Læsetid: 5 min.

Angie Thomas’ ungdomsromaner giver mere indsigt i splittelsen i det amerikanske samfund end tusind avisartikler

Forestil dig at vokse op i et miljø, hvor du bliver et forbillede ved at slippe væk
8. marts 2019

On the come up er kun hendes anden bog, men alligevel vil jeg fastholde, at Angie Thomas’ ungdomsromaner har lært mig mere om splittelsen i det amerikanske samfund end tusind avisartikler.

I den første roman The Hate U Give var en 16-årig sort pige vidne til politivold, der kostede hendes ven livet. Skønt statistikkerne bekræfter dens almindelighed,  var denne episode spektakulær og skelsættende for både bogens hovedperson og hendes miljø.

Angie Thomas’ anden roman, On the come up, finder sted i samme område, og her er stemningen stadig præget af politiets skuddrab på den unge ubevæbnede sorte mand og de optøjer, der fulgte.

Det er blot med til at understrege normaliteten af den diskrimination, som de unge mennesker lever med i Garden Heights. Fattigdom, misbrug, bandekriminalitet, rap, kunstneriske ambitioner, stereotypisering, underrepræsentation, forelskelse og familiesammenhold smelter sammen i én stor overbevisende hverdagsbeskrivelse af at vokse op i et miljø, hvor de, der bliver forbilleder, er dem, der slap væk.

Den bristede amerikanske drøm

I denne nye roman er diskriminationen beskrevet som hverdag, og det gør betydningen af repræsentation endnu mere overbevisende.

»Jeg tager min bog om (hvid) amerikansk historie,« fortæller hovedpersonen Brianna en passant i en passiv aggressiv konstatering, da hun rækker ind i sit skab på sin High School.

Brianna eller Bri er rapper. Hendes håb er at slå igennem med sin musik, så hun kan tjene penge nok til at betale sin mors regninger. Hun lever i konstant bekymring for, at morens økonomiske problemer vil tvinge hende tilbage i misbrug.

Strømmen går, de ender på ’foodstamps’, de må undvære julegaver, nyt tøj og mange dage også mad. Bri vil ikke være stjerne. Hun vil være forsørger. Og for hende repræsenterer musikken den eneste mulighed for det, selv om hun også klarer sig godt i skolen.

Hendes bror gjorde alt det, de siger, man skal. Han prioriterede sin skole, fik de gode karakterer, kom på college og færdiggjorde sin uddannelse, han var den, de snakkede om. Nu arbejder han på det lokale pizzeria til minimumløn. Den amerikanske drøm er ikke for alle.

Hvis man er i tvivl om, hvilken betydning det kan have at føle sig repræsenteret, skal man blot tælle referencerne til filmen Black Panther i On the come up.

Det er jo ellers den slags, man advarer imod: Lad ikke for mange samtidige konkrete populærkulturelle referencer optræde i værket, for så risikerer det at komme til at føles meget gammelt meget hurtigt.

Men for det afroamerikanske fællesskab har filmen Black Panther fået enorm symbolsk betydning. Superhelten Black Panther er en del af Captain Americas hold, men han er også Prins T’Challa af Wakanda, og i Black Panther må han kæmpe for sin retmæssige trone i det afrikanske land.

Black Panther-filmen dyrker en stolthed omkring den afrikanske arv og giver afroamerikanerne en styrke og et fællesskab, som hvide amerikanere ikke forstår. Helt perfekt eksemplificeret da TV-værten Trevor Noah fra The Daily Show skulle introducere filmen ved dette års Oscarshow og påstod, at det ordsprog, han reciterede på sit sydafrikanske xhosa, betød:

»I tider som denne er vi stærkere, når vi kæmper sammen, end når vi kæmper hver for sig.«

I virkeligheden sagde han:

»De hvide ved ikke, at jeg lyver.«

Der har nok heller ikke været mange sorte tilhørere, der forstod det, men det er ikke pointen. Pointen er, at hvide mennesker ikke forstår betydningen af Black Panther, fordi de ikke forstår, hvad det betyder at være af afrikansk afstamning i USA.

Det er en hemmelighed, afroamerikanerne har sammen. Og nu er den også blevet en styrke. De hvide amerikanere kæmper ikke sammen med dem, så længe politiets nedskydning af ubevæbnede sorte mænd er hverdag. De sorte amerikanerne tager deres bog om (hvid) amerikansk historie ud af skabene, mens de venter på Wakanda.

Der ligger en hård, men kølig konstatering i Bri og vennernes møde med diskriminationen, som ikke bare er trist eller empativækkende, men føles som en tikkende bombe under det amerikanske samfund.

At bruge vreden

Det er en overbevisende, velskrevet bog, der næsten føles armeret og lægger sig i forlængelse af den lunte til en betimelig eksplosion, der er blevet antændt med Beyoncés sang »Formation«, Angie Thomas’ første bog The Hate U Give (der to år efter udgivelsen stadig ligger nr. 1 på New York Times YA-bestsellerliste), filmen Black Panther og videoen til Childish Gambinos »This is America«, der gospelmesser »Get your money, Black Man«.

Bris far var selv ved at bryde igennem som rapper under navnet Lawless, da han blev skudt og dræbt uden for deres hus af en bande, da Bri var tre år. Han var egentlig ikke selv bandemedlem, men kom i kontakt med dem, efter han begyndte at lave musik.

Først lidt for sent finder Bri ud af, at det ikke var hans egen idé, at banderelationer ville få ham til at virke mere autentisk i fansenes øjne. De unge hvide hiphopknægte fra middelklassen, som Bri godt ved skal finansiere hendes vej væk fra alt det, de vil have, hun skal rappe om: bandekriminalitet, stoffer og vold.

Hun kender det kun selv perifert: Hendes moster er bandemedlem, hendes mor var misbruger, og hendes far blev skuddræbt, men Bri er selv en almindelig ung pige, der er forelsket i sin bedste ven og drømmer om at blive stjerne.

Hun lever med det og i det, men udlever det ikke selv og må vælge, om hun skal bruge vreden og frustrationen over situationen på en måde, der kan gøre hende rig eller på en måde, der kan gøre hende fri.

On the come up er en eksplosivt fortalt historie om at finde ud af, hvem man er, ved først og fremmest at vide, hvem man ikke vil være. Om at forsøge at finde sin egen vej uden at vælge den som statistikkerne, markedet og familien har asfalteret. Om at finde væk uden at forlade sig selv.

On the come up er meget mere end et symptom på tidens splittelse i det amerikanske samfund, men dens ubetingede styrke er det klarsyn, med hvilket den ser populærkulturens betydning som samtidsdiagnose og dens betydning for den enkelte og for alles følelse af at blive forstået og set.

Angie Thomas: ’On the come up’. Oversat af Betty Frank Simonsen, CarlsenPuls, 404 sider, 250 kroner.

Forfatter Sara Omar debuterede i år med bogen Dødevaskeren, der skildrer et system i irakisk Kurdistan af patriarkalsk vold og undertrykkelse.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu