Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Netflix tager puberteten under virkelig kærlig behandling for tiden

Med komedieserien ’Sex Education’ føjer Netflix endnu en perle til det i forvejen fine repertoire af komiske og varmhjertede pubertetsskildringer
’Sex Education’ kan ses på Netflix.

’Sex Education’ kan ses på Netflix.

Netflix

Kultur
5. februar 2019

Den 16-årige Otis (Asa Butterfield) og hans mor, Jean (Gillian Anderson), som han bor alene med, har en åben og ærlig omgangsform med hinanden. I første afsnit af den charmerende komedieserie Sex Education ser man dem eksempelvis sidde sammen i sofaen for at se en film. Jean lægger hovedet på skrå, ser alvorligt på Otis og siger: 

»Jeg har lagt mærke til, at du lader, som om du onanerer. Jeg tænkte på, om du har lyst til at tale om det?«

Det har han så ikke. 

Det, der er med Jean, er, at hun er sexolog med en meget rummelig tilgang til den menneskelige seksualitet i alle dens mangfoldige former og en ambition om, at tale skamfrit med sin søn om hvad som helst. Og det, der er med Otis, er, at han er dybt forskrækket over sin egen seksualitet.

Hans egne erektioner skræmmer ham fra vid og sans, han skal virkelig ikke nyde noget af at onanere, og han tør ikke så godt tale med piger. Til gengæld snakker han fint med sin bedste ven Eric, der er anderledes selvsikker og derudover homoseksuel og indehaver af en flamboyant garderobe.  

De akavede sammenstød mellem Jeans åbenhed og Otis’ lukkethed er et effektivt omdrejningspunkt for komikken i Sex Education, som f.eks. også når morens skiftende elskere kommer til at brase ind på Otis’ værelse iført den samme gule morgenkåbe, i den tro, at det er toilettet.

De akavede situationer er fint orkestreret og virkelig vittigt skrevet, og alle seriens karakterer er skildret med varme og loyalitet, selv når der er tale om karikaturer.  

Kejtet gut møder cool pige

Som så mange andre kejtede, fiktive teenagedrenge før ham lærer Otis en fandenivoldsk pige at kende, som lidt efter lidt lærer ham at stå ved sig selv, mens han til gengæld får gjort hende tryg nok til at blotte en flig af al den sårethed, hun slæber rundt på inde bag den hårde facade.

Det er klassisk plotmateriale for high school-film og -serier, at modsætninger mødes og gør hinanden mere psykisk afbalancerede, og i Sex Education hedder pigen Maeve (Emma Mackey). Hun ryger cigaretter og har lyserødt hår og gør, hvad hun kan for at se mega ligeglad ud hele tiden, men afslører alligevel sin obligatoriske sårbare side ved at bide negle konstant.

Ved et tilfælde opdager Maeve, at Otis har en ekstraordinær evne til at tale med folk om deres seksuelle og følelsesmæssige problemer. Han er lige så god til at hjælpe andre, som han er hjælpeløs i sit eget liv, og det vil immervæk sige en del, så Maeve får den idé at starte en uofficiel sexrådgivning på deres gymnasium. Hun skaffer klienterne og styrer logistikken, mens Otis giver de andre liderlige og frustrerede teenagere råd og vejledning.

Hvert afsnit starter med en seksuel situation, som er kikset, og som så bliver taget op i de terapeutiske sessioner, der finder sted rundt omkring på skolens område og spontant til fester. Det rygtes hurtigt, at Otis er en dygtig terapeut, så der er gang i butikken.

En enkelt klient kommer dog ikke for at snakke – han vil bare gerne have, at andre ser, han har brug for råd om sex, så de får det indtryk, at sex er noget, han faktisk har.

Arketypisk high school-drama med ekstra sex

På den måde kommer Sex Education godt rundt om diverse seksuelle problemer. Hele tiden med normkritisk, solidarisk og sexpositivt udgangspunkt, der aldrig bliver ulideligt frelst, fordi serien er skarpt skrevet. Det er ofte sjovt og nogle gange endda rørende, når f.eks. et billede af en fisse er blevet sendt rundt til alle på skolen, og eleverne (både piger og drenge) til en morgensamling en efter en rejser sig og siger, det er deres, som da alle slaverne i Spartacus (1960) nægter at udpege Spartacus for romerne og i stedet skiftes til at råbe »I am Spartacus

Sex Education er filmet et smukt og landligt sted i Wales og befolket af karakterer, der taler britisk engelsk, men det univers serien foregår i, er ikke så bestemt et sted på jordens overflade, som det er et arketypisk high school-miljø kendt fra de sidste mange årtiers – primært amerikanske – ungdomsserier og -film.

Eleverne hænger op ad deres skabe og ser måbende til, mens slænget af populære piger kommer valsende hen ad gangen.

En af skolens største sportstalenter, svømmeren Jackson (Kedar Williams-Stirling), er på amerikansk vis blevet udnævnt til class president (en slags præfekt med ansvar for, at reglerne bliver overholdt) og går rundt i en jock jacket som en anden amerikansk quarterback.

Hele serien er gennemsyret af en stiliseret retroæstetik med mange klare farver. Solen skinner, og vejen hen til skolen er smuk, ligesom det kolossale træhus med søudsigt, som Otis og Jean bor i, er det. 

Den anakronistiske styling af karaktererne og deres hjem refererer til et næsten mytologisk populærkulturelt univers. På den måde minder den om en anden britisk ungdomsserie, der kom på Netflix sidste år, The End of the F*** World, der også svælger i visuelle referencer til såvel high school-film som road movies.

Her var den unge mandlige hovedperson, James’, grundfølelse (i modsætning til Otis) ikke panik over puberteten, men fremmedhed over for alle de inderlige følelser, andre tilsyneladende går rundt og føler. Præmissen i The End of the F*** World var, at James er overbevist om, at han i virkeligheden er psykopat, fordi han ikke føler de samme slags følelser som de andre.

Hormonmonstre og skammens troldmand

I det hele taget bliver puberteten for tiden taget under kærlig behandling på Netflix, hvor dramedy-serien Atypical skildrer en teenagedreng med autisme og dertil alle mulige længsler, som kan være til den svære side at administrere.

Den mere rendyrket dramatiske 13 Reasons Why handler om et selvmord blandt teenagere og er mere fokuseret på, hvordan teenagere gør livet surt for hinanden, end lige på seksualitet.

Prisen for bedste pubertetsskildring burde dog (hvis den fandtes) gå til animationsserien Big Mouth, hvis foreløbig to sæsoner er noget af det morsomste, sødeste og samtidigt ulækreste, jeg  har set i årevis.

Manuskriptforfatterne Nick Kroll og Andrew Goldberg har ladet sig inspirere af deres fælles opvækst og fundet på de to 13-årige bedstevenner Nick og Andrew, der i forskellig hastighed kommer i puberteten og prøver at regne det hele ud.

Begge føler de sig udenfor og ude af takt med deres alder. Nick fordi hans pubertet er længe undervejs (en rørende scene handler om, hvordan han taber sit første kønshår, som typisk nok for serien kan tale), og Andrew fordi han skyder i vejret og får hår alle vegne.

Alting har fået en grotesk drejning, sådan at deres hoveder f.eks. eksploderer, når de første gang får forklaret, at piger også bliver liderlige. Deres klassekammerat Jay har et seksuelt forhold til en hovedpude, der forlader ham, hvorefter han tager en bademåtte som elskerinde og får afklippede tånegle i skridtet.

I Big Mouth er puberteten både for drenge og piger inkarneret i et såkaldt hormonmonster, der som en usynlig ven følger karaktererne overalt og giver dem elendige råd om at overskride andres grænser med henblik på mandighed eller om at råbe umotiveret ad deres mødre.     

Det er det sjoveste, jeg har set om pubertære seksuelle og følelsesmæssige frustrationer siden den ret beslægtede animationsserie Bob’s Burgers (2011-), der i Danmark kun kan ses på YouTube.

Her var hovedpersonen Tina en meget åbenmundet 13-årig nørdet pige, som drømmer om at snave med zombier om natten og synger med i sanggruppen The Hormone-iums, som med hitnumre som »Hair! Where? There!« oplyser om seksualitet og pubertet. Det ville klæde Netflix’ pubertetsdækning at gøre den serie tilgængelig. 

’Sex Education’. Skabt af Laurie Nunn. Britisk. Første sæson kan ses på Netflix. Anden sæson er planlagt, men endnu hverken produceret eller programsat.

’Big Mouth’. Skabt af Nick Kroll og Andrew Goldberg m.fk. Amerikansk. De to første sæsoner kan ses på Netflix, den tredje er på vej, og 8. februar kommer der et særafsnit om valentinsdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her