bare er en eller to akkorder – fordi jeg tænker i virkeligheden ikke så meget i akkorder længere.«

»Animal Collective virkede virkelig, som om at de først og fremmest spillede for sig selv – de spillede ikke bare hits. Det virkede kreativt, og det tiltrak mig meget på det tidspunkt. Det var en spændende verden at komme ind i.«

Animal Collective: ’Merriweather Post Pavilion’ (Domino).

Animal Collectives Tangerine Reef er en vildt rørende oplevelse. Dét at se en så flippet rigdom på vores egen planet. Erkendelsen af at vi aldrig kommer til at kende vores egen planet til bunds.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu