Læsetid: 5 min.

Peter Jacksons nye Første Verdenskrigsfilm er en åbenbaring

Med moderne teknologi og 100 timers filmmateriale fra Første Verdenskrig har Peter Jackson med ’They Shall Not Grow Old’ skabt en unik dokumentarfilm, som fører publikum helt ud på krigens blodige slagmark
Med moderne teknologi har Peter Jackson forsynet gamle optagelser fra Første Verdenskrig med farver og lyd og har med 'They Shall Not Grow Old' skabt en unik dokumentarfilm.

Med moderne teknologi har Peter Jackson forsynet gamle optagelser fra Første Verdenskrig med farver og lyd og har med 'They Shall Not Grow Old' skabt en unik dokumentarfilm.

PR Foto

28. februar 2019

25 minutter inde i Peter Jacksons nye dokumentarfilm om Første Verdenskrig, They Shall Not Grow Old, sker der noget forunderligt, for ikke at sige mirakuløst.

De grynede, sort-hvide stumfilmoptagelser af den britiske hær fra vestfronten i Frankrig og Belgien, man hidtil har kigget på, forvandler sig. Billedet bliver bredere og bliver i 3D, det grynede forsvinder, der kommer farve på, det lidt for høje tempo sættes ned, og man kan høre soldaterne tale og al larmen og uroen omkring dem.

Med alskens moderne teknologi, som han og et stort filmhold har haft til rådighed, formår den newzealandske instruktør, der blandt andet står bag Ringenes Herre og Hobbitten, simpelthen at vække fortiden til live på en unik facon, og man oplever krigen anderledes nærværende og pågående.

De mange soldater er ikke længere anonyme skikkelser fra en svunden tid, men bliver i stedet, som en britisk kritiker skrev, en bror, en onkel, en far, en ven, fordi man nu kan nærstudere deres ansigter.

Det er lidt af en åbenbaring at opleve Første Verdenskrig, eller The Great War, som man kaldte den dengang, på den måde, og det bliver ikke mindre fascinerende af, at lydsporet – ud over krigstummel – består af båndede vidnesbyrd fra dusinvis af soldater, der overlevede krigen og i 1960’erne og 1970’erne fortalte om deres oplevelser.

Deres stemmer, der lyder, som var de optaget i går, fører os fra krigens udbrud i 1914 og grundtræning i den britiske hær ud på slagmarken og hjem igen, og deres ord udgør sammen med de gamle, nu moderniserede filmklip fra The Imperial War Museum i London rygraden i They Shall Not Grow Old.

Blodig krig

Man skulle være 19 år gammel for at kunne melde sig til militæret ved krigens udbrud, men mange snød sig ældre, og hvis de var ærlige og for unge, gav rekrutteringsofficererne dem gerne chancen for at gå ud, holde sig en fødselsdag og med det samme komme ind igen, et år ældre.

Man havde brug for så mange soldater som muligt, og folk var ivrige efter at tjene deres land. De så det som et eventyr eller en dannelsesrejse, og flere af dem siger sågar, mange år efter krigens afslutning, at de ville gøre det hele igen. De har ikke fortrudt.

Men man blev også anset for at være en kujon, hvis ikke man meldte sig, og det selv om man reelt var for ung. Det er purunge ansigter, der nysgerrigt kigger lige ind i kameraet, mens de filmer rekrutteringen, tildelingen af ofte mangelfuldt udstyr og uniform, grundtræningen og siden udsendelsen af soldaterne til Frankrig og Belgien.

En enkelt tidligere soldat siger på lydsporet, at det var en voldsom krig, der kun blev mere brutal, og at der nærmest var tale om to forskellige krige ved begyndelsen i 1914 og siden ved afslutningen i 1918.

Det var en af de første krige, som blev ført med moderne og kemiske våben af hære, der forskansede sig i skyttegrave og forsøgte at udslette hinanden. Og det er således også en af de væbnede konflikter i verdenshistorien, hvor flest mennesker er blevet slået ihjel: Omtrent ni millioner soldater og seks millioner civile (nogle anslåede tabstal er endnu højere).

Afstanden forsvinder

Kameraet er med i skyttegravene, og de tidligere soldater fortæller om, hvordan deres dage gik med at udbygge og forstærke dem, og hvor farligt det også var, ikke mindst at stikke hovedet for langt op. Man kunne ikke se fjenden, men man vidste, at den var der et sted ude i det ingenmandsland, der ødelagt og trøstesløst skilte de to hære fra hinanden.

»Man kunne se døde kroppe hænge på pigtråden, og de havde måske været der i lang, lang tid,« siger en af soldaterne.

»Jeg talte en dag med en fyr, og plop, så blev hans hoved smadret som et æg. Han befandt sig tilfældigvis et sted, hvor en snigskytte kunne få ham på kornet,« siger en anden.

På lydsporet kan man også høre soldaterne i skyttegravene tale med hinanden – om Peter Jackson og hans lydfolk har brugt mundaflæsere eller blot har forestillet sig, hvad de siger, ved jeg ikke, men det, at de snakker og griner, mens de nærmest optræder for kameraet – dengang var man ikke så vant til den slags – giver et bemærkelsesværdigt nærvær og en fornemmelse af deres kammeratskab og af at være i skyttegraven sammen med dem.

Den afstand, som sort-hvide filmstrimler og stumfilm normalt giver, forsvinder fuldstændig, fordi det virker, som om man ser på en film, der er optaget i dag og ikke for 100 år siden.

Skjult menneskelighed

Det har taget Peter Jackson og en hær af filmfolk fem år at lave They Shall Not Grow Old, der var en bestillingsopgave fra The Imperial War Museum i London i anledning af 100-året for Første Verdenskrigs afslutning i 2018. Betingelsen var, at Jackson og Co. skulle kunne bruge museets store samling af filmmateriale fra krigen – 100 timers råmateriale i alt – på en frisk og original måde. Det må man sige, at de har gjort.

I et interview med magasinet Atlantic Monthly fortæller Jackson om tankerne bag det store arbejde med at rense og modernisere det gamle filmmateriale:

»Man genkender de mange detaljer ved at være et menneske; pludselig står det meget tydeligt for én. Det går op for én, at man i 100 år har set disse fyre i et alt for højt tempo, på kornede billeder, rystende, hoppende, hvilket helt har skjult deres menneskelighed.«

Richard Brody fra The New Yorker skrev for nylig i en artikel om They Shall Not Grow Old, at filmens moderniserede billedside for ham så alt for kunstig ud og reelt kun blev en bleg illustration af det, som de tidligere soldater fortæller på lydsporet.

Personligt synes jeg, at Jackson og hans folk har fundet en sjælden balance, hvor netop billedsiden ikke blot illustrerer, men underbygger og forstærker de mange øjenvidneberetninger – og omvendt. Det gør kun det hele endnu mere nærværende og bevægende og giver det gamle filmmateriale og de mange historier yderligere relevans – og i hvert fald tiltrækning – for et moderne publikum.

Det er vigtigt at komme historien i hu, så vi kan lære af den, og med Peter Jacksons hjælp har vi nu en unik mulighed for at gøre det.

’They Shall Not Grow Old’. Instruktion: Peter Jackson. Britisk-newzealandsk (En række biografer landet over)

Selvom Første Verdenskrig ændrede historiens gang, har den længe stået i skyggen af Anden Verdenskrig. Peter Jackson har nu vakt den glemte krig til live i en ny dokumentarfilm.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend Erik Sokkelund

Erich Maria Remaques 'Intet nyt fra Vestfronten', oversat af Tom Kristensen og udgivet på Gyldendal i 1963, er i al beskedenhed på et par hundrede sider et rystende dokument af krigens hæslighed og groteske vanvid.

Per Torbensen, Ole Schwander og Flemming Berger anbefalede denne kommentar