Læsetid: 9 min.

Det andet køn er stadig iblandt os

I en tid, hvor feminisme er blevet et modeord, tilbyder ny og revideret udgave af ’Det andet køn’ os en kærkommen mulighed for at blive mindet om, hvad det er, vi kæmper for
Kvindelighed er intet i sig selv. Formålet med hendes feminisme er at huske os på, at vi alle besidder en stræben efter frihed, og at ingen, hverken os selv eller andre, har ret til at knægte den, skriver Tone Frank Dandanell om en genudgivelse af en revideret udgave af Simone de Beauvoirs hovedværk ’Det andet køn’.

Kvindelighed er intet i sig selv. Formålet med hendes feminisme er at huske os på, at vi alle besidder en stræben efter frihed, og at ingen, hverken os selv eller andre, har ret til at knægte den, skriver Tone Frank Dandanell om en genudgivelse af en revideret udgave af Simone de Beauvoirs hovedværk ’Det andet køn’.

Jack Nisberg

8. marts 2019

Det er sikkert overflødigt at nævne, men nu gør jeg det alligevel: Vi står ikke på sikker grund lige nu. Vi befinder os endnu en gang – nærmere bestemt for fjerde gang – i feminismens storm og bølgefavn.

Feminismens fjerde bølge er over os lige nu, og selv om metaforer aldrig er uskyldige og altid bør vække mistanke, er det indiskutabelt, at der igen er kommet et øget fokus på kønspolitiske spørgsmål og kønsbaseret ulighed og diskrimination, senest tydeliggjort ved #Metoo.

Desuden er det i dag blevet cool at identificere sig som feminist, særligt som ung og på de sociale medier. At kalde sig feminist på Instagram signalerer politisk bevidsthed og sympatisk personlighed – og det skaffer følgere.

Det er i dette passende tidsbillede, at forlaget Gyldendal i dag, på Kvindernes kampdag, udgiver en ny og revideret udgave i to bind af den feministiske klassiker over dem alle: Det andet køn af Simone de Beauvoir. Anledningen er desuden, at det i år er præcis 70 år siden, at denne omfattende bog om kvinden og hendes situation så dagens lys for første gang i Frankrig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Runa Lystlund
  • ingemaje lange
  • Anne Eriksen
  • Katrine Damm
Gert Romme, Runa Lystlund, ingemaje lange, Anne Eriksen og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ikke for at være "cool" eller med på bølgerne, læs hendes bog og dan din egen mening i forhold til samfundet i dag! - Nej, der mangler meget...

Der er mange måder at fejre kvindernes internationale dag på, der handler om retten til ligestilling.

I Berlin var det således en officiel fridag og tænke-dag for kvinder - og i øvrigt også for mange mænd.

I Tyrkiet forsøgte myndighederne at afbryde kvindedagen demonstrationerne i går, hvor politiet fejrede den glade internationale kvindedag ved både at skyde med tåregasgranater og gummibelagt skarpt ammunition direkte på demonstranterne. Bl.a, forsøgte politiet at sprede de mange demonstranter ved indgangen til byens største gågade, Istiklal Avenue, hvor de kunne skade handelen i de mondæne butikker. Men trods forbud mod demonstrationer samledes kvinderne og råbte deres slogan: "Vi er ikke tavse". "Vi er ikke bange". "Vi advarer ikke".

I Spanien marcherede og strejkede kvinderne for retten til at markere den internationale kvindedag. Medens partierne Vox og arvtagerne af Franco´s, Partido Popular, ledet af den multi-korruptionsmistænkte Mariano Rajoy var imod.

I Frankrig tog tusindvis af kvinder - og mænd - på gaden for at markere dagen. Kvindelige demonstranter i Paris bar bannere med slogans: "Lige løn, lige arbejde" og "vi vil aldrig være tavse igen".

Kilde: AFP.

Niels Duus Nielsen, Peter Andersen, Katrine Damm, Anne Eriksen og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Ja Gert Romme.
Vestens kvinder kunne godt gøre mere ud af at gøre verden opmærksom på, den enorme ulighed der er i verden, ikke blot for kvinder, men også for mænd.

Runa Lystlund

I bøgerne/bogen "En velopdragen ung piges erindringer.
(1958) på dansk 1967 ( jeg mener, at den er to dele)," kan man læse om hendes opvækst og det er ganske interessant set i lyset af hendes senere forhold til J. P. Sartre. Denne bog/bøger og Det Andet Køn købte jeg og læste som helt ung. De var dog allerede gamle dengang og stadigvæk aktuelle. Virginia Woolfs "Eget værelse". fik jeg forærende af en af mine kvindelige lærere fra min videregående uddannelse, ved afsluttende eksamen. Et fantastisk sympatisk kvindelig lektor.

Beauvoir og Woolfs bøger er stadigvæk interessante for unge kvinder. Selvfølgelig er det kommet mange yngre læseværdige repræsentanter til senere.

Grethe Preisler

Det naturlige er det, man er vandt til
(Elsa Gress - født 1919 - død 1988)

Hvis vi til en forandring holder os til feministiske ikoner og koryfæer fra Danmark, kan man med fordel begynde med Elsa Gress, der ligesom Beauvoir og Wolff voksede op i højst uortodokse hjemlige omgivelser i forhold til sine lokale konkurrenter til titlen som 'superfeminst'.

F.eks. med at anskaffe og læse eller genlæse hendes med rette berømmede erindringsværker "Mine mange hjem" fra 1965 og opfølgeren "Fuglefri og fremmed".

Runa Lystlund

Man kan også læse Inger Christensens Sommerfugledalen, som er noget af det fineste, der er skrevet på dansk. Det er ikke kvindefrigørelse i den forstand, men det er kunst på et højt niveau.

Runa Lystlund

Grethe Preisler.
Min svigermor var og er nok imponeret af Else Gress. Jeg er for ung til at kende hende og som indvandrer er man ikke så belæst for nogles vedkommende. Jeg kunne også nævne en af de tidligt emancipetede forfattere, som var Karen Blixen. Hendes kærlighedsliv var nærmest som en samtidig mands.