Læsetid: 7 min.

Elizabeth Warren fremstiller sig som en fighter. Men har hun det rette budskab?

Ingen forstår bedre end Harvard-professor og senator Warren, hvilke ulykker der er væltet ned over den amerikanske middelklasse siden 1970’erne, for det har hun forsket i lige siden. Det er hendes mantra. Og det fylder for meget i en selvbiografi, der skøjter uden om mange andre problemer i det amerikanske samfund
Hvilke ulykker der er væltet ned over den amerikanske middelklasse siden 1970’erne, forstår Elisabeth Warren sig på. Harvard-professoren og senatoren har nemlig forsket i det lige siden. 

Hvilke ulykker der er væltet ned over den amerikanske middelklasse siden 1970’erne, forstår Elisabeth Warren sig på. Harvard-professoren og senatoren har nemlig forsket i det lige siden. 

Brian Snyder

15. februar 2019

Elizabeth Warren blev først landskendt i 1990’erne som en juraprofessor på Harvard University med speciale i et emne, hvis kompleksitet formentlig virker søvndyssende på de fleste amerikanere.

Det drejede sig om en konkurslov vedtaget af Kongressen i 1978, som gjorde det lettere at afbetale gæld til kreditorer.

Indtil Warren sammen med to andre akademikere iværksatte en empirisk undersøgelse i 1980’erne af, hvem der benyttede den nye lov til at gennemføre gældssanering, var det alment antaget, at private virksomheder drog alle fordelene af konkursloven.

Men gennem deres arbejde i felten afslørede Warren og hendes partnere, at den antagelse var forkert.

Under deres besøg ved utallige skifteretter rundt omkring i USA opdagede de, at det var familier, der stod i kø for at begære konkurs. Der var tale om mennesker, som havde lavet en forkert økonomisk disposition, mistet deres stilling eller var blevet ramt af en alvorlig sygdom.

På et eller andet tidspunkt havde de ikke længere råd til at betale terminen på deres hus og bil.

Warrens studier af konkursloven fra 1978 løftede låget for et relativt nyt fænomen i amerikansk økonomi.

I perioden 1940 til 1970’erne havde en typisk middelklassefamilie haft råd til at købe hus og bil, dække sundhedsudgifter og endda betale for en uges ferie om året. De kunne leve af en enkelt forsørgers indkomst. Faren arbejdede uden for hjemmet, mens kvinden var husmor.

Den nyliberale økonomiske models indtog under præsident Ronald Reagan i 1980’erne førte til et fundamentalt skifte i indkomstfordelingen.

Fagbevægelsen mistede sin indflydelse på løndannelsen, industriarbejdspladser blev flyttet fra nord til sydstaterne og senere til Mexico og lavtlønslande i Asien og banker, og storkoncerner vandt politisk indflydelse på lovgivning gennem lobbyisme og kampagnebidrag til demokratiske og republikanske politikere.

Pludselig havde den amerikanske middelklasse ikke længere solid økonomisk grund under sine fødder. Symptomet kunne iagttages i de skifteretter, som Elizabeth Warren besøgte i 1980’erne, mens hun underviste i konkurslovgivning på University of Texas i Austin.

Warren vs. Sanders

Sidste lørdag erklærede hun sit kandidatur til Det Hvide Hus. For dem, der har læst hendes bøger og fulgt hendes karriere som jurist, politisk aktivist og senator lød budskabet i hendes tale i industribyen Lawrence, Massachusetts som et ekko af den kritik, hun har fremsat af amerikansk senkapitalisme og demokrati gennem mange år.

Elizabeth Warren – ’This Fight Is Our Fight: The Battle to Save America's Middle Class’.

Det er næppe en overdrivelse at påstå, at Elizabeth Warren er den demokratiske præsidentkandidat, som har størst indsigt i de omstændigheder, der fra 1970’erne og fremefter affødte en forarmelse af middelklassen og en berigelse af en lille gruppe af velhavere.

Hele hendes akademiske karriere har handlet om at afsøge forklaringerne på denne forskydning af velstanden fra de mange til nogle få i det amerikanske samfund. I den forstand er hun sagligt bedre udrustet end sin gode ven senator Bernie Sanders, hvis kæmpe fortjeneste er at have gjort den ekstreme økonomiske ulighed til allerhøjeste prioritet i det demokratiske parti.

Uden Bernie Sanders forbløffende succes i de demokratiske primærvalg i 2016 ville demokraterne næppe have vundet en så overbevisende sejr ved midtvejsvalget til Kongressen i 2018. Mange af de nye kongresmedlemmer – dog langtfra alle – førte kampagne efter hans drejebog.

Så er det spørgsmålet, hvem af de to senatorer – Sanders eller Warren – der vil være den mest effektive budbringer i primærvalgene næste vinter og forår. Og vil partiets sejrende budskab ved selve præsidentvalget i 2020 blive den økonomiske populisme eller snarere en demokrat med en mere pragmatisk og moderat tilgang?

Warren virker mindst lige så autentisk som Sanders, når hun skælder ud på bankerne i Wall Street og lobbyisterne i Handelskammeret i Washington, hvis imposante palæ i hendes bog bliver beskrevet som et alternativt regeringssæde. Det er måske ikke et tilfælde, skriver hun, at bygningen står lige over for Det Hvide Hus.

Præsidentkandidaten ved, hvad hun taler om. Hun har i sit eget liv oplevet modgang og ulykker, som hun har viet en stor del af sit liv til at hjælpe andre med at undgå.

Warrens opvækst, uddannelse og professionelle karriere er relativt velkendt. Ikke desto mindre lykkes det forfatteren Antonia Felix i en uautoriseret biografi fra 2018 at dykke dybere ned i denne usædvanlige personlighed – en kvinde, der voksede op under små kår i en konservativ delstat i 1950’erne og nu har øjnene rettet mod Det Hvide Hus.

Blå bog

Warren er den yngste af fire børn. Hun kom til verden i Oklahoma City i 1949. Faren arbejdede i et varehus. Hun klarede sig godt i skolen. Som den første i sin familie gik hun på universitetet. Efter to år på George Washington University mødte hun en fyr. De forelskede sig. Hun opgav sine studier, blev hjemmegående og fik to børn.

Men til forskel fra sin mor er Elizabeth ikke typen, der kan stilles tilfreds med et liv som husmoder. To år inde i ægteskabet – efter fødslen af datteren Amelia – genoptager den 21-årige kvinde sine studier. Hun får en BA i undervisning af handikappede børn, men efter et halvt årsansættelse på en grundskole, fascineres hun af juraen og kommer ind på Rutgers University i New Jersey.

Efter at være blevet skilt fra sin første mand går det stærkt for Elizabeth Warren. Med hjælp fra en tante og senere sine forældre – der ser efter børnene – begynder hun sin imponerende akademiske karriere.

I 1980 gifter hun sig med sin nuværende mand, juraprofessor Bruce Mann. De underviser begge på forskellige universiteter i Texas og senere på University of Pennsylvania. I 1995 bliver hun ansat på Harvard, mens han må vente til 2006. De bor i dag i et hus på en villavej i Cambridge, Massachusetts.

I 2010 overtaler Warren præsident Barack Obama og Kongressen til at skabe et nyt agentur. Det bliver døbt Consumer Financial Protection Bureau (CFPR). Agenturet opstår i skyggen af finanskrisen 2007-08, og dets hovedopgave består i at beskytte forbrugere og kreditkortholdere mod forskellige typer svig begået af banker og virksomheder.

Warren er selvskrevet til at lede agenturet. Obama udnævner hende, men republikanerne – der har vundet flertal i Repræsentanternes Hus i 2010 – modsætter sig. I 2011 stiller hun op til senatet fra Massachusetts og besejrer i 2012 republikaneren Scott Brown. Allerede ved sin tiltrædelse året efter bliver der mumlet i geledderne om Warren som en fremtidig præsidentkandidat.

I sin selvbiografi væver Warren sin egen personlige historie og tre andre personers liv ind i en bredere fortælling om den amerikanske middelklasses nedgang. Hun giver en detaljeret beskrivelse af arbejdet med at lovgive i Senatet og i flere tilfælde bestræbelserne på at stoppe republikanske lovinitiativer.

Familien nær fallit

Det er ikke en tilfældighed, at hun har beskæftiget sig så indgående med konkurslovgivningen og mere generelt med at forsvare borgerne mod bankerne i Wall Street og storkoncerner.

Antonia Felix – ’Elizabeth Warren. Her Fight, Her Work, Her Life’. 

Warrens forældre og bedsteforældre levede gennem den økonomiske Depression i 1930’erne. Det var et emne, hun ofte hørte omtalt i familiens skød. Hendes forældre var meget tæt på at gå fallit, da faren, Donald Herring, fik et slagtilfælde i begyndelsen af 1960’erne og mistede sin stilling i et varehus.

Den lille pige oplevede forældrene tæt på et nervøst sammenbrud. Pludselig kunne de ikke betale deres terminer. De måtte sælge bilen og spare penge helt ind til benet. Til sidst var der ingen anden udvej, end at hendes mor, Pauline, tog et job i varehuset Sears i Oklahoma City.

I Warrens øjne er det forunderlige, at morens job var nok til at blive boende i huset. Dengang kunne man faktisk overleve af én forsørgers mindsteløn. I 2019 er to forsørgeres mindsteløn for en familie på fire ikke nok til at krybe over den officielle fattigdomsgrænse. At købe eget hus med den indtægt er en illusion.

Der er intet overraskende i, at Elizabeth Warren som akademiker og politiker er påvirket af sine egne oplevelser. Hun har ofte beskrevet, hvor bange hendes forældre var for at ende som fattige – en angst, som sad i hende i mange år. I dag tjener hun ifølge en nylig frigiven selvangivelse ca. en mio. dollar om året.

Men for en politiker og præsidentkandidat kan der også ligge en begrænsning i at tage udgangspunkt i personlige oplevelser. Hendes bog nævner aldrig USA’s voksende antal af fattige. Vi hører intet om hundredtusinder af hjemløse på storbyernes gader, om glemte krigsveteraner, om mange millioner papirløse immigranter i undergrundsøkonomien eller om dem, der stadig ikke har råd til sygesikring.

Warren undlader også at fremlægge en plausibel forklaring på, hvordan det kunne ske, at Donald Trump vandt så stor en opbakning fra den middelklasse og arbejderklasse, hun håber at mobilisere imod ham. Ligesom andre demokratiske politikere og vælgere tager Warren bind for øjnene. Valget 2016 var så traumatisk, at de endnu ikke magter at analysere resultatet nøgternt.

Hvor står Warren politisk? Det er svært at sige. Fra en ung alder har hun svinget fra én side til en anden. I 1972 stemte hun på George McGovern, Gerald Ford i 1976, Jimmy Carter i 1980, Ronald Reagan i 1984, Mike Dukakis i 1988 og Bill Clinton i 1992. Indtil 1995 var hun registreret som republikaner.

Warrens budskab lyder som en socialdemokrats. Fagforeninger skal styrkes, skatterne sættes op, sygesikring for alle og udformningen af en fri markedsøkonomi, hvor de beskæftigede tjener en hæderlig løn og har råd til hus og bil.

Aktuelle emner som klimaforandringer, indvandring og flygtninge synes ikke at optage hende særligt. Forsvars- og udenrigspolitik nævnes slet ikke i bogen og var endda fraværende i hendes første tale som præsidentkandidat.

Men som der står på forsiden af hendes bog: Hun er en fighter. Ingen af hendes rivaler bør nære nogen illusion om Elizabeth Warrens kampvilje og udholdenhed. 

Elizabeth Warren – ’This Fight Is Our Fight: The Battle to Save America's Middle Class’. Metropolitan Books. 337 sider. 10 dollar

Antonia Felix – ’Elizabeth Warren. Her Fight, Her Work, Her Life’. Sourcebooks. 384 sider. 16 dollar

I den kommende tid vil vi introducere de demokratiske præsidentkandidater gennem deres politiske selvbiografier. I sidste uge var det Kamala Harris. Serien fortsætter

Serie

Hvem er bejlerne til Det Hvide Hus i 2020?

Kandidaterne melder sig løbende på banen i kampen om at blive USA’s præsident. Op til 20 demokrater forventes at stille op. Vi introducerer dem gennem deres politiske selvbiografier.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Esben Rahbek Thuesen

Det kan godt ske at der ikke står meget om klima i hendes bog, men hun var en af de første senatorer til at støtte Green New Deal.

Torben K L Jensen

Hun stemte på Ronald Reagan - så meget for den "socialist" - hun vil blive kørt over af en kæmpestor Caterpillar af Alexandria Ocasio-Cortez og Bernie Sanders.