Læsetid: 3 min.

’Mødregruppen’ er Morten Korch med kvindevinkel

’Mødregruppen’, Charlotte Sachs Bostrups feelgood-film om en kvinde, der flygter fra sit overfladiske jetsetliv i Hong Kong til sin sydfynske hjemstavn og bliver reddet af en flink mødregruppe, reklamerer for cirka de samme værdier som 1960’ernes Morten Korch-filmatiseringer. Der er dog ingen, der bryder ud i sang
Line (Danica Curkic) må skifte jetsetter-livet i Hong Kong ud med en noget mere jordbunden tilværelse i hjembyen Korinth i Charlotte Sachs-Bostrups Morten Korch-agtige komedie, ’Mødregruppen’.

Line (Danica Curkic) må skifte jetsetter-livet i Hong Kong ud med en noget mere jordbunden tilværelse i hjembyen Korinth i Charlotte Sachs-Bostrups Morten Korch-agtige komedie, ’Mødregruppen’.

Henrik Ohsten

7. februar 2019

Bortset fra, at Charlotte Sachs Bostrups feelgood-film Mødregruppen primært handler om kvinder, er det den mest Morten Korch-agtige historie, dansk film har leveret, siden den sidste Morten Korch-roman blev filmatiseret.

Historien, der er bygget op om modsætningsforholdet mellem rige, materialistiske, kyniske og overfladiske kosmopolitter og jævne, godmodige, rummelige og samvittighedsfulde folk fra provinsen, er ikke skrevet af Morten Korch, men udviklet af Peter Aalbæk Jensen og Ann-Alicia Thunbo Ilskov, og manuskriptet er skrevet af komikeren Christina Sederqvist. 

Filmen hedder Mødregruppen, fordi dens hovedperson, Line (Danica Curcic), bliver reddet af sammenholdet i sådan én, da det viser sig, at hendes mand, Bjørn (Anders W. Berthelsen), som hun deler et luksuriøst overklasseliv med i Hong Kong, har en affære med deres barnepige.

Line tager straks deres lille bitte søn på armen og rejser tilbage til sin hjemstavn, landsbyen Korinth på Sydfyn. Det er det sidste sted, Bjørn kunne finde på at lede efter hende, for han ved, at hun afskyer provinsen og alt, hvad den står for.

Kampen om keramikfabrikken

Mødregruppen kunne også have heddet Kusinerne fra Korinth eller Kampen om keramikfabrikken.

Det grundlæggende problem, mødregruppen løser, er nemlig ikke bare, at Line er gift med en umanerligt dum skid, men at hun har mistet kontakten til sine rødder og derfor har rod i prioriteterne. Det har fået hendes jævnaldrende kusine Maja (Julie Agnete Vang), der stadig bor i Korinth, til at føle sig svigtet. 

Det firma, som den glatte, jakkesætsklædte ål Bjørn er direktør for, hedder New Nordic Tableware og er en relancering af familiefirmaet Korinth Keramik, som Lines far og hans bror havde arvet fra deres far, og som de sammen drev i mange år.

I filmens prolog ser man Line og Maja fjolle rundt som børn i deres bedstefars keramikværksted. Line laver en klumpet pølsekop, og Maja laver en fin og ensartet en, og sådan er de to så forskellige.

Mange år senere lever Line så fedt af indtægterne fra firmaet, som hendes far købte Majas far ud af, og som hun selv senere arvede. Majas far drak sig i ihjel, og Maja lever nu et ydmygt liv som selvstændig keramiker uden særlig meget gang i butikken.

Maja bor med Mikkel (Martin Høgsted) og deres to børn i et gammelt bondehus. I Lines øjne er det et totalt skrækscenarie at leve sådan. Men både huset og manden er charmerende nok til, at man nemt forstår, at det bare er Line, der ikke kan se det åbenlyse.

Den regionale filmfond FilmFyn har ikke brugt deres støttepenge til Mødregruppen forgæves, det er et nydeligt og solbeskinnet Fyn, man får at se. Selv Majas fars dødsbo, som Line flytter ind i, er bare en grundig oprydning fra at være lækkert patineret.   

Mest utroværdige ubehjælpsomhed

Line bliver budt velkommen i Majas mødregruppe – undtagen af Maja, der er såret, og af Silvia (Marijana Jankovic), der er vred over at have mistet sit job, da Line og (mest) Bjørn valgte at lukke keramikfabrikken, som var Korinths største arbejdsplads.

Mødregruppen rummer de mest gængse forældrestereotyper: den homoseksuelle regnbuefar med flair for boligindretning og forståelse for Lines urbane vaner, den unge bramfri mor Caroline (Stephanie Leon) og den afslappede laissez faire-mor Solvej (Lærke Winther med en fedmedragt på), som snusfornuftigt pointerer, at det da ville være dumt at springe over, hvor gærdet er højest, og at man har de principper, man har råd til.

Line kan til at begynde med ikke se det gode i livet på landet. Hun kan heller finde ud af at købe ind i en butik. Det plejer hun jo at have folk til. I filmens mest overinstruerede, fladpandede scene prøver hun at skaffe mad til sig selv og sit barn, men formår ikke at putte bananer i en plastikpose.

Præmissen er tilsyneladende, at hun ikke bare er blevet moralsk afstumpet af al velstanden, men også sat tilbage i sin kognitive og motoriske udvikling. Det er den mest utroværdige ubehjælpsomhed på film, siden Tom Hanks i rollen som statsløs ekssovjetborger lærte at håndtere et dørhåndtag i Spielbergs karrieres lavpunkt, The Terminal (2004).

Resten af filmen er nemmere at snuppe. Ambitionen er, som den er: at fortælle historien om en kvinde, der finder tilbage til sin solbeskinnede hjemstavn og dens fællesskabsorienterede værdier. Tre-fire af replikkerne er ret sjove. Og Fyn er ikke mindst fin at se på.

’Mødregruppen’. Instruktion: Charlotte Sachs Bostrup. Manuskript: Christina Sederqvist. Dansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu