Læsetid: 6 min.

Cory Booker minder umiddelbart om Barack Obama. Men hans bånd til de underprivilegerede er stærkere

Den tidligere borgmester i Newark og senatoren fra New Jersey er den eneste af de otte præsidentkandidater, der startede sin politiske karriere i en storbyghetto, og som stadig bor blandt de fattige og underprivilegerede. Det fortæller han om i sin fascinerende selvbiografi
Den demokratiske præsidentkandidat, Cory Booker, tager en selfie med de fremmødte til en kampagne i Rochester, Manchester.

Den demokratiske præsidentkandidat, Cory Booker, tager en selfie med de fremmødte til en kampagne i Rochester, Manchester.

Brian Snyder

22. februar 2019

Demokratiske senator Cory Booker havde ikke behov for at lede efter et belejligt sted, da han skulle tilkendegive sit kandidatur til præsidentposten 1. februar.

Han stillede sig bare op foran den bygning, han bor i. Den ligger i et ghettokvarter i storbyen Newark i New Jersey, hvor han tjente som borgmester mellem 2006 og 2013.

Booker er den eneste senator og præsidentkandidat, som bor i »the hood«, hvilket vil sige et kvarter, der plages af narkohandel, høj kriminalitet, arbejdsløshed og dårlige offentlige skoler.

De nuværende otte erklærede præsidentkandidater ligner alle et spejlbillede af befolkningsgrupper, der traditionelt har været ringe eller slet ikke repræsenteret Washington, D.C. Der er fire kvinder, to sorte amerikanere, en latino, en homoseksuel og en enkelt hvid mand, jøden Bernie Sanders.

Hver har sin personlige historie at fortælle om diskrimination, nedsættende behandling, hårdt arbejde og deres drøm om at skabe et Amerika, hvor alle gives lige mulighed for at leve et godt liv.

I denne brogede forsamling skiller Cory Bookers livsbane og politiske karriere sig ud. Hans historie er enestående for en amerikansk politiker. Ingen nulevende amerikansk politiker har gjort, hvad Booker har praktiseret i over 20 år – nemlig at arbejde og leve sammen med Amerikas underklasse i et forsøg på at forbedre deres usle kår.

Historien fortæller han i en bog fra 2016.

Booker hører ikke til de sarte

Det forunderlige ved denne amerikanske politiker er, at han ikke selv er født ind i fattigdom. Booker voksede op i et relativt velstående hvidt boligkvarter 40 kilometer nord fra Newark, hvor familien var den eneste sorte. Begge hans forældre arbejdede for IBM.

Efter gymnasiet blev den begavede Cory optaget på Stanford University. Herefter vandt han et Rhodes Scholarship og læste på Oxford i to år og blev i 1997 dimitteret fra Yale University som jurist.

Under sine jurastudier brugte han sin fritid på at yde gratis advokatbistand til underprivilegerede i New Haven, hvor Yale ligger. Booker besøgte indsatte i et fængsel og lyttede til deres livshistorier. Det fik ham til at reflektere over, hvorfor folk, der har begået relativt milde forbrydelser, bliver dømt ubarmhjertigt lange fængselsstraffe, i særdeleshed afroamerikanere og latinoer.

Indtil det tidspunkt ligner Bookers generalieblad Hillary Clintons og Barack Obamas. Herefter gør han noget usædvanligt for en nyudklækket advokat og flytter ind i en lejlighed i et ghettokvarter i Newark, der ligger tværs over for det sociale boligbyggeri, Brick Towers.

Bookers plan er at blive assistent for Virginia Jones, forkvinden for lejerforeningen i Brick Towers.

Fra sit vindue på femte sal kan han se ned på gaden.

»Unge mænd råbte og piftede i et signalsprog, jeg ikke kunne forstå. Pludselig kom der en bil kørende hen foran Brick Towers. Jeg så, hvordan stofferne hurtigt skiftede hænder ude i det fri, som om ingen frygtede politiet. Af og til om natten blev jeg vækket af skyderier. Folk i min ejendom fortalte mig om mord i forbindelse med narkohandlen.«

Det er måske lidt af en overdrivelse at påstå, at narkohandlerne ikke var bange for politiet.

Det siger jeg, fordi jeg boede i et lignende kvarter i New York i 1982-84. Ofte stod jeg ligesom Booker og kiggede ud ad vinduet og ned på gaden og ind i en byggetomt, hvor hvide kunder – ofte fra New Jersey – gik ind for at købe stoffer af puertoricanske narkopushere.

Pusherne havde etableret udsigtsposter i hele kvarteret. Når en politibil nærmede sig 6th Street, som jeg kunne se fra vinduet på sjette sal, kunne man høre bandens uigennemskuelige signalsprog. I løbet af nul komma fem var pusherne forduftet. En gang imellem var strisserne hurtige og nappede et par stykker.

Cory Booker: ’United: Thoughts on Finding Common Ground and Advancing the Common Good’.

At bo i et bykvarter, der især om natten er kontrolleret af en narkobande, kræver et vist mod. Men Cory Booker hører ikke til de sarte. Han er over 190 cm og en tidligere football-spiller, som kan løbe meget stærkt. Han lader sig ikke kue af farer. Tværtimod vader han direkte ind i de unge fyre, der står uden for Brick Towers. De tilhører banden Bloods.

Det lykkes for Booker at blive assistent for Ms. Jones. Den unge joviale mand med de fænomenale talegaver og en uudtømmelig nysgerrighed om andre mennesker og deres liv stiller året efter op til Newarks byråd. Han slår let det siddende byrådsmedlem fra kredsen.

Booker er nu flyttet ind på 16. sal i det sociale boligbyggeri. Han lever sammen med de fattige, sorte familier i en ejendom, hvor teenagere og unge mænd fristes af de store indtægter, narkohandel kan indbringe. Det er en bygning, hvor elevatoren ofte er i stykker, hvor mus, rotter og kakerlakker løber frit rundt og vandrørene fryser til om vinteren.

Arbejdet som byrådsmedlem er dybt frustrerende. Borgmester Sharpe James og hans allierede i byrådet opfatter Booker som en snottet tilløber, der skal kanøfles. Han bliver skygget, hans telefon aflyttes, der er jævnlige indbrud i hans bil, og selv om han parkerer lovligt, får han hver dag bøder.

Men den unge ambitiøse og idealistiske politiker er ikke så let at intimidere.

En dag modtager Booker en opringning fra forkvinde Elaine Sewell i et andet socialt boligbyggeri, Garden Spires. Hun bønfalder ham om at komme og hjælpe med det samme. Medlemmer af en narkobande har overfaldet sikkerhedsvagterne. »Her lever vi i Det Vilde Vesten,« siger Sewell.

Booker føler sig magtesløs. Den ellers så besindige og rolige unge politiker eksploderer i frustration over sin afmagt. I tidligere kriser har han søgt støtte i biblen og i bøn. Denne gang finder han en lignelse, der inspirerer ham til at organisere en kampagne til fordel for lejerne i Garden Spires.

Booker køber et telt og tager sammen med sine medarbejdere ud til Garden Spires. De slår teltet op i gården. Han bebuder over for beboerne, at han vil bo i teltet og faste, indtil byrådet og borgmesteren indfrier beboernes krav om at fjerne narkopusherne, tilsende flere sikkerhedsvagter og anlægge en park, der skal støde op til ejendommen.

Pressen bliver tilkaldt. Aviser og tv-stationer vier kampagnen stor opmærksomhed, og til sidst er hans ærkefjende, borgmester Sharpe James, nødsaget til at komme krybende og indfri alle kravene. Parken bliver dog først anlagt, da Booker besejrer James ved borgmestervalget i 2006.

At kunne samle flokken

Bogen byder på flere andre historier af denne type.

I et tilfælde redder borgmester Cory Booker egenhændigt en mor og et barn ud af et brændende hus. Når han hører skudsalver, løber han altid i retning af lyden og kommer flere gange tidligere frem end politiet og giver førstehjælp til dødeligt sårede teenagere og unge mænd.

I 2006 bliver Brick Towers, hvor han har boet i otte år, revet ned. Alligevel bliver Booker boende i »the hood«. En aften træder han sammen med sine livvagter ud af sin ejendom og ser en politibetjent med en hævet pistol løbe efter en fyr, der er bevæbnet med en kniv. Den atletiske borgmester sætter i løb og indhenter og overmander sammen med sin livvagt en mentalt forstyrret ældre mand.

Efter at være blevet valgt til senator fra New Jersey fortsætter Booker også med at bo i det samme kvarter. Når han er hjemme i weekenden fra Washington, tilbringer han det meste af tiden blandt byboerne.

Booker er blevet beskyldt for at være en distanceblænder, der sætter sig selv i scene for at tiltrække mediernes opmærksomhed. Liberale og progressive demokrater finder det forkasteligt, at han som borgmester søgte om hjælp fra banker og investorer på Wall Street. Endnu værre skulle det være, at Facebooks Mark Zuckerberg gav 100 mio. dollar til forbedring af de offentlige skoler i Newark.

Ikke desto mindre er Newark i dag ikke nær så plaget af mord og narkokriminalitet som i 1990’erne. Der findes flere grønne områder og flere supermarkeder i ghettokvartererne. Den indre by oplever en renæssance. Store virksomheder og banker er tilflyttet.

Håbløsheden og afmagten er på hæld. Det vil mange af indbyggerne utvivlsomt tillægge Cory Bookers eminente evne til at bringe mennesker fra en vidt forskellig baggrund sammen om et fælles projekt.

Det talent er – som bekendt – en forudsætning for at blive en succesrig præsident.

Cory Booker: ’United: Thoughts on Finding Common Ground and Advancing the Common Good’, Ballantine Books, 223 sider, 17 dollar

Serie

Hvem er bejlerne til Det Hvide Hus i 2020?

Kandidaterne melder sig løbende på banen i kampen om at blive USA’s præsident. Op til 20 demokrater forventes at stille op. Vi introducerer dem gennem deres politiske selvbiografier.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Joen Elmbak
Joen Elmbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den 20. januar 2009 blev Obama indsat som amerikansk præsident. Jeg var så glad at mine børn blev beordret til at følge dagen på TV. Tænk hvad al det håb ville kunne føre til.

Tre krige blev til syv. Nu med droner. amerikanerne fik en republikansk sundhedslov - forsikringsselskabernes Obamacare, fracking gjorde USA til en af de førende olienationer, COP15 i København bliver husket for Løkkes banging og ikke Obamas underskrift, kunne man besøge Saudi Arabien lidt mindre hyppigt og lade være med at sælge dem så mange våben, amerikanerne har stadig arbejdslejre i form at mega, private fængsler, tortur blev ikke retsforfulgt osv, osv.

At amerikanske præsidentkandidater - i deres egne bøger om dem selv - minder om Obama, giver dem desværre for sellout Cory Booker her i 2019 et lidt negativt skær.

Steffen Gliese, Ole Arne Sejersen, Harald Strømberg og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

Bare for en ordens skyld: Der er (ifølge Wikipedia) pt 189 erklærede kandidater til det demokratiske primærvalg - heraf 10 der betegnes som "major candidates". 2 af disse 10 har dog endnu kun etableret "exploratory committees". Det er IKKE disse 2 Martin Burchardt ser bort fra (Pete Buttigieg er den nævnte homoseksuelle kandidat). Man kan selvfølgelig lægge snittet for hvem man betegner som "seriøse" kandidater forskellige steder - men man skylder at gøre opmærksom på sine kriterier.

Steffen Gliese

Han var også den eneste demokrat, der stemte imod Bernie Sanders' forslag om nedbringelse af medicinpriserne, øjensynligt pga. massiv støtte fra medicinalindustrien.

Daniel Rasmussen

Det tror jeg virkeligt ikke det er.... udlandsdækningen i Danmark er blot generelt meget ringe.

Mogens Holme, Anina Weber og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar