Læsetid: 4 min.

Jeg nægter at forstå præsident-Donald, men gerne børnehave-Donald

Kære voksne, kære Måns Gahrton og Alvilda, børn har altid en god grund til at opføre sig som de gør – voksne har tit også, men de bør som regel vide bedre
Der er som altid gode grunde til at tale om storpolitik med børn. Men ikke sådan som ’Dumme Donald bygger en mur i børnehaven’ lægger op til.

Der er som altid gode grunde til at tale om storpolitik med børn. Men ikke sådan som ’Dumme Donald bygger en mur i børnehaven’ lægger op til.

Illustration: Amanda Eriksson/fra bogen

1. marts 2019

Der er flere ting ved Alvildas nye billedbog, Dumme Donald bygger en mur i børnehaven, der gør mig gnaven. Illustrator Amanda Erikssons ansigter fulde af liv og mimik er ikke en af dem, men stort set resten. Også pressemeddelelsen, hvori forlaget skriver, at bogen »henvender sig til alle, der synes, at verdens topledere ofte opfører sig som børnehavebørn«.

Stop en halv, siger jeg, selv om det bare er et udtryk, er det også en flabet holdning at møde sine børnelæsere med: Når voksne opfører sig dårligt, siger man (de voksne), at de opfører sig som … børn. Forlaget fortsætter: »Den er tankevækkende og absurd for voksne, og den er samtidig god til at åbne en samtale med børn om, hvad god og dårlig opførsel fører med sig …« Øhm.

Historien handler om drengen Donald, der er flyttet ind i det hvide hus og nu skal begynde i Bos og Bellas børnehave. Forfatter Måns Gahrton vil gerne lære sin læser noget, og på første side lærer læseren, hvordan man møder nye mennesker, der skal begynde i ens børnehave, fordomsfuldt og med negative forventninger. Bo og Bella kigger på den nye dreng og vurderer, at han »ser ret sur ud«. På originalsproget svensk hedder billedbogen Bosse & Bella och Trumpna Donald. ’Trumpen’ er ’gnaven’ på dansk, så her er en joke til de voksne, der er gået tabt, et lille formildende raffinement.

På næste opslag »nægter« Donald »at synge Lille Peter Edderkop. Han vil have, at de alle sammen skal synge Donald er den bedste«. Er det en sjov parodi på USA’s præsident? Måske, den er i hvert fald nem. »I er dumme! råber Donald. I er alle sammen vildt dumme!«

Den store forskel på børnehave-Donald og præsident-Donald er, at det er enormt let at forstå barnet. For det kan være svært at begynde i børnehave, man kan have brug for hjælp og støtte. Den får barnet ikke, men han er jo også bare … dum. Eller gnaven.

På de næste sider begynder Donald så at bygge den mur, som titlen lover, han spiser alle bollerne, tænder lyset i alle rum i stedet for at spare på strømmen. Ikke én af de voksne hjælper det nye barn med at finde sig til rette. Helt selv må han finde ud af, at det er kedeligt at lege fangeleg alene, og så kan han faktisk lære det: at vælge fællesskabet og de andre børn, pyha!

Illustration: Amanda Eriksson/fra bogen

Hos mig havde historien den effekt, at jeg fik ondt af børnehave-Donald, som jo ligner præsident-Donald, så ham fik jeg også ondt af. Jeg forsøgte at forstå ham, ligesom jeg forstod barnet. Men ikke ret længe, jeg nægtede.

Kære voksne, kære Måns Gahrton og Alvilda, børn har altid en god grund til at opføre sig, som de gør, voksne har tit også, men de bør som regel vide bedre. Oveni er det min erfaring fra jobs i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, at børn anstrenger sig en hel del for at opføre sig hensynsfuldt og ordentligt, når de er i institution. De bruger meget krudt på at rette ind. Modsat en hel del topledere, der vil have andre til at rette sig.

Men det kan være sjovt at møde ballademagerne i historierne. Strids Lille Frø, Nordqvists Findus, Lindgrens Pippi og Emil selvfølgelig. Derudover er der alle de dårlige eksempler på YouTube, som man netop ser, fordi de er eksempler på dårlig opførsel. Man kan møde dem og gyse over det grænseoverskridende og vide, at det er forkert.

Bamses billedbog er en genistreg. Bamse kan være nok så egoistisk og streng over for Kylling og Ælling. Alle (både børn og voksne) kan se, at det ikke går, Bamse, men vi forklarer det ikke med, at Bamse er … dum. Vi ved godt, at han bare lige skal lære det. Vi får lov at elske Bamse, at genkende os selv i ham.

Man kan også sammenligne Dumme Donald bygger en mur i børnehaven med den belgiske tegneserieklassiker Smølf den store (Peyo & Yvan Delporte, 1965), masser af dårlig opførsel også her og noget at lære, men jo først og fremmest genial satire.

Selv Sven Wernströms Peter Fidus (Max Svensson Lurifax på svensk) fra 1973 med tegninger af Claus Deleuran er mere elegant i sin klassekamp for børn, med den forældreløse og fattige dreng, der bliver rig af at hjælpe de rige med at tjene endnu flere penge.

Der er – som alverdens og især amerikanske kunstnere og forfattere allerede er i gang med – god grund til at diskutere, hvordan man laver kunst efter Trumpna Trump, og der er som altid gode grunde til at tale om storpolitik med børn. Men ikke sådan som bogen her lægger op til. Det er bare … dumt.

Måns Gahrton: ’Dumme Donald bygger en mur i børnehaven’. Illustrationer Amanda Eriksson, oversat af Birgitta Gärtner, Alvilda, 32 sider, 130 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu