Læsetid: 2 min.

Ansigtsløse papfigurer

Norske Jørn Lier Horst kan godt skabe plot
29. marts 2019

En af Norges største krimiforfattere er den tidligere politiefterforsker Jørn Lier Horst (f. 1970). Horst har solgt over to millioner krimier i Norge alene, har udgivet snesevis af kriminalromaner til både børn og voksne, heriblandt hele 14, der omhandler hans foretrukne hovedperson, politimanden William Wisting.

Jørn Lier Horst: ’Det inderste rum’.

Det inderste rum er seneste værk i rækken af bøger om Wisting og bog nummer to i den såkaldte »cold case-kvartet«, hvor Katharina-koden, som også er oversat til dansk, var den første.

I Det inderste rum er en norsk toppolitiker, socialdemokraten Bernard Clausen, død, og i det bageste rum i hans hytte, hans norske sommerhus, finder man, hvad der svarer til 80 millioner norske kroner i forskellig international valuta. Hvor kommer disse penge fra? Hvilken forbindelse har de til Clausens død?

Wisting nedsætter en hemmelig efterforskningsgruppe, hvor hans datter Line, der er journalist og enlig mor, får lov til at være med. Og så skal der ellers interviewes: Gamle barndomsvenner og kolleger til Clausen, journalister fra andre dagblade, fængslede pædofile. 

Der er meget dialog i Det inderste rum, og selv om den ikke altid er lige spændende, er plottet alt i alt skruet ret godt sammen.

Men det forbliver svært for mig at interessere mig for en mordgåde, når jeg er fuldstændig ligeglad med alle de involverede. Som ansigtsløse papfigurer bevæger bogens karakterer sig rundt i et Oslo, der ikke beskrives med ét adjektiv, kun med gadenavne.

Wisting selv er så ubeskrevet, at man ser ham for sig som en kropsløs ånd, der svæver over begivenhederne.

Det inderste rum efterlader ingen indre billeder, ingen indsigt i det menneskelige. Måske ville den fungere bedre som film eller serie, så ville selve mediet måske kunne give historien lidt mere form. Bogens flap informerer mig om, at William Wisting-serien vil blive lavet til en tv-serie. Det kan jeg godt have håb for.

Men som litterært værk er Det inderste rum for uambitiøst. Kun én metafor forsøger Horst sig med, og da metakommenterer han også på den:

»Den rette metafor for efterforskning var puslespil. Sagen var bare, at nogle gange havde man simpelthen for mange brikker, og at nogle af dem hørte hjemme i et andet puslespil.«

Efterforskning som puslespil. Det er ikke bare uoriginalt, det er også dovent.

Jørn Lier Horst: ’Det inderste rum’. På dansk ved Rolf Stavnem. Forlaget Modtryk. 351 sider, 299 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu