Læsetid: 4 min.

Åndsnostalgi

Famøs debut mangler nuancer og substans
15. marts 2019

Da Simon Strauss’ debutroman Syv nætter udkom i 2017, skabte den stor debat i Tyskland. Nogle mente, at den var et tiltrængt manifest for kommende generationer, mens andre opfattede den som brænde på den højredrejede nationalkonservativismes bål. Fælles for de forskellige reaktioner var, at de anså romanen for at være et væsentligt indspark i debatten om tysk åndsliv og kultur.

Fortælleren i Syv nætter er sidst i tyverne. På tærsklen til et nyt årti, hvor omverdenen forventer, at han etablerer sig, er han ramt af angsten for at give sig hen til voksenlivets forpligtelser uden at have følt noget ægte og sandt.

»Mit indre er truet af den farveløse billedramme, der venter mig,« lyder det, og truslen kommer også fra en beskyttet opvækst:

»Jeg kom til verden som svækling, og mine privilegier har kun gjort mig svagere. Jeg har aldrig mærket faren på min egen krop. Aldrig været bevidst om, at nogle veje også kan føre nedad mod afgrunden. Er fanget i en lykkeboble. Har ikke skullet kæmpe for meget. I skolegården har der altid været bordtennisborde nok. Og da jeg fyldte atten, blev værnepligten afskaffet.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu