Grådighed er det nye sort i kunstverdenssatiren ’Velvet Buzzsaw’

Arrogante kritikere, der taler i tunger. Grådige galleriejere på evig jagt efter det nye sort. Kræsne museumsdirektører, som ikke vil vise hvem som helst. Overambitiøse assistenter med egen dagsorden. Anerkendte kunstnere, der har mistet deres mojo.

Velvet Buzzsaw (det betyder noget i retning af fløjlsrundsav), Dan Gilroys underholdende satire over Los Angeles’ kunstverden, er befolket af mildest talt farverige skikkelser, som smiler imødekommende, mens de hvisler fornærmelser efter hinanden eller stikker hinanden i ryggen. Det er, forstår man, en nådesløs verden, hvor man kun kommer frem, hvis man har om ikke rundsave på albuerne så i hvert fald en veludviklet sans for intriger, powerplay og bedrag.

Jake Gyllenhaal spiller den indflydelsesrige kunstkritiker Morf Vandewalt – sikke et navn! – som kan slå en kunstners karriere ihjel med en anmeldelse. Heldigvis er Morf en mand med integriteten i behold – eller er han? – og han slår kun til med sin brutale pen, hvis det er fortjent.

Indbringende kage

Morf lever i et homoseksuelt forhold, men falder alligevel for den smukke Josephina (Zawe Ashton), der arbejder som assistent for en af Morfs ’venner’ – hvem er overhovedet venner i den branche? – den barske galleriejer Rhodora Harris (Rene Russo).

Og da Josephina falder over en helt ukendt og nu afdød kunstner, Deases, brillante værker, synes både hendes karriere på skinner og Morfs næste, sensationelle bog at være en realitet.

Uheldigvis er der tilsyneladende knyttet en forbandelse til Deases bogstavelig talt dragende værker, og mystiske og forfærdelige ting begynder at ske.

Det viser sig, at den mystiske, mentalt ustabile kunstner havde betinget sig, at hans værker skulle brændes efter hans død, men det ’glemte’ Josephina lige at fortælle, og det kommer til at koste hende og de øvrige aktører i en hysterisk kunstverdenen, der forsøger at få en del af den ellers så velsmagende og indbringende kage.

Skæv skikkelse

Velvet Buzzsaw er blevet præsenteret som en gyser, men den er ikke særlig uhyggelig og egentlig mere en opbyggelig skæbnefortælling af den slags, som man i gamle dage kunne se i antologiserien The Twilight Zone.

Dan Gilroy, der både har skrevet og instrueret, er da også kendt for sine sorthumoristiske film om mennesker, gode og dårlige, som bevæger sig rundt i et moralsk-etisk grænseland og skal beslutte sig for, hvilken slags mennesker de vil være.

En af hans tidligere film med Jake Gyllenhaal og Rene Russo, Nightcrawler, handlede således om skruppelløse videojournalisters jagt på godt materiale i Los Angeles’ mean streets. Velvet Buzzsaw er lidt mere morsom og måske også lidt mindre skarp, selv om den får megen morskab ud af at spidde alle de uvaner, som kunstmiljøet i Los Angeles har – og som de fleste andre incestuøse miljøer af samme slags har.

Gyllenhaals Morf Vandewalt er en aparte og skæv skikkelse, men trods alt også et menneske, der tror på det, han laver, og som bliver væltet bagover af Deeses dystre værker. Morf – og filmens øvrige personer – burde måske være klogere end som så, men de lader sig styre af deres griskhed og grådighed, hvad enten det så er efter penge, magt, sex, berømmelse eller noget helt femte.

Det er måske ikke så originalt eller overraskende, som det kunne være, og Gilroy scorer mange billige point på at karikere personer og overdrive deres opførsel, men det er nu stadig ret sjovt og ikke mindst meget menneskeligt.

’Velvet Buzzsaw’. Instruktion og manuskript: Dan Gilroy. Amerikansk. Kan ses på Netflix