Læsetid: 3 min.

’Have You Seen My Movie?’ er enhver filmelskers våde drøm

Paul Anton Smiths brillante sammenklip af scener fra mere end 100 film, der foregår i og omkring en biograf, er den ultimative filmquizfilm og giver kun lyst til at gå mere i biografen
’Have You Seen My Movie?’ begynder uden for biografen – med folk, der står i kø, køber billetter, snakker sammen, glæder sig – og den fortsætter hele vejen igennem biografoplevelsen, hvor man bl.a. ser klip fra filmklassikeren ’Mine aftener i Paradis’ (billedet). Samtidig ser man glimt af, hvad der udspiller sig nede i biografsalen – og som nogle gange afspejler det, der foregår oppe på lærredet.

’Have You Seen My Movie?’ begynder uden for biografen – med folk, der står i kø, køber billetter, snakker sammen, glæder sig – og den fortsætter hele vejen igennem biografoplevelsen, hvor man bl.a. ser klip fra filmklassikeren ’Mine aftener i Paradis’ (billedet). Samtidig ser man glimt af, hvad der udspiller sig nede i biografsalen – og som nogle gange afspejler det, der foregår oppe på lærredet.

Sovereign Pictures

15. februar 2019

Da jeg gik i gymnasiet, var jeg i nogle år operatør, filmbestiller og billetsælger i en lille, frivilligt drevet biograf i min hjemby, Silkeborg. Det var en god tid. Jeg elskede film og var begyndt at læse tidsskriftet Levende Billeder – som jeg nogle år senere blev redaktør på – da jeg blev en del af den dedikerede kreds omkring Den Lille Biograf.

Jeg kan stadig huske lydene og lugtene i det ramponerede operatørrum, hvor vi havde en gammel tysk Bauer-fremviser – det var i de store, tunge 35 mm-spolers tid – som ikke altid opførte sig lige pænt. Og jeg kan huske fornemmelsen af at starte maskinen, se filmstrimlen løbe igennem, forbi linsen, og lyset kaste billeder op på biografens lærred. Det var magisk.

Måske har den oplevelse noget at gøre med min begejstring for Paul Anton Smiths tre år gamle Have You Seen My Movie?, der nu kan ses i Cinemateket i København. Filmen er i hvert fald sat sammen af scener fra mere end 100 film, der alle foregår i og omkring alverdens biografer. Det være sig små, beskidte pornobiografer, store, flotte filmpaladser, drive in-biografer og alt det indimellem.

Der er klip fra Annie Hall, The Last Action Hero, Mine aftener i Paradis, The Majestic, 8 ½, Cape Fear, Singin’ in the Rain, En stjerne fødes, Clockwork Orange, Bonnie og Clyde, Inglourious Basterds og mange, mange andre fra hele kloden. Der er sågar et klip med Frank Hvam og Casper Christensen fra Bille Augusts bidrag til antologifilmen Chacun son cinéma – der blev lavet for at markere filmfestivalen i Cannes’ 60 år.

Enestående klippearbejde

Have You Seen My Movie? begynder uden for biografen – med folk, der står i kø, køber billetter, snakker sammen, glæder sig – og den fortsætter hele vejen igennem biografoplevelsen og slutter med, at folk igen forlader biografen, og de ansatte lukker og slukker. Undervejs ser man både glimt af, hvad publikum i biograferne ser, og oplever de små og store dramaer, der udspiller sig nede i biografsalen – og som nogle gange afspejler det, der foregår oppe på lærredet.

Mænd og kvinder forelsker sig, skændes og slår hinanden ihjel. Drenge og piger hviner af fryd og latter over sjove komedier. Nogle dyrker sex. Andre ser på dem, der dyrker sex. Nogle er så optaget af det, der foregår på lærredet, at de ikke ænser, hvad der foregår omkring dem. Andre gemmer sig i biografen, fordi de forfølges af skumle typer.

Til at begynde med tvivlede jeg lidt på, om det nu også kunne lade sig gøre at holde ens opmærksomhed fangen i to timer med lyd og klip fra andre film. Min tvivl blev gjort grundigt til skamme. Jeg var hooked med det samme, og selv om jeg midtvejs blev lidt utålmodig, blev jeg snart suget ind af de levende billeder igen. Undervejs forsøgte jeg at gætte, hvilke film der nu blev vist klip fra – det er den ultimative filmquizfilm – og jeg fik en næsten fysisk trang til selv at gå i biografen og se flere film, gerne på 35 mm, selv om det meste i dag jo er digitalt.

Research-, klippe- og lydarbejdet på Have You Seen My Movie? er intet mindre end enestående, og filmen må simpelthen være enhver filmelskers våde drøm.

’Have You Seen My Movie?’. Instruktion Paul Anton Smith. Britisk-canadisk (Cinemateket i København)

Se traileren for ’Have You Seen My Movie?’

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen K Petersen

Med den begejstring som Christian omtaler og beskriver filmen, så er den da sat på mine filmønsker:o)

God weekend

Morten Balling

@Christian Monggaard

Når man virkelig fik drøn på en 1800 meter spole, mens man var ved at spole en løs akt på, kunne man få så meget fart på det hele, at hvis filmen knækkede, så endte resten af akten på gulvet. Det kan jeg sige af gusten erfaring :)

Der var også kulbuelamperne. Dem skulle man justere undervejs i filmen, fordi "gnisten" som lavede lyset, brændte elektroderne i stykker. Så brugte man to kæmpestore drejekanpper, mens man kiggede ind gennem et sværtet glas, og alligevel havde sorte pletter på nethinden bagefter.

Eller den store smedejernsplade, man med et håndsving kunne klappe ind mellem film og lampe, hvis noget var gået galt, så der ikke gik ild i celluloiden. Det var dengang filmoperatør var lettere livsfarligt. Var der ikke også noget med filmmuseet, en nabo børnehave og nogle store jernplader til at afbøje eventuelle eksplosive stikflammer?

Til gengæld har jeg altid hadet film som handlede om den kreative proces med at lave film. Det er sgu lidt for tydeligt sølle, hvis en manuskriptforfatter sætter sig ned med det blanke stykke papir, og ikke kan tænke længere end til egen næsetip, og derfor starter med "Der var engang en manuskriptforfatter" ;)

Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen og Hans Bruun Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Me too. I det sidste år af realskolen var jeg operatør hos fru Shubert i Helsinge Bio, indtil den lukkede i 1972. Reklamerne, som var lysbilleder, blev vist på en kulbue-projektor. Filmfremviseren var en 35mm Labofa og der var altid lagt mindst én pause ind i programmet, hvor der blev solgt slik i foyeren, mens jeg skiftede spoler. Filmene ankom som regel på fire spoler, som skulle samles til to. Det foregik med en våd lim, der lugtede stærkt af acetone.
Fru Shubert lugtede af armsved, så beslutningen om aldrig at lade mig forføre var enkel, dels fordi hun ikke prøvede og dels fordi jeg allerede var lykkeligt engageret med kioskejerens datter Bente, som jeg i øvrigt gik i klasse med.
Det var på sengekantfilmenes tid og jeg kan huske hvordan de kedede mig helt vildt med deres kokette og overspillede liderlighed. De film der gjorde størst indtryk på mig var vist nok Five Easy Pieces med Jack Nicholson og så selvfølgelig Sergio Leones mesterværker. En film må gerne være god, hvis man skal se den mere end ti gange.

Steen K Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Teater er sjældent mig, men alle slags billeder er.

Jeg rydder op efter mine forældre og fandt for nylig min barndoms "ViewMaster", hvis nogen husker et sådant apparat, hvor man kan se 3D-dias som f.eks.: The Night before Christmas, Rødhætte, Kølner-domkirken, Konstantin og Anne-Maries bryllup osv.

Hermed et billede af en sådan ViewMaster: https://www.google.com/search?rlz=1C1GCEA_enDK753DK753&q=viewmaster&tbm=...