Glæde, frustration, lettelse, desperation, sorg, kærlighed, vrede, skuffelse. Det er blot nogle af de mange følelser, man kan se i Hollys (Julia Roberts) ansigt i løbet af familie- og misbrugsdramaet Ben Is Back.
Fokus er i høj grad på Holly og hendes store søn, titlens Ben (Lucas Hedges, søn af filmens instruktør, Peter Hedges), der uanmeldt dukker op hos familien lige inden jul.
Holly er lykkelig over at se sin søn, der har tilbragt de seneste måneder på en afvænningsklinik, men nu har fået ok fra klinikken og sin sponsor til at tage hjem – det er i hvert fald, hvad han selv siger. Hollys mand, Neal (Courtney B. Vance), som Holly har to mindre børn med, og Lucas’ teenagesøster, Ivy (Kathryn Newton), er knap så glade.
Sporene fra de seneste mange juleaftener, hvor Ben har fucket det hele op pga. sin narkoafhængighed, skræmmer, og det samme gør alle de andre gange, hvor han har løjet for eller såret sin familie. Det er ikke småting, forstår man.
Men af hensyn til Holly ender Neal og Ivy med at acceptere Bens tilstedeværelse i et døgn, forudsat at han indordner sig under deres strikse regler, som blandt andet inkluderer konstant opsyn af hans mor.
Problemet er blot, at fristelserne og minderne er mange for Ben, når han sammen med mor bevæger sig rundt i sin lille hjemby, og at der er mennesker i byen, som har et horn i siden på ham, fordi han har ødelagt deres liv.
Mor og søn
Ben Is Back er den anden skildring af et misbrug og en forælders grænseløse kærlighed, som kan ses i danske biografer inden for kort tid. I den første, Beautiful Boy, var det en far (Steve Carell), der forsøgte at redde sin søn. I Ben Is Back er det som sagt en mor, der kæmper sit livs kamp.
Lucas Hedges gør det fortrinligt som Ben – de øvrige skuespillere er gode, men også lidt bipersoner i morens og sønnens historie – som man især i begyndelsen tvivler på, om man kan stole på.
Han fremstår ikke særlig sympatisk eller oprigtig, når han taler med Ivy om, hvor ked af det han er over alt det lort, han er skyld i. Det giver Ben Is Back spænding og kant, at man aldrig er helt sikker på, hvor man har ham.
Det er dog i høj grad Julia Roberts’ film. Sjældent er hun set bedre end her. Man kan se de mange tanker og modsatrettede følelser, som vælter rundt i Holly, ofte på samme tid, i Roberts’ markerede, udtryksfulde ansigt. Hendes store, mørke øjne suger én ind og lader én være vidne til Hollys indre kaos, og den enorme styrke og svaghed, som skiftevis griber hende og får hende til enten at kæmpe indædt eller bryde grædende sammen.
Hvor Beautiful Boy også handlede om afhængigheden og rusen, fortæller Peter Hedges – bedst kendt for den 25 år gamle, fremragende Hva’ så, Gilbert Grape? – i Ben Is Back hovedsageligt om en mor og en søn, og som sådan er den både hjerteskærende og livsbekræftende. Det er ikke småting, Ben har udsat sin familie for, men hans mor nægter at opgive ham. Som en anden misbrugers mor på et tidspunkt siger til Holly:
»Du kan ikke redde ham. Men hvis ikke du gør forsøget, vil du hade sig selv for det.«
Ben Is Back. Instruktion og manuskript: Peter Hedges. Amerikansk (Biografer landet over)
