Læsetid: 4 min.

Kærligheden overvinder meget i ’If Beale Street Could Talk’

Efter Oscarsucces med ’Moonlight’ er Barry Jenkins tilbage med endnu en fremragende film om at være sort i Amerika. I ’If Beale Street Could Talk’ fortæller han med udgangspunkt i en bog af James Baldwin om to unge menneskers grænseløse kærlighed til hinanden i 1970’ernes Harlem. Det er en på én gang vred og håbefuld film
En af instruktøren Barry Jenkins’ store styrker er, at han skaber intime rum omkring sine personer, ikke mindst Tish (KiKi Layne) og Fonny (Stephan James), de unge elskende i Jenkins’ nye film, ’If Beale Street Could Talk’.

En af instruktøren Barry Jenkins’ store styrker er, at han skaber intime rum omkring sine personer, ikke mindst Tish (KiKi Layne) og Fonny (Stephan James), de unge elskende i Jenkins’ nye film, ’If Beale Street Could Talk’.

Angel Films

14. februar 2019

I New Orleans i USA ligger der en gade, Beale Street. Her er Louis Armstrong og jazzen født, og her kom den ikoniske sorte, amerikanske forfatter James Baldwins far til verden. Det fortæller Baldwin selv i begyndelsen af bogen If Beale Street Could Talk fra 1974, og ordene gengives af instruktøren Barry Jenkins i forteksterne til en ny, fremragende film baseret på Baldwins roman.

Baldwins pointe er, at der findes en Beale Street i enhver amerikansk by, og at hvis man vil fortælle historien om, hvordan det er at være sort i USA, så må man fortælle om Beale Street og de mennesker, der har boet på den. Og det gør han så i sin bog og nu Jenkins, der for et par år siden lavede Oscarvinderen Moonlight, i sin film.

If Beale Street Could Talk foregår i begyndelsen af 1970’erne og følger et purungt par, 19-årige Tish (Kiki Layne) og 22-årige Fonny (Stephan James), der forsøger at skabe sig en tilværelse i New Yorks sorte kvarter, Harlem. Det er dog ikke nemt at begå sig i et samfund, der i bund og grund er racistisk, heller ikke selv om parret har især Tishs familie i ryggen.

Intime øjeblikke

If Beale Street Could Talk er en lavmælt film, og det er en vred film. Den fortæller på sin vis en trist lidelseshistorie, men den er også en opmuntrende og håbefuld skildring af to menneskers grænseløse kærlighed og tillid til hinanden. Det er en kærlighed, der synes at kunne overkomme og udholde alt.

Barry Jenkins viste i Moonlight blandt meget andet, hvor dygtig han er til at skabe intime stunder mellem sine personer. Hans kamera kærtegner dem, mens det bevæger sig frem og tilbage og rundt om dem og skaber et magisk rum, hvor der kun er dem og intet andet.

Det samme gør han med endnu større effekt i If Beale Street Could Talk, og det resulterer i en række lyriske, næsten abstrakte sekvenser, som giver den på flere måder didaktiske film et skær af noget meget smukt og eviggyldigt.

På lydsporet kan man høre en melankolsk, jazzet trompet, smægtende violiner og så indimellem celloer, som skaber en form for dissonans, der diskret antyder, at nok er de to unge mennesker lykkelige, men den hvide mand – ikke mindst politiet og domstolene – lurer på dem og venter kun på, at de træder ved siden af.

Skidt i skidt

På lydsporet fortæller Tish filmen igennem sin og Fonnys historie, og hun noterer sig på et tidspunkt, at to unge, sorte mennesker som dem har oddsene imod sig. Fonny drømmer kun om at forlade USA sammen med Tish, inden de bliver revet i stykker. Livet igennem har de fået at vide, at de er skidt, der bor i skidt, og mange af deres jævnaldrende er bukket under for stoffer og kriminalitet.

Barry Jenkins – og James Baldwin før ham – har øje for sorte amerikaneres skæbne. Det havde han i Moonlight, og det har han i If Beale Street Could Talk, der med gamle sort-hvide fotografier trækker tråde tilbage i tiden og understreger, at for en enkelt generation eller to siden havde de fleste sorte afroamerikanere slaver i familien. De har reelt aldrig haft en chance i et samfund, hvor de hvide har bestemt det hele og fået alting foræret, som var det bare det mest naturlige i verden.

Tish og Fonny elsker hinanden, men spørgsmålet er, om det er nok til at overleve i det samfund.

Hun bliver gravid, og han ryger i fængsel, da han bliver anklaget for en forbrydelse, han ikke har begået, fordi en lokal, hvid politibetjent har set sig sur på ham. Og mens hendes mave og desperation vokser, forsøger Tish og hendes familie – og Fonnys far – at hjælpe den unge mand med at blive frikendt og komme ud af fængslet, der tydeligvis er ved at tage livet af ham.

Stærk kærlighed

Kiki Layne er på én gang sårbar og stærk i rollen som Tish, der med sine 19 år slet ikke er klar til at skulle møde verdens fortrædeligheder, men som forstår, at det er hun alligevel nødt til at være. Det er et grundvilkår for sorte mennesker i USA.

Det er sådan, de overlever og medvirker til at forandre tingenes tilstand. Og Stephan James gør en god figur som den lidt ældre og mere erfarne Fonny, der ved, hvad han vil med sit liv – han er kunstner – og at det skal være sammen med Tish.

If Beale Street Could Talk springer i tid og sted, mens Tish fortæller sin og Fonnys historie, og filmen væver et forførende tæppe af følelser og oplevelser, som det er svært ikke at blive påvirket af.

Det kunne nemt være blevet en firkantet budskabsfilm, havde det ikke været for Barry Jenkins’ sans for mennesker og for de øjeblikke, som udgør rummet og tiltrækningen imellem dem – elektriciteten eller magnetismen, som holder dem sammen.

Der er brug for film som Moonlight og If Beale Street Could Talk til at vise os privilegerede nordboere, hvordan det var – og ofte stadigvæk er – hvis man ikke fra fødslen er hvid og alene derfor får så meget serveret, og til at minde om, hvor stærk kærligheden mellem to mennesker kan være, og hvor meget den kan overvinde.

If Beale Street Could Talk. Instruktion og manuskript: Barry Jenkins. Amerikansk (Biografer landet over)

Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
Hør mere i podcasten

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • ingemaje lange
Olaf Tehrani og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu