Læsetid: 3 min.

»Untz – Untz – Untz!«: Nærværende performance om technomusikkens oprindelse og betydning

Nogle ’teaterforestillinger’ skal opleves med andre sanser end synet. De skal mærkes. Sådan en performance er nyeste skud på stammen af Aarhus Teaters Studio-eksperimenter. ’Untz – Untz – Untz’ tager publikum med på en historisk og sansemættet rejse ind i technomusikken
Den pulserende technomusik får nyt og anderledes liv, når danseren Nastia Ivanova giver den fysisk form. En performance, der bliver stærkere af den korte introduktion, som gik forud.

Den pulserende technomusik får nyt og anderledes liv, når danseren Nastia Ivanova giver den fysisk form. En performance, der bliver stærkere af den korte introduktion, som gik forud.

Christian Bang

23. januar 2019

Glem alt om at ’se’ teater. Om at ’se’ en performance. Untz – Untz – Untz er ikke noget, du skal se. Det er en oplevelse, du kan mærke helt ind i knoglerne.

Untz – Untz – Untz er ikke bare navnet på en soloperformance med den russiske danser Nastia Ivanova. Det er lyden af selve oplevelsen. Prøv engang at sige titlen højt. Så har du fornemmelsen af bassens pulseren. Den føles som et pulsslag, der sender vibrationer gennem kroppen. Den høje lyd på en natklub, som skaber rungende tavshed i dit hoved, når du igen træder ud i virkeligheden.

Med Untz – Untz – Untz, som er instrueret af koreografen Martin Forsberg, der står bag dansekompagniet Fors Works, sættes der en fed streg under, at Studio-scenen er stedet, hvor du kan få den alternative teateroplevelse. Normaliteten må træde til side. »Techno is queer,« som Nastia Ivanova understreger i miniforelæsning om technomusikken, dens historie og oprindelse. Techno er kærlighed og sanselighed. Afgjort bevidsthedsudvidende, forklarer hun. Publikum lytter og nikker. Vi bliver klogere. I hvert fald på technomusik.

Forelæsningen finder sted på Stiklingen. Opstillet som en hvilken som helst undervisningssituation. I skarp kontrast til den efterfølgende, sanselige oplevelse. Forelæsningen er mere end blot en kort gennemgang af technomusikkens historie. Der luftes eksistensfilosofiske tanker om selvet som en social konstruktion og opfattelsen af technokulturen som noget essentielt, der handler om kærlighed, sanselighed og anarki.

Direkte fra forelæsning til natklub

Fra Stiklingen bevæger publikum sig ned i kælderen til Studio. Her følger en længere dansesekvens med Nastia Ivanova i centrum. Bogstaveligt talt. For selv om publikum opfordres til at bevæge sig frit og lade sig rive med af musikken, holder de sig langs ydersiden af den cirkel, som med David Gehrts natklubinspirerede scenografi danner rammerne for dansegulvet. Tunge, sorte gardiner af et plastmateriale omkranser cirklen. De matcher den dragt, Ivanova har skiftet til. Et todelt sæt i sort latex, hvorunder hun siden afslører endnu en latexdragt. Sidstnævnte dog en skinnende, kropsnær heldragt, som ville have gjort Catwoman misundelig.

Musikken til hendes rytmiske dans er nykomponeret til netop denne performance af finske Mitja Nylund. Den er øredøvende høj og kan mærkes fra tåspids til isse. Der sættes gang i vibrationer, som breder sig gennem kroppen. Nastia Ivanova vender det hvide ud af øjnene, når hun trækker sig ind i sig selv og sin egen sammensmeltning med musikken. Hendes lange hestehale svinger og rammer ryggen på hendes laktøj med en rytmisk lyd.

Der er dog intet tab af kontrol. Det er tværtimod den totale kropskontrol, vi iagttager. Det er svært at give slip og lade sig rive med. Normen blandt teatergængere foreskriver passivitet. Alligevel er der heller ingen, der kan stå helt stille. Lemmingeeffekten giver os lyst til at spejle Ivanovas bevægelser. Hendes rytmiske rokken med hovedet, hendes hoppende gang over gulvet, måden, hun lader musikken styre kroppens bevægelser på. Det er inspirerende og fascinerende at stå der som en anden voyeur og betragte hende.

Martin Forsberg har også stået for lysdesignet, som er en væsentlig del af oplevelsen på Studio. Roterende stroboskoplys reflekteres og skaber bevægelser hele vejen rundt på de tunge, mørke gardiner og i Ivanovas heldragt. De giver selve scenografien liv og binder den smukt sammen med danseren midt på gulvet. Untz – Untz – Untz er så absolut en alternativ teateroplevelse. For nogen en introduktion til en helt ukendt verden, for andre måske et glædeligt gensyn.

Untz – Untz – Untz. Instruktør: Martin Forsberg. Musik: Mitja Nylund. Scenograf: David Gehrt. Med: Nastia Ivanova. Spiller på Aarhus Teater til 16. februar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu