Læsetid: 4 min.

Nikolaj Zeuthen har hele tiden haft fat i den lange ende

Gode digtere kommer i mange former. Vicevært med UltraMax-system til trappevask er én af dem
Nikolaj Zeuthens sensibilitet over for menneskelige adfærdsmønstre og sprog er lige så fin her som i hans roman fra sidste år, Buemundet guitarfisk.

Nikolaj Zeuthens sensibilitet over for menneskelige adfærdsmønstre og sprog er lige så fin her som i hans roman fra sidste år, Buemundet guitarfisk.

Thomas Lekfeldt

8. februar 2019

Her er en god bid fra Nikolaj Zeuthens Viceværstsdigte, så man med det samme kan høre, hvor fintfølende rent socialt og ømt humoristisk den er via et centralt placeret jeg, der dels er far og dels (selvfølgelig) er vicevært:

»på vej hjem fra at aflevere
var jeg i SuperBrugsen og købe toiletpapir
og fik lige fat i en medarbejder
for at spørge om jeg kunne låne en europalle
først sagde han »helst ikke« eftersom europallerne
udgjorde »en stor værdi«
men så spurgte han alligevel
hvad jeg skulle bruge pallen til
og jeg forklarede at jeg skulle plane noget jord
som forberedelse til at anlægge græsplæne
jeg forklarede at jeg boede lige ved siden af
og så sagde han bare okay
han sagde: »det kan vi sagtens finde ud af«
jeg fik hans navn: Kasper«

Det er det lille strengt taget overflødige ord »lige« sammen med de formelle ord »eftersom«, »udgjorde« og »plane noget jord som forberedelse til at anlægge græsplæne«, der er med til at skabe situationen rent socialt, og også noget af komikken. Sammen med citaterne fra medarbejderen selvfølgelig.

Begge personer er på arbejde og skal fikse ting. Viceværten er endda lige i overgangen mellem arbejdsrollen og intimsfærens farrolle, der »afleverer« (børn, som det ikke er nødvendigt at skrive) og bor »lige ved siden af«. SuperBrugsens medarbejder er nødt til at overholde visse regler, men så er det, at han »alligevel« fatter sympati for den andens situation. »Jeg fik hans navn: Kasper« er beviset.

Jeg synes, sociale situationer er interessante at studere, og jeg har en svaghed for to fremmede, der finder ud af det på grund af tillidssituationer, så jeg har naturligvis også en svaghed for en digter som Zeuthen her, der får indfanget alt det på få linjer.

Altanprojektets mange facetter

Sagen er, at viceværtsjeget i et stykke tid har arbejdet på at få anlagt en ny græsplæne i gården i andelsforeningen. Den gamle græsplæne er nemlig »fuldkommen ødelagt / efter at her har været byggeplads hen over vinteren«.

Andelshaverne har fået altaner, og som alle, der har deltaget i en sådan proces, ved, så betyder et altanprojekt ikke bare, at folk får sig nogle altaner. De fattige må nøjes med en fransk eller ingen altan overhovedet, dem, som bor nederst, kan ikke længere se himlen osv.

Ligesom i Søren Faulis kortfilm Antenneforeningen (1999) og Stine Pilgaards roman Lejlighedssange (2015) viser Viceværtsdigte, hvor socialt spændende et etagebyggeri med mennesker i kan være, hvordan de tilsyneladende små dramaer udspiller sig, hvordan uroen kan ligge og ulme.

Oveni stiller Zeuthen skarpt på selve viceværtens arbejdsopgaver, men også på de andre jobs, viceværten bliver mindet om, han har haft. Der er nok at tænke på, havearbejdet, som allerede er nævnt, men også fejning, storskrald og trappevask:

»jeg fejer trapperne ned og bagefter er det vask
med UltraMax-systemet
i opgangen 9A supplerer jeg med en lille svamp
som er god til at tage de mere genstridige pletter.«

»Det er lidt af en opgave du har fået der,« siger en håndværker på vej ind i nabogården til viceværten på første side, og det er jo sandt. Helt specifikt hentyder håndværkeren til den ukrudtsbekæmpelse, viceværten er i gang med, men udsagnet beskriver den nye viceværts situation som helhed ret perfekt.

Der er anerkendelse og medfølelse i den replik, men den kan også betyde, at det er mere end tydeligt (for håndværkeren), at viceværten er ganske uerfaren.

Det er den slags udvekslinger mellem mennesker, man skal læse Zeuthen for. Og jeg tror allerhelst det skal være langsomt og højt for andre. Man kan spørge, om det banale virkelig er så vigtigt at få nedfældet? Om man skal fylde hele 78 sider med almindeligheder?

Tjah … det meste af det, vi foretager os som mennesker, er vel ret banalt, men jeg tror også, at menneskeskabte hierarkier allerbedst lader sig indfange gennem de banale situationer. Hvordan vi hele tiden kan få hinanden til både at vokse og føle os små og utilstrækkelige.

Den kiksede kunstner

Zeuthens sensibilitet over for menneskelige adfærdsmønstre og sprog var lige så fin og egen i hans roman fra sidste år, Buemundet guitarfisk. Her var det den prekært arbejdende mands familieliv, der blev skildret detaljerigt. Over alt har Zeuthen dyrket det kiksede – både kiksede situationer, men også den kiksede kunstner.

Han synger kikset i trioen Skammens vogn, han tegner kikset, digtene her er vel også lidt kiksede med deres banaliteter og knækprosa.

Med Viceværtsdigte (og faktisk også Skammens vogns seneste album Musik og drøm) er det ret skønt at kunne konstatere, at selv om Oliebål fra 2009 ikke er en uforglemmelig debut, så har Zeuthen alligevel haft fat i den lange ende hele tiden. Hans bad taste er nemlig ikke bare en uforpligtende fest med ironisk distance til det hele og hinanden, men en måde at skildre smertelige erfaringer som menneske og digter. Det er der en stor ømhed i. 1. maj, og på sidste side kan viceværten konstatere, at »alt er nu klaret med græsplænen«. Gudskelov.

En anden vigtig person i andelsforeningen er Nina, hun taler lidt sort, glemmer sine ting i gården og er vist uden for arbejdsmarkedet, men »nu er det sådan, at Nina faktisk også er digter«. Og Nina får det sidste ord i Viceværtsdigte, først en rap replik og så »noget uforståeligt«. Det står 2-0 til digterne, Zeuthen og Nina, mindst.

Nikolaj Zeuthen: ’Viceværtsdigte’, Rosinante, 78 sider, 200 kroner.

Hovedpersonen i Nikolaj Zeuthens nye roman er inspireret af forfatteren selv, men han er også i familie med Anders And og Woody Allen. ’På den måde er det jo en gammel historie,’ siger forfatteren.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu