Læsetid: 3 min.

En hund, der kan klatre i træer

Mads Eslunds opfølger til den eksperimentelle ’imnothererepresentinghardbodies’ (Antipyrine, 2015) bringer ikke forfatterskabet nævneværdigt videre
15. februar 2019

Har man som læser tålmodighed nok til at græmme og tåkrumme og småkede sig igennem de tre første af i alt fire (korte) sektioner i Mads Eslunds tredje bog (på lige så mange forlag), får man en gedigen og fortjent belønning. For fjerde afdeling består af tolv veloplagte, præcise og virkelig sjove erindringsfragmenter over en opvækst på landet.

Vi møder svineavleren, som griner hvinende som en gris, og hvis smalle øjne »ligner øjnene på de svin, han har stakket i såkaldte klimastalde«. Vi delagtiggøres gavmildt i jegfortællerens første seksuelle oplevelse – naturligvis med svineavlerens datter. Vi træffer et udvalg af egnens dyr, herunder en hund, der kan klatre i træer, og et »gammelt, karakterfuldt får, som ligner Tante Møhge fra Matador«.

Af store begivenheder kan nævnes jegets konfirmation, en flok køer, der river sig løs og løber op til stuehuset, en vildt pinlig episode i skolen og en koncert med Palle Mikkelborg på Vækstcentret i Nørre Snede. Desuden får man vidunderlige portrætter af mormoren og af forældre til skolekammerater og venner.

Suiten ender i dannelsesromanens manér med, at heltefiguren til en fredagscafé på gymnasiet for første gang optræder med egne digte. Dog, den skønneste passage bliver denne:

»Jeg spiller bordtennis med et lånt bat efter skole. Grebet på det bat har en kvinde fra kollektivet haft oppe i skeden – min hånd lugter efter ganske få point.«

Får Mads Eslund (f. 1975, uddannet fra Forfatterskolen i 2003, debut 2005) gennem sin komprimerede og stilistisk suverænt turnerede mini-autobiografi demonstreret talent som humorist og beretter, lykkes det ham til gengæld i bogens tre første sektioner at efterlade det slappest tænkelige indtryk.

Undværligt værk 

Jeg græmmede, tåkrummede og kedede mig bravt igennem første del, som herrenhjælpemig består af langt, citatspækket referat af de anmeldelser, der blev forfatteren til del, da han udsendte sin første bog Stærkt røde sokker til slidte blå jeans – i øvrigt noget af en tilfældigt, løst sammenbunket rodebutik, hvor den skrivendes sans for træffende enkeltformuleringer og øjenåbnende essayistiske billediagttagelser var evident, men hvor intet nogensinde samlede sig til et bærende kunstnerisk ærinde.

Mads Eslund: ’Quattro stagioni. Idontrepresentthateither’.

Har man læst den sløsede bog, kan man nikke bifaldende til de domme, den fik af bl.a. Kamilla Löfström (Ekstra Bladet), Lars Bukdahl (Weekendavisen) og Mikkel Bruun Zangenberg (Politiken), hårdtarbejdende skribenter, som rettelig burde få procenter af salget af Quattro stagioni, så flittigt som de nemlig citeres.

Selv begriber jeg simpelt hen ikke, hvorfor Eslund ikke »bare« lægger denne nu 13-14 år gamle historie bag sig.

Nej, han vælger i stedet i anden sektion af den nye bog at vende udklipssamlende og samplende tilbage til debuten og samvittighedsfuldt udtage og omskrive dele af tre stykker fra denne, så de danner en fortælling om kærlighedsrelationen mellem Slidstærke Ørn og Sejlkåd Taberokse.

Formår man nu at græmme osv. sig igennem disse ni selvciterende siders, i denne omgang om muligt endnu mere krampagtige og anstrengte semiprivate bekendelser, belønnes eller rettere straffes man med ni fuldstændig tilsvarende prosastykker lavet efter fuldstændig samme model.

Kun er Slidstærke Ørn og Sejlkåd Taberokse i den tredje sektion for variationens skyld udskiftet med henholdsvis (manden) Kålen Stærkere og (kvinden) Dildtobak Jøsses.

En smagsprøve:

»På døren til Kålen Stærks opgang stod der PRIVAT med hvide bogstaver, men døren var aldrig låst. Dildtobak Jøsses glemte øreringe og T-shirts og trusser i Kålen Stærkeres lejlighed, som en hund, der tissede, hvor andre hunde havde tisset.«

Misogynt? En smule måske. Morsomt? Næh, ikke specielt.

Bogen Quattro stagioni, hvis fire sektioner helt efter menukortets model bærer betegnelserne SVAMPE, ARTISKOKKER, OLIVEN og SKINKE, er udsendt som den første udgivelse af ny dansk litteratur på forlaget Tredje September. Gid nogle bedre, mere seriøse og mindre undværlige bøger må følge.

For Mads Eslund tør man håbe, at han vil have tålmodighed til, gerne i værkform, at realisere det fortællertalent, som han i rigt mål besidder og nu igen så magtfuldt demonstrerer.

Mads Eslund: ’Quattro stagioni. Idontrepresentthateither’. Forlaget Tredje September, 73 sider, 150 kroner

Mads Eslund
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu