Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

To muslimer anmelder SKAM-stjernes SoMe-bog: »Martin Henriksen skal nok blive mere sur af at læse den her«

Hvad får man egentlig ud af at læse en instagramtråd med 313 kommentarer om et stykke stof? Information har sat to muslimske kvinder stævne om bogen #minhistorieminmening af Iman Meskini bedre kendt som Sana fra kultserien SKAM
Iman Meskini, der bedre er kendt som Sana fra SKAM, har udgivet en bog, som er en lang instagramtråd om det at bære tørklæde.

Iman Meskini, der bedre er kendt som Sana fra SKAM, har udgivet en bog, som er en lang instagramtråd om det at bære tørklæde.

Terje Pedersen

Kultur
25. januar 2019

Tørklædet er og forbliver politiseret. Argumenterne om, hvorvidt hovedbeklædningen er undertrykkende eller ej, har nu gennemsyret den offentlige debat i adskillige år.

Før den norske SKAM-serie brød igennem, var den tørklædebærende kvinde i populærkulturen stort set fraværende i Danmark. Det meste af mediebilledet omhandlede tørklædepiger, der enten var undertrykte eller ofre for æresrelaterede konflikter. Men det lavede norskfødte Iman Meskini for alvor om på.

Med karakteren Sana fra SKAM, som hun selv var med til at udvikle, viste hun, at man sagtens kan have en anden religiøs overbevisning og samtidig døje med teenagerelaterede komplekser.

Sana blev intet mindre end en succes. Hun var en badass til basket, flirtede med den lækre Yousef og hang ud med sine alkoholfikserede venner fra skolen Hartvig Nissen. Alt imens hun bar sit vigtigste accessorize: hijabben.

Hijabben er netop omdrejningspunktet for Iman Meskinis bog #Minhistorieminmening. Bogen består af tre dele. Første del begynder med et koranvers:

»... Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blikke, (når de ser fremmede mænd), og bevare deres dyd og ikke åbenbare deres (naturlige og kunstige) skønhed, undtagen hvad der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed (Koranen, 24:31).«

Herefter fortæller den 21-årige debutant på ti sider sin egen personlige historie med tørklædet. Dette kapitel hedder #minhistorie og omhandler de tanker, Iman Meskini gjorde sig, inden hijabben kom på, symbolbetydningen af den i dag og hvordan den anskues af andre.

Resten af bogens sider er dedikeret til hendes 700.000 instagramfølgere. Hun har spurgt dem om deres forhold til hijabben, uanset om de går med den eller ej. Iman Meskini deltager ikke selv i Instagramkommentarsporet, der runder hele 313 reaktioner fra Norge, Rusland, England, Indonesien og mange andre lande.

De sidste fem sider sætter hun tørklædet i kontekst med Vestens ungdomskultur og tildækningsforbuddet i Norge.

Men hvorfor skal man egentlig læse en SoMe-debat om et af tiden mest omdiskuterede spørgsmål?

»Et ultramoderne fokusgruppeinterview«

Information har sat to muslimske kvinder stævne over en SoMe-dialog for at bedømme #minhistorieminmening. Samtalen foregår mellem min 22-årige lillesøster, Ceyda Yasar, der har muslimsk baggrund og som tilbringer meget tid på Instagram. Hun kunne aldrig finde på at bære tørklæde. Og min 29-årige hijabbærende veninde, Ayan Yasin, der lige nu skriver på en autobiografisk roman og er cand.mag. i arabisk og psykologi.

Ayan: »Det føles først og fremmest som at læse et ultramoderne fokusgruppeinterview om, hvad hijab er for dem, der bærer det eller for dem, der ikke bærer det. Men et fokusgruppeinterview med en broget skare af forskellige mennesker og uden løbende opfølgning på, hvad kommentarerne giver indblik i.«

Ayan: »På den ene side synes jeg, det er fedt, at Iman Meskini bruger sin platform til at skabe en meget italesat debat om tørklædet og give ordet til de unge mennesker. På den anden side synes jeg, at det er super ærgerligt, at hun netop har valgt et emne som tørklædet. Det er et emne, der er udbrændt, udkørt og dødt. Eller det burde dø!«

Ceyda: »Det er en sej måde at fremstille en så stor og omfattende debat på. Jeg er sikker på, at det kommer til at falde i god jord hos min generation – altså i måden det bliver formidlet på. Hele bogens opsætning kommer til at tiltrække meget ung opmærksomhed.«

Ayan: »Du har ret i konceptet: Instagramfeed i bogformat. Men det er jo 313 stemmer, hvor mange af de unge mennesker skriver præcis det samme. Hvorfor er Iman ikke mere indover? Det er jo hendes bog. Det er synd kun at høre hendes stemme de første ti sider og sidste fem.«

Ceyda: »Hmm, jeg føler den heller ikke rigtigt. Men som hun skriver til sidst i bogen, så har de 313 kommentarer været med til at få hende til at reflektere endnu mere over emnet. Det synes jeg er mega cool.«

Ceyda: »Men der kunne godt have været noget sortering i kommentarerne, synes jeg.«

Ayan: »Præcis.«

Ceyda: »Der var alt for mange, der gerne ville sidde i rundkreds og holde i hånd og snakke om, hvor enige de er med hinanden. Spild af tid.«

Ceyda: »Personligt vil jeg meget hellere høre dem, som slet ikke forstår det at gå tildækket. For man skal sluge mange sider, før der kom noget virkelig spændende og diskussionsværdigt.«

Ayan: »Ud af de mange hundrede stemmer, er der tre argumenter, der går igen. Det første handler om religiøs hengivelse: Jeg bærer hijab, fordi Gud siger det. Bum!«

Ayan: »Så er der et andet argument om, at hijab er en identitetsmarkør: Hijab er mig, og det er min identitet. Og det sidste argument, hvor jeg stod lidt af: At hijab for disse piger er et repræsentantskab, der viser styrke, selvbestemmelse, frihed, kyskhed, feminitet, og åndelighed.«

Ceyda: »Men der er da også nogle interessante pointer iblandt … Wow. Specielt fra ham der hedder @moaawil. Især med den her sætning: »Allah ved, hvad der er i hvert menneskes hjerte, og at det er mandlige tanker, som er ansvarlige for chikane osv. … ikke kvinders tøj.«

Ceyda: »Det er helt sindssygt interessant take på det hele 0g sjældent. Forstået på den måde, at det kommer fra en (jeg formoder, det er en muslimsk mand). For mig er det mega sjældent at høre en muslimsk mand anerkende sådan nogle ting. Men jeg tog også mig selv i at blive sur nogle gange. Jeg tror faktisk også, at Martin Henriksen (DF) ville blive sur, hvis han læste nogle af svarene.«

Ayan: »De, som skriver i tråden og som ikke bærer hijab, både muslimer og ikke-muslimer, er mere åbensindede og spørger ærligt om det, de ikke forstår. De har mere stil end den debat Henriksen og lignende har haft om hijab de seneste 20 år. Så ja, han skal nok blive mere sur af at læse den.«

Ayan: »Men jeg ved sgu ikke, om bogen kan ændre ved noget. Måske er det, der skal siges om tørklædet, sagt, og derfor kan man måske ikke komme med nye argumenter.«

Ceyda: »Jeg tror på, at det kan rykke ved noget. Hos de unge! Men det kommer ikke til at nå til Folketinget. Fuck det. Jeg tror, at de er hamrende ligeglade. Når jeg læser kommentarerne som sådan en her: »Håret er ikke den eneste aura, du bør dække til. Alt, som kan kaldes kvindens aura, skal tildækkes ordentligt.« Det gjorde mig pissed.«

Ceyda: »Og så læste jeg andre kommentarer, hvor folk sætter spørgsmålstegn ved ’hvad fanden skal mændene så?’. Jeg ville ønske, at spørgsmålet blev sat i kontrast til mændene i Islam.«

Ayan: »Der bliver svaret med de forskellige regelsæt, der gælder for mændene. Men argumenterne var traditionelle. Jeg forstår din pointe. Det er netop der, Iman kunne komme mere på spil og tage den ud og gå til den. Selv titlen #minhistorieminmening er også forvirrende. Er det Imans historie eller er det 313 meninger? Jeg er confused as fucked. Jeg tror slet ikke, at manuskriptet var gået igennem, hvis det ikke havde været for Iman og alt den hype, der er blevet skabt omkring hendes persona fra SKAM. Men jeg kan godt lide hendes pointe til sidst: At hijab er et refleksivt valg ift. den seksuelle tilgang til det kvindelige køn i medier og i modebranchen generelt. At det skal ses som et modsvar til vores seksualiserede kultur. Men det er alt for kort beskrevet.«

Ceyda: »Yaaaaaz. Desuden føler jeg mig ÆKTE snydt, for jeg kan i princippet gå ind på Instagram og læse hele tråden der. Hendes egen historie i starten og hvordan hun sætter det i perspektiv med debatten i Norge til slut virker mere som pligtskrivning, som hendes forelægger har beordret. Det er loco

Filiz: »Instagramtråden fortæller meget mere end alverdens forskningsrapporter og tv-reportager om unge muslimers syn på sig selv og deres plads i det moderne samfund,« står der i bogen. Spørgsmålet er så: Synes I, at den gør det?«

Ayan: »Nej.«

Ceyda: »Lidt. Men mest, nej.«

Ayan: »Det er decideret diss (fornærmelse, red.) til forskere og journalister, der har leveret flere års arbejde.«

Ceyda: »Haha! I see your point, Ayan!«

Ayan: »Ved I, hvad jeg savner?«

Filiz: »Nej, hva så?«

Ceyda: »Fortæl, Ayan.«

Ayan: »At Iman helt objektivt kiggede sig selv dybt i spejlet og stillede sig selv de her spørgsmål fra kommentarerne. På den måde kunne hun lade tvivlen komme sig til gode og vise, at det er okay, at man måske ikke kender alle svarene mht. tørklædet. At man som hijabbærende også kan være i fucking tvivl. Det havde klædt bogen, hvis hun skrev fra flere perspektiver eller fandt gråzonerne. Lige nu er hendes egne ord en slags lørdagskronik.«

Filiz: »Hvilken effekt havde det begyndende koranvers på jer?«

Ceyda: »Jeg er slet ikke troende nok til at få en bestemt følelse i kroppen over det koranvers. Jeg sad med en lidt stødt følelse over, at der står, at kvinder skal tildækkes.«

Ayan: »Jeg ved ikke, hvorfor det skulle starte med et koranvers? Med mindre målgruppen er unge muslimer, kan jeg ikke se, hvordan det skal læses.«

Ayan: »Det indebærer to vers, der indikerer de religiøse bevæggrunde for, at muslimske kvinder skal gå tildækket. Det er en for nem løsning. Faktisk en lappeløsning, fordi Iman stadig ikke kommer frem med sin mening. Koranverset er der bare, og så kan læseren selv fortolke det.«

Iman Meskini: ’#Minhistorieminmening’. People’s Press, 112 s., 149,95 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Runa Lystlund

I går havde jeg og min datter en ubehagelig oplevelse på La Glace i København. Vi blev taget godt imod som altid. Det er lang tid siden vi har været der. Vi skulle lige hygge efter veloverstået eksamen.

Vores ekspedient var en yngere smuk kvinde med et tørklæde. Hun ekspederede os med høflighed og venlighed. Da vi ventede på vores bestilling, kom der en brovten mand og hans trivelige kone ind. Idet vores ekspedient viste ham og hans kone til et ledigt bord, udtrykte denne bøv ønske om en anden betjening og sagde til den yngere kvinde "og du taler vel heller ikke dansk". Vi så sorgen i hendes øjne. Hun talte fint dansk. Det var rent ud sagt ekstremt ukultiveret og usympatisk. Alle, der mærkede denne usympatiske og racistiske reaktion smilede til den yngre kvinde. Der findes heldigvis andre end røvhuller og racister i Danmark.

Flemming Berger, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rikke Nielsen, Steen Sohn, Niels Duus Nielsen, Benny Larsen, Herdis Weins, Trond Meiring, Viggo Okholm og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jah faktisk er røvhullerne og racisterne stadig et mindretal, men i mediernes billede af danmark er de et flertal, og måske også i folketinget,
hvor man i hvert fald lader som om de fleste danskere ønsker udlændinge-stramninger, og så kan DF få deres vilje med chikane af de fremmede, og den øvrige højrefløj får så deres vilje med nedbrydning af det sociale sikkerhedsnet og øget ulighed i bytte, og vælgerne får billigere biler som en narresut, og så kalder vores kulsorte regering sig grøn.

Flemming Berger, Mogens Holme, Marie E. Rasmussen, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Runa Lystlund, Tino Rozzo, Trond Meiring og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Sikke dog en ubehøvlet stodder, @Runa Lystlund (09:48).
Og det er beskæmmende, at La Glace's ledelse åbenbart ikke finder anledning til at bakke sin medarbejder op? I så fald havde man vel bedt skiderikken om at finde et andet sted at indtage sin kaffe og kage, eller hvad han nu kom for - på samme måde som Føtex's butikschef t Randes meget prisværdigt gjorde i en lignende situation for ikke så længe siden.

Flemming Berger, Mogens Holme, Marie E. Rasmussen, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rikke Nielsen, Runa Lystlund, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins, Grethe Preisler, Benny Larsen, Trond Meiring, Viggo Okholm og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Selve artiklen her om bogen virker forvirrende,men ellers bliver vi vel stadig nødt til a kunne snakke om dette tørklæde og dets værdi så længe en del har et problem med det. problemet er så ikke de tørklædebærendes,men de af "os" som ikke vil forstå det og er forargede. Heldigvis accepterer flere og flere arbejdsgivere tørklædet som "ikke skadelig"

Runa Lystlund, Herdis Weins og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"og du taler vel heller ikke dansk " . Hvor har de denne idiotiske automatopfattelse fra? Jo det ved vi godt - fra medier som tabloidaviser og politikere inklussiv en minister, jobbeskrivelse går på at integrere, men som 24/7 gør det modsatte. Og som derfor med tilbagevirkende kraft burde levere sin løn tilbage.
Og må jeg lige i din forbindelse nævne, at butikschefen fra Føtex er en af hverdagens stille eksempler på den fundenmentale anstændighed, mange politikere efterhånden mangler.

Flemming Berger, Mogens Holme, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rikke Nielsen, Runa Lystlund, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Hans Larsen
De bakkede hende op, En af de meget erfarne reagerede straks og førte ham og konen promte ned i den mere isolerede kælderdel.

Han blev ikke fjernet, men henvist til et mere isoleret område. Det var yderst behændigt gjort, uden ballade, der havde ydmyget kvinden endnu mere.

Den erfarne medarbejder kom så til bage fra kælderdelen med en stor kage. Det kunne mand kalde en kompetent krisehåndtering.

Vi takkede den yngere kvinde for gode kager og god betjening, hvilket vi altid får på La Glace.

Marie E. Rasmussen, Lillian Larsen, Rikke Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Rettelse
man

Grethe Preisler

Det kunne være interessant at vide, hvad der ville ske, hvis vores kageglade ligestillingsminister Inger Støjberg (i hotpants) og folketingsformand og kommandør af Dannebrog Pia Kjærsgaard mødte uanmeldt op på konditoriet i Skoubogade ledsaget af deres (skatteyderfinansierede) sikkerhedsvagter.

Ville de mon også blive gelejdet høfligt, men bestemt, ned i etablissementets mere isolerede kælderdel af hensyn til pæne kunders følelser? Eller ville de undtagelsesvis få særbehandling og blive vist op i gæstesalonen på mezzaninen,som de medlemmer af 'eliten' de er, i kraft af deres høje placering i det københavnske sociale hierarki?

Runa Lystlund

Grethe Preisler.
De to damer ville nok blive anvist til et fint lokale på 1.sal i etablissementet. Et relativt nyt lokale. Her fejrede familien en student for et stykke tid siden, med andre studenter tilstede og heraf var der flere af en anden etnisk herkomst.

Jeg må indrømme, at jeg ikke opfatter La Glace som andet end hvad det er, en forretning/business. Jeg skal ikke kunne sige hvordan de ville reagere på de to nævnte damer. De tager godt imod alle.

Ja de er dyre, men det er ikke margarinekager eller fabriksfremstillede citronmåner man får. Jeg kommer ikke tit hos dem, men jeg kan lide at godt håndværk.

Da jeg boede på Øresundskollegiet købte jeg engang en citronmåne lige inden sommerferien. Jeg glemte den og da jeg kom tilbage 2-3 måneder senere var den stadigvæk uden mug. Det kan man kalde holdbarhed.

Grethe Preisler

Runa Lystlund,
- Tak for historien. En pige i min familie, der brugte sit såkaldte sabbatår som pædagogmedhjælper i en børnehave, gjorde en lignende erfaring med en 'frossen fløderand', som pædagogerne havde planlagt at smovse i, når ungerne var faldet til ro i feriekoloniens køjesenge.

De tog den bundfrosne fløderand ud af fryseren i god tid, satte den til optøning på køkkenbordet og glemte alt om den til næste morgen, hvor den mærkværdigvis havde bevaret sin figur i form af et 'skelet' eller 'korset' af gud ved hvilke afstivende kemikalier, mens 'fløden' sejlede hen ad køkkenbordet.

De satte den ind i et flueskab i redskabsskuret for at se, hvor længe den kunne hænge sammen uden hjælp, men den var fortsat intakt og uden spor af mug og skimmel, da de smed den i grisetønden, pakkede sammen og rejste hjem med ungerne ti dage senere ... ;)