Grådighed er det nye sort i kunstverdenssatiren ’Velvet Buzzsaw’

Arrogante kritikere, der taler i tunger. Grådige galleriejere på evig jagt efter det nye sort. Kræsne museumsdirektører, som ikke vil vise hvem som helst. Overambitiøse assistenter med egen dagsorden. Anerkendte kunstnere, der har mistet deres mojo.

Velvet Buzzsaw (det betyder noget i retning af fløjlsrundsav), Dan Gilroys underholdende satire over Los Angeles’ kunstverden, er befolket af mildest talt farverige skikkelser, som smiler imødekommende, mens de hvisler fornærmelser efter hinanden eller stikker hinanden i ryggen. Det er, forstår man, en nådesløs verden, hvor man kun kommer frem, hvis man har om ikke rundsave på albuerne så i hvert fald en veludviklet sans for intriger, powerplay og bedrag.

Jake Gyllenhaal spiller den indflydelsesrige kunstkritiker Morf Vandewalt – sikke et navn! – som kan slå en kunstners karriere ihjel med en anmeldelse. Heldigvis er Morf en mand med integriteten i behold – eller er han? – og han slår kun til med sin brutale pen, hvis det er fortjent.