Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Billie Eilish på scenen som et energisk surmulende popidol med hængerøv og tics

Den blot 17-årige Billie Eilish er på kort tid blevet et stilikon og en populær elektropopstjerne – både i USA og herhjemme. Hendes lyse vokal står i kontrast til horroræstetikken i hendes musikvideoer. Da hun onsdag aften gav koncert i København, var hun både teenagetrodsig, ejendommeligt energisk, kluntet og på grådens rand
Jo mere folk kommenterer Billie Eilish’ påklædning – posede shorts, klodsede kondisko og hættetrøjer, der er mindst tre numre for store – jo mindre er sandsynligheden for, at hun kommer til at skifte til noget mere kropsnært. Det er ikke hendes figur, der skal være centrum for opmærksomhed. Det er hendes musik. Hendes dans. Hendes ukulelespil. Og hendes performance, skriver Informations musikanmelder.

Jo mere folk kommenterer Billie Eilish’ påklædning – posede shorts, klodsede kondisko og hættetrøjer, der er mindst tre numre for store – jo mindre er sandsynligheden for, at hun kommer til at skifte til noget mere kropsnært. Det er ikke hendes figur, der skal være centrum for opmærksomhed. Det er hendes musik. Hendes dans. Hendes ukulelespil. Og hendes performance, skriver Informations musikanmelder.

Paul A. Hebert

Kultur
15. februar 2019

Da Billie Eilish udsendte sin første single, »Ocean Eyes«, var hun kun 15 år gammel. Sangen – der blev et viralt hit og banede vejen for en pladekontrakt – synger hun som den næstsidste på et udsolgt Store Vega onsdag aften.

Det er et ultrapoppet nummer om dét, man vel på dansk ville kalde dådyrøjne, der forfører og skræmmer med deres dybde, hvori der gemmer sig både brændende byer og en himmel af napalm. Ja, for selv når Billie Eilishs elektropop lyder allermest sødmefuld, er der altid et skår et sted, der skærer flænger i glæden.

Nu er hun 17 og står på scenen på en kæmpe diskoblinkende robotedderkop a la Louise Bourgeois. Under det ene sæt edderkoppeben står hendes storebror, Finneas O’Connell, som hun skriver al sin musik sammen med. Han assisterer hende med guitar, kor og keyboards. Under det andet hamrer en trommeslager løs.

Eilishs attitude fejler ikke noget. Der er smæk og kraft på hvert eneste spjæt, sarkastiske grimasse og flatterede buk. Og da publikum for fuld hals synger med på »Ocean Eyes«, kan hun ikke skjule sit smil. Hun er oprigtig overvældet. Med grådkvalt stemme takker hun flokken af tophueklædte teenagere for at være kommet og for at have fået hende til at græde.

Stædig

Det surmulende og søvnige blik er ellers blevet en integreret del af Billie Eilishs offentlige persona. Jo mere folk kommenterer hendes påklædning – posede shorts, klodsede kondisko og hættetrøjer, der er mindst tre numre for store – jo mindre er sandsynligheden for, at hun kommer til at skifte til noget mere kropsnært. Det er ikke hendes figur, der skal være centrum for opmærksomhed. Det er hendes musik. Hendes dans. Hendes ukulelespil. Og hendes performance.

Det er Eilishs styrke, at hun på trods af sin unge alder og det mediecirkus, hun på kort tid er blevet viklet ind i, stadig kan være stædig og stå imod, når industrien vil gøre hende til et sexsymbol på deres præmisser. Hun nævner selv den amerikanske rapper Tyler the Creator som kreativt forbillede og understreger det åbenlyst absurde i, at der aldrig ville være nogen, der påtalte, hvis en mandlig musiker gik i hængerøvsbukser.

Og den slags budskaber sniger hun også ind i sine sangtekster, som når hun på popballaden »idontwannabeyouanymore« synger:

»If teardrops could be bottled
there’d be swimming pools filled by models
told a tight dress is what makes you a whore.
«

Vokalen er sukkersød og luftig og drukner ofte i publikums intenst dedikerede singalong.

At udrydde sine indre monstre

Fra hendes kommende debutalbum When We All Fall Asleep, Where Do We Go? spiller hun en lille håndfuld numre, der alle har et dystert islæt.

Eksempelvis handler »bury a friend« om at være sit eget værste mareridt. Her synger hun, som var hun monstret under sin egen seng, et hviskende omkvæd, der lyder: »I wanna end me«.

Det kan være nødvendigt at begrave sin egen værste fjende, også når det er en selv. Men før hun rigtig har fået etableret sangens gru, skvatter hun på scenen og må klukkende færdiggøre nummeret, der ikke længere synes helt så rædselsvækkende.

Hun afslutter med »Copycat« fra EP’en Don’t Smile At Me. Hvad der starter som sløv triphop ender ud i en dramatisk hoppefest. Hele salen danser og istemmer hendes flabede foragt over for dem, der kopierer andre:

»Call me calloused, call me cold
You’re italic, I’m in bold
Call me cocky, watch your tone
You better love me, ’cause you’re just a clone
By the way, you’ve been uninvited
’Cause all you say are all the same things I did
«

Virkelighedens horror

Set udefra er det mest skræmmende ikke, hvad der måtte gemme sig af monstre under madrassen, men det gigantiske pres, den virkelige verden lægger på en spirende succes som Eilish.

Det er slemt nok at være teenager i al almindelighed. At få bumser og bryster og skulle forholde sig til, hvem ens hormonelt forstyrrede jeg egentlig er. Men når også flere millioner jævnaldrende følger med på de sociale medier og griner og håner, når man ser fjollet ud, eller skriver hadefulde kommentarer til de ’memes’, som nogle har lagt ud på internettet, af de tics, man får om øjnene, fordi man som Eilish lider af Tourettes. Det er den virkelige horror.

Det gode er, at dem, der kommer til hendes koncert, lægger mobilerne væk, når hun beder dem om det. De sender håndhjerter og fingerkys op mod hende på scenen og elsker hende for hendes særheder.

Efter en aften i Billie Eilishs selskab er det næsten før – men også kun næsten – at man kommer til at ønske sig tilbage til dengang, man gjorde sig sine første spæde erfaringer med kærester og kys og skægdun og tamponer.

Koncert med Billie Eilish på Store Vega i København onsdag den 13. februar 2019. Eilishs debutalbum ‘When We All Fall Asleep, Where Do We Go?’ udkommer på Interscope Records den 29. marts 2019

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her