Paul Schraders nye film, First Reformed, er en spartansk film, næsten puritansk. I stedet for et bevægeligt kamera benytter den amerikanske instruktør og manuskriptforfatter sig af faste indstillinger, hvor han rammer sine personer ind så minimalistisk som muligt.
Tomme rum og kirker, øde kirkegårde og forstæder og ensomme skikkelser, der bevæger sig rundt og spekulerer over livet, døden og eksistensen.
Titlens First Reformed er en 250 år gammel, historisk vigtig kirke i det nordøstlige USA, mere et museum end et levende sted, og meget få sognebørn kommer for at lytte til fader Tollers (en fremragende Ethan Hawke) søndagsprædiken og gå til alters.
Den midaldrende, melankolske og lidt indadvendte præst tumler selv med sin tro. Han er ud af en familie af soldater og præster og plages stadig af skyldfølelse over at have presset sin søn til at melde sig til den amerikanske hær, som sendte sønnen til Irak, hvor han døde.
Sønnens død kostede fader Toller alt; ægteskab, lysten til livet og troen på sig selv og tilsyneladende også på Gud. I hvert fald kan han ikke længere bede, men sætter sig i stedet for at skrive dagbog i et år. Det er en slags bøn, skriver han, og et forsøg på at formulere nogle af de tanker omkring religion, tilgivelse og meningen med det hele, som han tumler med.
Politisk og religiøs strid
En ung, vordende mor, Mary (Amanda Seyfried), opsøger fader Toller, fordi hun er bekymret for sin mand, miljøaktivisten Michael (Philip Ettinger). Michael er så oprørt over verdens miljømæssige tilstand, at han slet ikke har lyst til at sætte børn i verden, og han vil have, at Mary skal have en abort.
Hun beder fader Toller tale med Michael, hvilket præsten gør, men Michael er så ødelagt, at han tager sit eget liv, hvilket kun giver fader Toller endnu mere at tænke over og prøve at forlige sig med. Måske giver det ham også langt om længe et meningsfuldt mål at forfølge.
Bedre bliver situationen ikke af, at kirkens 250-årsdag nærmer sig, og at fader Toller bliver bedt om at mødes med den lokale industrimagnat Balq (Michael Gaston) for at tale om afviklingen af fejringen.
Tollers chef, fader Jeffers (Cedric Antonio Kyles, bedre kendt som komikeren Cedric the Entertainer), er præst i en nærliggende og meget stor og succesfuld kirke, Abundant Life – der kan oversættes til Rigeligt eller Overdådigt Liv – som er sponsoreret af Balq og, bliver det bemærket på et tidspunkt, mere en virksomhed end en kirke.
Fader Toller gør oprør i det stille, og hans strid bliver både personlig, politisk-religiøs og på planetens vegne. Som han siger på et tidspunkt:
»Ifør dig hele Guds rustning, så du kan modstå djævelens intriger. Fordi vores kamp er ikke imod kød og blod, men imod magthaverne, imod autoriteterne, imod kræfterne i denne mørke verden.«
Gud lagde en besked
Det er langtfra første gang, at Paul Schrader beskæftiger sig med anfægtede mænd, der kæmper med deres tro og med at finde et sted at holde til og noget at holde fast i. Man kan sige, at han nærmest har gjort det til et speciale med manuskripterne til flere af Martin Scorseses stærkeste film, Taxi Driver og The Last Temptation of Christ, og flere af sine egne film som instruktør, f.eks. Hardcore, Mishima og Adam Ressurrected.
Schrader fik en streng, calvinistisk opdragelse og så ikke en eneste film, før han var 18 år gammel.
Han studerede teologi på universitetet, inden han skiftede til film, og det var i midten af 1960’erne, hvor modkulturelle strømninger vendte verden og den unge Schrader på den anden ende. Det var lidt af en åbenbaring for ham at bevæge sig fra et hermetisk lukket religiøst samfund til universitetet i Los Angeles, hvor alt tilsyneladende var tilladt og muligt.
Det komplekse forhold til tro og religion, som han siden har haft, fremgår tydeligt af hans film. I Adam Ressurrected spørger én tidligere kz-fange en anden, hvor Gud var, da Holocaust skete. Den anden peger på det nummer, som nazisterne tatoverede på armen af alle kz-fanger, og siger:
»Gud var gået til frokost. Men han lagde en besked. Se på din arm.«
Hold om hinanden
Paul Schraders pointe, både i Adam Ressurrected og i First Reformed, synes at være, at man gerne må søge hjælp hos Gud, men at man ikke skal forvente at få det. Derimod kan man opleve dybt bevægende, helende og transcenderende øjeblikke i selskab med andre mennesker – et sådant øjeblik mellem Toller og Mary er blandt First Reformeds mere opsigtsvækkende – og det er i denne nærhed og disse oplevelser, at man skal søge trøst og frelse.
Det er også en af grundene til, at Toller ikke kan bruge Guds ord, men må gribe til et mere verdsligt, (lomme)filosofisk svar, da Michael mere eller mindre sætter ham til vægs med al sin desperation og fortvivlelse:
»Mod er løsningen på fortvivlelsen, fornuften giver ingen svar. Jeg ved ikke, hvad fremtiden vil bringe. Vi er nødt til at vælge på trods af uvisheden. Visdom er evnen til at kunne have to modsatrettede sandheder i vores hoveder samtidig: håb og fortvivlelse. Et liv uden fortvivlelse er et liv uden håb. At kunne rumme disse to ideer i vores hoved er selve livet.«
Der er selvfølgelig en basal sandhed i det, Toller siger – vores liv er præget af nødvendige modsætninger – men det klinger også hult for så ulykkeligt et menneske som Michael, og det påfører kun præsten smerte, at han reelt ikke kan hjælpe.
Da Toller efter det første møde med Michael skriver i sin dagbog, skriver han om alt det, der blev sagt, og, nok så vigtigt, det, der ikke blev sagt, men måske burde være blevet det.
First Reformed er en opfordring til at sige det hele og til at holde om hinanden og vise hinanden ømhed, kærlighed og forståelse, thi det er den eneste måde, vi kan blive ensomheden, desperationen og håbløsheden kvit. Amen!
First Reformed. Instruktion og manuskript: Paul Schrader. Amerikansk-britisk-australsk (Cinemateket i København)
