Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Aidt og Nørlund famler med i fællesskab at udtrykke sorgen over en søns død

Sangene på forfatter Naja Marie Aidt og sanger Nikolaj Nørlunds fælles album ’Housewarming’ virker usikre på, hvad det egentlig er, de vil. Aidts månevers om at miste sin søn og sørgende leve videre i en livlig metropol svinger i klarhed og får kun undtagelsesvis den rette musikalske støtte
Kultur
14. februar 2019

Nøjagtig ti år efter at dansk firserlyriks karismatiske frontfigur Michael Strunge tog sit eget liv ved at hoppe ud fra fjerde sal, debuterede Nikolaj Nørlund som solist ved at sætte musik til Strunges digte på albummet Navnløs. Så når Nørlund nu har indgået et samarbejde med et af sin egen generations største litterære ikoner, Naja Marie Aidt, er det ikke ukendt land, han betræder.

Housewarming hedder duoens første fælles udgivelse. Numrene er skrevet i fællesskab, men på afstand. Aidt, der i lidt over et årti har været bosat i Brooklyn, har skrevet teksterne til samtlige 12 numre, mens Nørlund har stået for sang, musik og produktion.

Med undtagelse af »Q-tog over Brooklyn Bridge« – en duet med sangerinden Katinka – synger Nørlund selv, og han lyder, som han altid har gjort. Måske er det netop det, der skurrer. For det virker ikke, som om han for alvor kan leve sig ind i tekstuniversets alvor, hvilket i og for sig er forståeligt nok.

For de fleste af sangene handler om det ubærlige, Aidt har måttet gennemleve, efter at hendes søn i 2015 mistede livet, da han i en rus sprang ud ad et vindue. Et traume, som Aidt selv har behandlet og bearbejdet kreativt i romanen, Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage fra 2017. Temaet er så tungt, at det synes umuligt for Nørlund at kunne løfte det, selv når han til hårdt anslåede klaverakkorder synger:

»Hvordan skal jeg leve uden dig? Du fløj min skat
en grufuld nat
Du fløj mod fjerne tinder
på sommerfuglevinger.«

Nat med nat på

Natten er et tilbagevendende billede på det følelsesmæssige mørke, der fylder pladen. Der er en buldrende midnat, en blød, mild nat, en ensom sommernat, vinternat og månevers. Men selv om mængden af mørke er overvældende, forbliver den sorg og det sortsyn, sangene formidler, underligt distancerede.

Aidt leder efter sin søn i Prospect Park og tager toget over Brooklyn Bridge, for New York Citys energi virker helende på hende. I sumpen af depression og savn bliver dét at komme ud i en levende by med dens tårne, parker og gader et helle, hvor der er plads til glæden, som når ’duet’ i sangen »Byen er din« cykler gennem København og »synger til facaderne«. »Byen er dit hjertes kort«, lyder en linje. Så præcist og poetisk kan Aidt fortætte en følelse.

Desværre gør hun det kun undtagelsesvis, for teksterne på Housewarming har det med at forfalde til sukkermudret billedsprog med sammenligninger a la »dit blik er sødt som lykken« og linjer som »løber gennem parkerne/ drømmer sødt om markerne« og »dagen falder/ kloden kalder«, der virker styret af et krav om, at de død og pine skal rime.

Leonard Cohen spøger

Nørlund synger i et messende, hviskende leje, der understøttes af luftige kor sunget af bl.a. Stine Grøn, Jacob Bellens og Love Shops Jens Unmack, mens skrattende og skæve keyboardtoner fremkalder en dyster firsernostalgi.

På flere af Housewarmings numre synes den afdøde canadier Leonard Cohen at spøge i kompositionerne. Særligt førstesinglen »Den bløde milde nat« emmer af samme rolige melankoli, som strømmede gennem den samling af oversatte Cohen-hits, På danske læber, som Nørlund producerede i 2004.

Cohen var som Aidt digter, før han blev sangskriver, men hvor Cohen brugte sin poetiske fortid til at skabe uforglemmelige scener, linjer og kvindeportrætter, bliver Aidts sangtekster for det meste underligt ufokuserede og utilgængelige i deres sorgtunge famlen og stadige insisteren på at være lyriske.

Det er både ærgerligt og underligt, at Housewarming lyder så lunkent, som det gør, for med det stof, sangene er skrevet på, og med en garvet musiker som Nørlund som drivkraft, burde det sitre og smerte og brænde på. Men det er desværre kun undtagelsesvis, at mødet mellem Nørlunds musik og Aidts lyrik slår gnister.

Aidt / Nørlund: ’Housewarming’ (Auditorium)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her