Læsetid: 5 min.

To nye tegneserier gør kvindekampens historie letfordøjelig og underholdende

To tegneserier om den moderne kvindekamp og oversete kvinder, der har gjort en forskel på langs og tværs af historien
De korte kvindebiografier i Skamløs blev oprindeligt udgivet som føljeton på dagbladet Le Mondes hjemmeside og er her opsamlet elegant i bogform.

De korte kvindebiografier i Skamløs blev oprindeligt udgivet som føljeton på dagbladet Le Mondes hjemmeside og er her opsamlet elegant i bogform.

Illustration: Fra ’Skamløs’

22. februar 2019

Kvinder i kamp og Skamløs, to nyligt udkomne tegneserier, præsenterer aspekter af kvindekampen og den kvindeorienterede historieskrivning i tilgængelig, letfordøjelig og overvejende underholdende form. Det kan måske virke overraskende, fordi denne type tegneserie kun for nylig har manifesteret sig i litteraturverdenen, men den har en lang tradition bag sig.

Tegneserien er nemlig eminent god til at formidle aktions- eller handlingsforløb i letforståelig form. Der er en grund til, at sikkerhedsvejledningen i sædelommen på ethvert passagerfly, eller IKEA’s samlingsinstrukser, benytter sig af tegnede billedforløb ledsaget af kort tekst. Og politiske og sociale bevægelser har i snart to århundreder benyttet sig af samme strategi, når de i pamfletter har skullet formidle deres historie eller programmer.

I de senere år er ambitionsniveauet imidlertid steget, inden for hvad man kan kalde en mere litterært orienteret version af genren, publiceret i ofte digre bogværker.

En pioner herhjemme var salig Claus Deleuran med hans Illustreret Danmarkshistorie for folket (1987-96), der hentede sin form i amerikanske Larry Gonicks Cartoon History of the World (1977-2000).

I de seneste år har vi bl.a. fået Apostolos Doxiadis og Christos Papadimitrious Logicomix (dansk udg. 2012) om Bertrand Russel og Ludwig Wittgenstein, Corinne Maier og Anne Simons tegneseriebiogafi Marx (dansk udg. 2013) og endda en usigneret mangaudgave af Kapitalen (dansk udg. 2009). Og så er der den hjemmebryggede Marie Curie – et lys i mørket af Frances Andreasen, Anja C. Andersen og Anna Błaszczyk, som udkom sidste år.

I en tid hvor feminismens tredje bølge efterhånden er ved at konsolidere sig i samfundets mainstream, hvor intersektionalitet er ved at blive en selvfølge hinsides progressive randområder, og hvor kvindelige skabere i stigende grad har taget tegneserien til sig, er det således ikke overraskende, at der efterhånden eksisterer en hel undergenre, som beskæftiger sig med disse emner.

Den moderne kvindekamp

Marta Breen og Jenny Jordahl: ’Kvinder i kamp – 150 års kamp for frihed, lighed og søsterskab!’

Det norske makkerpar Marta Breen og Jenny Jordahl har i hjemlandet flere udgivelser på området bag sig, med Kvinder i kamp som den mest bredtfavnende.

Den forsøger på blot 122 luftige sider at fortælle historien om den moderne kvindekamp, fra den historiske abolitionistforsamling i Seneca Falls i 1840 til Malala Yousafzais Nobelpris i 2014.

Perspektivet er fra starten intersektionelt – den amerikanske suffragette-bevægelse vokser ud af modstanden mod slaveriet, og den moderne kvindebevægelses principper finder direkte paralleller i det afsluttende kapitel om fri kærlighed, der behandler parallellerne mellem kvindesagen og ligestillingskampen for homoseksuelle, fra Sapfo til Stonewall.

Bogen er inddelt i kapitler og med tematiske hovedspor – retten til uddannelse og arbejde, retten til at stemme og retten til at bestemme over egen krop – udstyret med hver sin staffagefarve.

Jordahls streg, der skylder den fantastiske canadiske humorist Kate Beaton ikke så lidt, er desværre ret stiv og hænger fast i fladen.

Hun får ikke desto mindre vredet en del humor ud af sine skildringer af eksempelvis Harriet Tubman, der i 1850’erne, med akavet greb om sin revolver, bortmaner kolde fødder på de angste slaver, hun er ved at redde: »Gå videre eller dø.« Eller Emmeline Pankhurst, som i 1928 på sit dødsleje stilfærdigt, men kraftfuldt pumper næver over nyheden om, at britiske kvinders nyvundne stemmeret er blevet udvidet til at gælde alle over 21.

Desværre domineres bogen af Breens formidlende tekst – der i øvrigt er skarpt oversat af den danske stribetegner Maren Uthaug. Hendes ord styrer billederne i en grad, hvor de ofte bliver redundante illustrationer af teksten.

Det ville have virket bedre, hvis Jordahl havde fået – eller tog sig – mere af den slags visuelle plads i fortællingen. Det sker et enkelt sted, i historien om iranske Ad Táhirih, der i 1852 blev dømt til døden og kvalt i det slør, hun emfatisk havde taget af i fuld offentlighed. Vi får en stum helside, der forsøger at udstrække til evigheden. Et værdigt forsøg, men også en enlig svale.

Det overordnede resultat er derfor en noget uspektakulær, didaktisk bog, der dog stadig er effektivt formidlende. Den vil fungere glimrende som klassesæt på skolens mellemtrin.

De oversete kvinder

Så er der mere spræl i Pénélope Bagieus katalog over ofte oversete kvinder, der har gjort en forskel på langs og tværs af historien. Fra den nådesløse Wu Zetian, der i 600-tallet fra en rolle som kejserens konkubine udmanøvrerede magthaverne omkring sig og blev den første kinesiske kejserinde, til den australske idrætspioner Annette Kellermann, som opfandt den moderne badedragt og satte den nøgne kvindekrop fri på film.

Fra Apachekrigeren Lozen, der på et tredagesridt bragte en fødende frænde og hendes barn i sikkerhed fra et mexicansk angreb og senere kæmpede side om side med Geronimo, til den skæggede dame Clémentine, som blev maskot for soldaterne i Skyttegravskrigen og til sin død drev et kombineret værtshus og varietéscene i landsbyen Tahon-les-Vosges.

Pénélope Bagieu: ’Skamløs – rebelske kvinder der ændrede verden’.

Bagieu er en af Frankrigs populæreste tegneserieskabere. Hun har primært fundet sit publikum på nettet, først og fremmest med sin delvist selvbiografiske tegneserieblog »Ma vie est tout à fait fascinante« (da. Mit liv er helt og aldeles fascinerende, 2007-2014).

Den havde på sit højeste titusindvis af daglige læsere – et publikum, hun siden har hentet over på Instagram. De korte kvindebiografier i Skamløs blev oprindeligt udgivet som føljeton på dagbladet Le Mondes hjemmeside og er her opsamlet elegant i bogform, lydefrit oversat af Troels Hughes Frandsen.

Bagieu er god til at variere sit udtryk. Hver biografi afsluttes med et plakatagtigt opslag, der knæsætter den som hyldest – stram og lidt reklameagtigt designet, men flot. Hovedsagen er imidlertid de regelmæssigt og effektivt fortællende tegneseriesider, disciplineret opbygget med små billedrammer, ofte i tre gange tre-struktur. Hendes figurer på disse sider er livlige og løst konturerede med enkeltelementer elegant fremhævet af flad farvelægning.

Selv om der er forholdsvis meget tekst, føles det aldrig tungt og er ofte lige så skægt, som det er oplysende. Problemet er, at det forbliver ret overfladisk – de enkelte biografier rummer sjældent dissonante elementer; kvindernes valg – selv når de åbenlyst er brutale eller egoistiske – problematiseres ikke.

Og når det bliver rigtig ubehageligt, f.eks. i skildringen af den tortur, de i den Dominikanske Republik legendariske Mariposa-søstre udsættes for af Trujillo-diktaturet, er det, som om den lette tone står i vejen for læserens engagement.

I sidste ende kører Bagieu imidlertid skidtet hjem på charmen, og det giver håb for et publikum hinsides klasseværelsets pligtlæsning.

Marta Breen og Jenny Jordahl: ’Kvinder i kamp – 150 års kamp for frihed, lighed og søsterskab!’. Oversat af Maren Uthaug, Gyldendal, 212 sider, 250 kroner

Pénélope Bagieu: ’Skamløs – rebelske kvinder der ændrede verden’, oversat af Troels Hughes Frandsen, Cobolt, 144 sider, 298 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu