Læsetid: 6 min.

Nogle børn har forældre, der er for fulde til at klare vasketøjet

S-politiker Pernille Rosenkrantz-Theil har skrevet en tiltrængt bog om den socialpolitik, der alt for længe har stået i skyggen af beskæftigelsespolitikken. Velfærdsstaten svigter nemlig de mest udsatte i en grad, så socialordfører Rosenkrantz-Theil må spørge: Hvilket velfærdssamfund?
Gid der var flere, der skrev om socialpolitikken, så den kunne komme på mode igen, skriver Mette-Line Thorup i sin anmeldelse af Pernille Rosenkrantz-Theils nye bog. 

Gid der var flere, der skrev om socialpolitikken, så den kunne komme på mode igen, skriver Mette-Line Thorup i sin anmeldelse af Pernille Rosenkrantz-Theils nye bog. 

Ivan Boll

15. februar 2019

Jovist er der forskel på den stressramte gymnasiepige, hvor forældrene har erstattet nærvær med krav om præstationer, og så den pige, hvis alkoholiserede mor ligger på sofaen om eftermiddagen og tuder, men skælder ud om aftenen, når det viser sig, at der ikke er noget mad i køleskabet.

Men begge piger reagerer på henholdsvis forventningspres og misbrug med en alvorlig stressreaktion. Og fælles for dem er, at velfærdssamfundet burde gribe dem. Det sker bare ikke.

»De grundlæggende velfærdsinstitutioner er ikke på plads, hverken for den ene eller den anden. Det dur ikke,« skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i sin nye bog Hvilket velfærdssamfund? Rosenkrantz-Theil er socialordfører for Socialdemokratiet og har igennem sin egen opvækst og via sit folketingsarbejde mødt massevis af børn og unge, borgere og systemets forvaltere. Alle med stor indsigt i det område, hvor velfærdssamfundet skal bestå sin vigtigste prøve: at tage hånd om de mest udsatte. Så hendes dom er mildest talt alarmerende. Men desværre ikke overraskende: Velfærdssamfundet griber ikke dem, der har mest brug for det.

De sociale problemer, der afholder børn og unge i Danmark fra at deltage ligeværdigt i samfundet, er mangfoldige. Der er børn af alkoholikere; børn, der oplever hårde skilsmisser; anbragte børn; børn med mentale diagnoser og indvandrerbørn, som vokser op i familier, hvor vold er en accepteret opdragelsesmetode. Forfatteren tildeler dem hver et kapitel. Mange bryder ud af den livsbane, statistikkerne forudsiger, når man qua sin opvækst er bagud på point. Mange gør ikke. Det er dem, velfærdssamfundet skal blive bedre til at hjælpe.

’Hvilket velfærdssamfund?’ er udkommet på Forlaget Axl.

fra forlaget
Og det er med tunge sociale problemer på lidt samme måde som de alkoholikerbørn, Pernille Rosenkrantz-Theil kendte i sin barndom. Hun lærer at lydene, altså råbene, de klagende hyl, glas der smadrer, men er fejet op dagen efter, når hun overnatter hos veninden, er anderledes end hjemme hos hende selv. Og hun lærer ikke at tale om det. Andre gange er forældremisbrug bare en del af hverdagssproget. Som når en anden veninde ikke kan komme med ud, fordi hun skal vaske tøj. »Det er de sgu for fulde til at få gjort noget ved,« hedder det så med et skuldertræk til Pernille, der er fra en kærlig og tryg familie, hvor de læreruddannede forældre har fast arbejde, en gul Opel Record og en gul golden retriever.

Vi ved, de sociale problemer er der. Men vi undlader at lave en strukturel analyse af, hvorfor de eksisterer. Til gengæld individualiserer vi de sociale problemer. Bruger ressourcerne forkert på symptombehandling i stedet for at investere i indsatser, der kan forhindre skaderne i overhovedet at opstå og blive til omkostninger – menneskeligt og samfundsøkonomisk set, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

Med andre ord accepterer vi, at sociale og mentale problemer, der findes i alle lag af samfundet, men som har stor social slagsside, eksisterer i et af verdens rigeste og mest lige lande. Hvorfor egentlig? Når vi før er lykkedes med »at forandre de store strukturelle rammer«, spørger socialordføreren.

»Jeg ved ikke, om det nogensinde lykkes os at lave maskerne i velfærdssamfundets net fine nok. Men jeg ved, at jeg i hvert fald ikke helmer i forsøget på det, før nogen bærer mig ud,« skriver hun.

Det er nemt at affærdige den slags udsagn som en gratis omgang fra en politiker, der selv har magt til at forandre, i en bog udgivet i et valgår. Men hun har dog flere socialpolitiske sejre i sit bælte f.eks. den nye skilsmisselov, der sætter barnet i centrum.

Men det er dæleme ikke tit, man hører den slags efterhånden. Socialpolitikken er blevet alt for trængt af den aktive beskæftigelsespolitik, som reducerer sociale problemer til et spørgsmål om tilknytning til arbejdsmarkedet. Selvfølgelig er et job også adgangen til frihed og fællesskab. Men reformer af dagpenge, kontanthjælp, fleksjob og førtidspension samt jagten på at øge arbejdsudbuddet har medvirket til at skygge for de sociale og individuelle komponenter, der påvirker et menneskes komplette og komplekse liv.

Pernille Rosenkrantz-Theils bog kan læses som et opgør med den udbredte individualisering af sociale problemer, der i årene efter debatten om Fattig-Carina og Dovne-Robert har udmøntet sig i, at de fattige og de udsatte bliver anset for at være skyld i deres egne problemer.

»Som samfund kan vi primært bryde mønstre ved at ændre på levevilkår for mennesker i al almindelighed og udsatte grupper i særdeleshed. Ændres levevilkårene på den store strukturelle klinge – altså økonomi, uddannelse, skoleforhold, boligkvarterer og den generelle fysiske og mentale sundhed, så bliver det uendelig meget nemmere at afhjælpe resten af de sociale problemer og individuelle forhold, som folk bokser med,« skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Og hvad vil socialordføreren så gøre ved det, når nu hun har stillet sig selv en hel bog til rådighed for at fatte sig i en større sammenhæng, end den mediernes sound bites tillader?

Det betaler sig 

Hun vil bl.a. have en ny universel type velfærd, hvor psykisk sårbarhed og psykiske lidelser endeliggyldigt sidestilles med fysiske dårligdomme. Hvorfor er koblingen mellem antallet af stress-, angst- og depressionsramte voksne og ditto børn og unge f.eks. så underligt fraværende i debatten? Børn er et spejl af de voksnes sårbare liv.

Ventelister til mennesker med senfølger af seksuelt misbrug og behandling til børn af alkoholikere skal afskaffes, og der skal være de samme lovsikrede ’patient’-rettigheder for behandling af massive sociale problemer, som der er på sundhedsområdet. Forældre til anbragte børn skal kunne miste retten til at hjemtage dem, og anbringelsessteder må ikke være profitmaksimerende. Derudover lægger Rosenkrantz-Theil op til et opgør med inklusionsloven i folkeskolen, der skulle sætte en stopper for den eksplosive vækst i udskillelsen af elever til specialundervisning. Ganske kontroversielt i den forstand, at inklusionsloven er indført under den forrige socialdemokratisk ledede regering – men siden enormt udskældt af lærere og forældre for at være en sparerøvelse. Inklusionen skal droppes og erstattes med specialundervisning, de steder, den ikke fungerer.

Endelig slår S-politikeren endnu et slag for den såkaldte SØM-model, som hendes forrige bog skrevet sammen med kollegaen Ane Halsboe-Jørgensen, Det betaler sig at investere i mennesker, handlede om. Finansministeriets regnemodeller skal nemlig laves om ved at udvide den Sociale Investeringsmodel, SØM-modellen. Det er en regnemodel, som er udviklet af VIVE, drevet af Socialstyrelsen, og som beregner hvordan en given social indsats påvirker den offentlige økonomi.

Så jo, meget af det, Rosenkrantz-Theil foreslår, koster penge. F.eks. de nye universelle familiehuse, hvor alle faggrupper fra sundhedsplejersker til børnepsykologer, jordemødre og talepædagoger skal samles, og hvor alle småbørnsfamilier skal have deres gang. At samle alle velfærdsstilbud i førskolealderen vil ifølge socialdemokraterne betyde et kæmpe velfærdsløft. Og det ender i plus for samfundet, påpeger socialordføreren med henvisning til den berømte økonom og nobelpristager, James Heckman, der i sin forskning har vist, at særligt investeringer i de tre første leveår er kendetegnet ved, at små indsatser giver meget store afkast.

Og hvad så med det udskældte kontanthjælpsloft? Socialdemokratiet vil bekæmpe fattigdom, men afgøre skæbnen for den fattigdomsskabende ydelse i en kommission efter valget. Rosenkrantz-Theil mener, kontanthjælpsloftet »skal ændres og erstattes af et helt nyt kontanthjælpssystem,« som f.eks. tager højde for, at huslejeniveauet i flere store byer »er stukket helt af«. Ingen slinger i partivalsen der. Vi får ikke mere at vide om, hvordan sådan et nyt system skal gøre op med den voksende børnefattigdom, som socialordføreren er optaget af. Det gør det bare ikke til en dårlig bog, Pernille Rosenkrantz-Theil har skrevet. Gid der var flere, der skrev om socialpolitikken, så den kunne komme på mode igen.

’Hvilket velfærdssamfund?: Pernille Rosenkrantz-Theil – Forlaget Axl’ – 220 sider

Video: Ulighed begynder før vuggestuen

 

Moderne Ideer, podcasten om samfundets største udfordringer, er tilbage med en ny sæson. Første gæst er mønsterbryder og ph.d Agi Csonka, der hele sit liv har levet med følelsen af, at venner og kollegaer fra veluddannede familie lige så godt kunne komme fra en anden planet
Hør mere i podcasten
Siden 2001 har de borgerlige domineret kultur- og idedebatten, mens socialdemokraterne har været uden intellektuel appel. Men nu har både Dybvad, Tesfaye og Sass bøger på gaden, og der er flere S-forfattere på vej. Vi har spurgt nuværende og kommende socialdemokratiske forfattere, politiske modstandere, iagttagere og en rød tænketank om, hvordan Socialdemokratiet pludselig har overtaget den intellektuelle dagsorden
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jane Jensen
  • Randi Christiansen
Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Jane Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad med at begynde igen at adskille beskæftigelse- og socialpolitik. Gør mere ud af forebyggelse osv.
Men godt at EN socialdemokrat kan se, at den førte socialpolitik er helt kørt i grøften også under en socialdemokratisk ledet regering.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Hans Larsen, Leo Nygaard og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Held og lykke med projektet.

Det første skridt er at vælge den borgerlige regering fra.
Det næste skridt er at få overbevist et flertal i folketinget om at det er den rigtige vej.

Alt til venstre for Socialdemokraterne er med på ideen, så tilbage står vel kun at overbevise de skeptiske i dine egne rækker + selvfølgelig De radikale som jo reelt er et borgerligt parti.

Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Torben K L Jensen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Der skal gøres op med kommunens skalten og valten med folks liv. man kan i dette lille land ikke regne med, at folk behandles ens.
Hvis vi skal det her til livs skal vi ændre vores kultur. Vi er som udgangspunkt ekstremt konfliktsky og selv de få, der ikke er og går videre med en bekymring risikerer ikke at blive hørt og endnu værre at en kommune handler stik mod barnets og familiens tarv.
De der "opdages" er kun de der er afhængige af kommunens tvangsarbejds politik.
De velbeslåedes børn der har problemer i familien opdages ikke, og skulle det komme kommunen for øre vender kommunen det blinde øje til .
. Men at være så naiv,at hele vores uddannelsessystem, arbejdsmarkedspolitik og stress kan adskilles er en mega fejl. Det handler om indbildt og fanatisk tilgang til det gode liv.
Jeg har set overlæge børn, forsker børn og andre med gode jobs, behandle deres børn under al kritik. At blive overset er måske endnu værre end alkohol og tørre tæsk. Her er det nemlig svært at sætte ord på og selvværd er og bliver en by i Sibirien.

Eva Schwanenflügel, Sara Nina Herborg og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Når man sætter beskæftigelse før alt andet, så kan det kun gå galt.
Jeg har efterhånden svært ved at gennemskue hvad forfatteren laver i S.
'Den eneste grund jeg kan se, er at man her har større magt end i EL.
Men dog tak alligevel.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Vivi Rindom, Kirsten Andersen, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Randi Christiansen, Marianne Stockmarr og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Som deltagende i S under bl.a. Thorning og nu Mette Frederiksen synes jeg virkelig det begynder at runge ....hult ... eller hedder det "Skævt" :-(

Carsten Hansen

Eftersom der ikke findes et realistisk alternativ til burgøjserne uden Socialdemokraterne, kan vi ikke gøre andet end at håbe Rosenkrantz-Theil kan slå igennem.

Randi Christiansen

Første skridt til forbedring er at forstå, at beskæftigelses-miljø-og socialpolitik er tre sider af samme sag. Enhedslistens nye udspil samtænker netop dette. Også alternativet ved det. Selv hos riskær pedersen er tiøren faldet ....

Så hvis socialdemokraterne omsider vender tilbage til ægte socialt omsorgsfuld politik - hvilket jo på alle måder er intelligent ressourceadministration, og som f.eks. svend auken arbejdede for, indtil han blev væltet af økonomisk mere snæversynede mennesker - er jeg sikker på, at partiet kan forvente opbakning fra ikke blot de miljø-og socioøkonomisk intelligente partier men også fra de stadig større dele af befolkningen, der er meget trætte af den asociale politik, som alle partier undtagen enhedslisten har et snart mangeårigt medansvar for.

Partier der - når de frasælger vital dansk infrastruktur til privatkapitalisering - må mistænkes for at have parkeret hjernen upassende steder.

Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Partier der - når de f.eks. frasælger vital dansk infrastruktur til privatkapitalisering og på anden måde med løgnen om trickle down effekter lader den finansielle sektors profitinteresser overskygge alt andet - må mistænkes for at have parkeret hjernen upassende steder.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Estermarie Mandelquist og Henrik Nilsson anbefalede denne kommentar

Som en vittig kommentar engang lød: Rosenkrantz-theil meldte sig ikke ind i S, hun lod S melde sig ind i Rosenkrantz-Theil.

Hvis hun vil den her politik, så finder hun den ikke i S.

Karsten Aaen, Helene Kristensen, Estermarie Mandelquist og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hmm.. Hvis hun virkelig ville hjælpe udsatte børn, så skulle hun nok være blevet i Ø.

Den dag S begynder at arbejde for et samfund, der er så radikalt anderledes, at antallet af åndeligt og materielt fattige falder, er den dag himlen falder ned om ørerne på os.

S er langt mere konservative og systembevarende end noget andet parti i folketinget, så chancen for at se et forslag fra dem, der ikke blot er symptom-behandling, er vel cirka den samme som at se et forslag fra Martin Henriksen, der ikke har til formål at genere udlændinge.

Eva Schwanenflügel, Grethe Preisler og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

Der bliver godt nok hamret løs på socialdemokraterne. Men hvilke resultater har Enhedslisten, Alternativet og resten af den yderste venstrefløj at fremvise?

Vi lever i et samfund, der på mange områder er blevet til via brede forlig bestående af Socialdemokratiet, liberale i Venstre og Radikale og i en mindre del Konservative. De har skabt det samfund, som trods alt har skabt massiv social og økonomisk velfærd siden anden verdenskrig.

Samfund baseret på Enhedslistens ideologi har allesammen fejlet både med at skabe velstand og velfærd. Hvordan ser forresten Alternativets socialpolitik ud...?

Randi Christiansen

Michael, hvis du virkelig gerne ville kende alternativets socialpolitik, kunne du læse partiprogrammet

Bjarne Andersen

Michael, S laver ikke brede forlig, S er blevet et Højreorienteret parti som kun laver politik med blå blok, S har ikke været i nærheden af centrum venstre siden de radikale fyrede Svend Auken som formand.

Lars Løfgren, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Synes det er besynderligt, at der stadig er vælgere der mener Socialdemokratiet er andet end endnu et liberalt parti. Corydon sagde det jo lige ud, Socialdemokratiet er ikke et socialistisk parti - hvordan kan vælgerne så forvente social ansvarlig politik fra det parti. Hvis man skulle have glemt det, så var Socialdemokraterne fuldstændig med på, at tæske de svageste i samfundet for at kunne give toppen skattelettelser. Mon ikke det stadig er målet, jeg har ihvertfald ikke hørt noget fra Mette Frederiksen om, at de svinske socialreformer partiet (og især Mette Frederiksen) stod bag, vil blive fjernet. Man vil fjerne børn af ofrene fra den fejlslagne politik, men kunne ikke drømme om at rette op på politikken - måske fordi der så ikke vil være penge til skattelettelser til toppen.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Bjarne Andersen, Herdis Weins og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Skal vi have rykket den førte politik bare en smule mod venstre, så er det via Socialdemokraterne.

Jeg synes det er besynderligt hvis nogen mener at venstrefløjen består af Ø og måske Å og F og samtidig mener at dette er et alternativ til den nuværende regering.
I så fald må disse ganske have opgivet håbet om et bedre Danmark.

I følge seneste meningsmåling får A 28 % af stemmerne, altså ca. mellem hver fjerde og hver tredie stemme.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

Ja; Sosserne er rykket mod højre ; Lad os stå sammen og få dem rykket lidt mere mod venstre. Det er og bliver den eneste mulighed for et bedre Danmark.

Socialdemokraterne har altid ønsket at smadre folks liv, det liv som folk selv lever ude i det det vi her kan kan kalde for civilsamfundet; det er præcis derfor, PRT ønsker sig endnu større og endnu flottere velfærds-instutitioner, som f.eks. underklassens, eller den lavere middelklasses, forældre kan lære hvad det vil sige at være gode forældre - ud fra den småborgerlige danske middelklasses normer! Se f.eks. det her citat:

"Så jo, meget af det, Rosenkrantz-Theil foreslår, koster penge. F.eks. de nye universelle familiehuse, hvor alle faggrupper fra sundhedsplejersker til børnepsykologer, jordemødre og talepædagoger skal samles, og hvor alle småbørnsfamilier skal have deres gang. At samle alle velfærdsstilbud i førskolealderen vil ifølge socialdemokraterne betyde et kæmpe velfærdsløft. Og det ender i plus for samfundet, påpeger socialordføreren med henvisning til den berømte økonom og nobelpristager, James Heckman, der i sin forskning har vist, at særligt investeringer i de tre første leveår er kendetegnet ved, at små indsatser giver meget store afkast."

Og se, det ligger jo godt i tråd med Bent Rold Andersens tanker fra 1970, hvor den socialdemokratiske borger, i et sådant samfund, jo netop skulle opdrages til at glemme alt om vaner mm. fra sin familie-baggrund, og hvor mennesket skulle blive til et gummiagtigt dyr, der med et gummiagtigt ansigt, kunne leve op til alle kapitalens, og borgerskabets, og magthavernes krav til det, herunder at være bøjelig og føjelig, så kapitalismen (igen) kunne blomstre.

Og hvis I tror, at PRT gør det her, for de her udsatte familiers skyld, så tager I meget fejl!; hun gør det kun for at alle mennesker, også de mest udsatte, skal blive til gode borgere, gode arbejdsbier, i den kapitalistiske samfundsmaskine! For det er jo netop det er meningen med det hele hos social-demokraterne - at gøre hvad som helst - når som helst - og mod hvem som helst - for at sikre kapitalismens fortsatte overlevelse!

Så skidt med, at folk dør :( mens de venter på resurseforløb, eller fleksjob, - så længe Mette Frederiksens reformer (nedskæringer mm) ift. kontanthjælp, fleksjob, samt førtidspension bare virker, så flere folk kan stå op til det løn-arbejde, som Mette F, PRT og Socialdemokratiet åbenbart stadig anser for den eneste rigtige måde at deltage i samfundet på!

Og som gør, at alle kapitalister glæder sig over, at Socialdemokratiet findes!

Steffen Gliese, Randi Christiansen, Claus Høeg, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er træt af samfundets langsomme overtagen af borgernes børn! Hvis man vil hjælpe børnene, må man hjælpe deres forældre.

Carsten Hansen

Efter tidligere at have arbejdet på en døgninstitution gennem en længere årrække, kan jeg kun sige at det i visse tilfælde var absolut nødvendigt direkte at fjerne børnene og i mange tilfælde var den rigtige hjælp til forældrene, at overbevise dem om at skulle barnet hjælpes, så skulle det en periode ned til os.
Både ved tvangs- og ved frivillig anbringelse blev forældrene naturligvis hjulpet sideløbende og i en del tilfælde kom barnet hjem til forældrene igen.

Da det er en bekostelig affære at anbringe et barn på døgninstitution gør at myndighederne ikke foretager sig dette uden grundige overvejelser.

Der er ikke de historier jeg ikke kender om hvad børn har været udsat for. Dette lige fra de groteske over de bizarre til de direkte ulækre og voldelige.
Det er nok derfor man ved ansættelse skriver under på livslang tavshedspligt hvad angår navne.

Randi Christiansen

Tag den pernille! (karsten Aaen,16. februar, 2019 - 17:43)

Men karsten, socialdemokratiet er en mastodont, som er bange for sin egen skygge. De er materialister : 'uden mad og drikke, duer helten ikke' men glemmer, at 'mennesket lever ikke af brød alene'.

Som om de ikke tør ikke tænke nyt, hvis det betyder et seriøst opgør med privatkapitalismens herrefolk.

Jeg tror hekt sikkert at pernilles hjerte banker ærligt for de udsatte børn, problemet er bare, at siden man valgte nyrup/lykketoft i stedet for auken, er den socialdemokratiske model forvitret stadig mere. De vil gå med livrem og seler, men man kan ikke tjene to herrer : privatkapitalisme (og især ikke hvis der er tale om privatkapitalisering på fællesejet) og omsorg for fællesskabet. Måske hvis den første står i den andens tjeneste. En øvelse sos'erne ikke er skarpe til.

Og når S ikke vil tage det nødvendige opgør med privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet - jeg tvivler efterhånden på, at det står helt klart for dem, hvad det er - ender de med at være lakajer for magten = følg pengene, i stedet for at levere og følge op på den intelligente miljø-og socialpolitik, som deres navn forpligter til.

De formår ikke at forklare df's vælgere, at df er fulde af løgn, men lefler i stedet for dem og kompromitterer dermed sig selv. Jeg er udmærket klar over, at det sker ud fra kalkulen, at df på en sørgelig måde bestemmer valgets udfald. Og det er nok ud fra den vinkel, man skal læse S's politik : de ser sig selv som bagstoppere i det fællesskab, som privatkapitalisterne ikke giver en bøjet femøre for.

Lad os alle håbe, at næste valg viser en vælgerbefolkning, som er vågnet op til, at business as usual er en ildelugtende, død sild. Vi må tænke modigt og i helhedsorienteret, permakulturel miljø-og socioøkonomi. Den ti øre er faldet nogenlunde på plads hos enhedslisten og alternativet - og klaus riskærs rebelske fantasi kunne også tænkes at ryste posen på den gode måde. Han kender den privatkapitalistiske tankegang og - forekommer det mig - har gennemskuet dens fatale mangel på miljø-og socioøkonomisk intelligens.

Randi Christiansen

Og mht at 'df er fulde af løgn', må jeg jo indrømme, at politik er handelsaftaler, og man kan ikke få det hele. Sådan er det.

Så hvad vil man, og hvad må det koste?