Læsetid: 5 min.

Med ’Berlin’ tilføjer Jason Lutes et hovedværk til graphic novel-genren

Jason Lutes’ grafiske roman på næsten 600 sider, ’Berlin’, tegner et rigt, foruroligende portræt af en by og dens beboere i Weimarrepublikkens sidste år
Gennem hele ’Berlin’ hviler der en stemning af, at alt meget nemt kan komme til at gå lige lukt i helvede, skriver anmelder Lone Nikolajsen.

Gennem hele ’Berlin’ hviler der en stemning af, at alt meget nemt kan komme til at gå lige lukt i helvede, skriver anmelder Lone Nikolajsen.

Alle billeder er fra bogen

15. marts 2019

Man kan roligt kalde amerikanske Jason Lutes’ næsten 600 sider lange tegneserie Berlin for et hovedværk. Det er den både i Lutes’ forfatterskab og i sin genre, den grafiske roman. Tyve år har Lutes brugt på at tegne og skrive et imponerende filmisk epos om Berlin i Weimarrepublikkens sidste dage og om nogle af de mennesker, der levede i byen.

Resultatet er en utroligt veltilrettelagt, intelligent og rørende skildring af en by og et regime, der står og vipper på kanten af en verdenshistorisk afgrund, dels set gennem øjnene på et bredt udvalg af berlinere, dels fra et tankelæsende fugleperspektiv, som Lutes nogle gange benytter sig af. 

Sammenlignet med andre hovedværker i genren som Art Spiegelmans Maus (1986-1991) og Marjane Satrapis Persepolis (2000-2004) er Berlin tegnet med en nøgtern, realistisk streg og en karaktertegning, der ved første øjekast virker en smule generisk og steril. Men det bliver hurtigt tydeligt, at Lutes har en skarp sans for at ramme både mimik og gestik, og der er en imponerende konstant variation i hans billedkompositioner. 

De to mest centrale karakterer møder hinanden i toget mod Berlin i september 1928. Den unge Marthe Müller har forladt sin middelklassefamilie i Köln for at gå på kunstskole og for at ryste sorgen over sin fætter, der døde i Første Verdenskrig, af sig. Den lidt ældre journalist Kurt Severing har været ude for at faktatjekke sin kollegas historie om Tysklands hemmelige og i henhold til Versailles-traktaten ulovlige opbygning af et luftvåben. Det samme ulovlige oprustningsprojekt, som anden sæson af den storartede tyske tv-serie Babylon Berlin handlede om. De to værker har en del til fælles, ikke mindst et persongalleri, der spreder sig bredt ud over byens forskellige klasser og subkulturer.

Kurt bliver Marthes første ven i Berlin og senere også hendes elsker. Sammen og hver for sig bevæger de sig rundt mellem dekadent levende, frigjorte overklassefrøkener, venstreorienterede intellektuelle (som bliver mere og mere fortvivlede), kværulerende bohemer og på natklubber, hvor kønsidentitet får lov at være flydende.

Udover Marthe og Kurt følger man den jødiske familie Schwartz, der lever af skrothandel, et afroamerikansk jazzorkester og arbejderfamilien Braun, der bliver splittet noget så eftertrykkeligt ad, da faren vender sig mod nazismen, mens moren tilslutter sig kommunisterne. Rundt om dem er der adskillige rigt facetterede bipersoner.

Der optræder også nogle få historiske skikkelser, såsom Kurt Everings heroiske chefredaktør Carl von Ossietzky, der bliver fængslet for landsforræderi efter at have skrevet om oprustningen, digteren Joachim Ringelnatz, Josephine Baker, Joseph Goebbels og så også lige lederen af det nazistiske parti NSDAP, Adolf Hitler.  

Alt kan meget nemt gå lige lukt i helvede

Gennem hele værket hviler der en stemning af, at alt meget nemt kan komme til at gå lige lukt i helvede, men det fremstår aldrig sådan, at det på forhånd er givet, hvad der kommer til at ske. Det er en stor kvalitet, at Lutes i den grad bestræber sig på at beskrive den daværende radikale uvished. Lutes har truffet det intelligente fravalg, at han gennem det meste af værket ikke viser nogle hagekors, fordi de ikke havde den samme voldsomme virkning dengang, som de har i dag, hvor det nok er det mest stødende tegn, der findes i den vestlige verden. I stedet er der bare et hvidt felt. 

Historien om Marthe, Kurt og alle de andre berlinere slutter, lige akkurat som Hitler kommer til magten i 1933. Den efterfølges så af en rent visuel epilog, der virker som et slag i maven. Ud over et helt opslag har Lutes tegnet et sønderbombet Berlin i brand, set i fugleperspektiv svævende over Brandenburger Tor.

Det næste opslag viser Berlinmuren, der skrår hen over en mennesketom plads. Det næste igen er det første i bogen med farve på – her er det bare grafittien på et andet stykke af selvsamme mur, der er kulørt. Det sidste opslag er et luftfoto af nutidens Potsdamer Platz, helt nybygget og uden arkitektonisk forbindelse til det Berlin, Lutes har skildret.   

Både Marthe Müller og Kurt Severing er iagttagere af profession. De er også begge tilbøjelige til at gruble over, hvad det overhovedet skal nytte at skildre den virkelighed, de er vidner til. Marthe er mere optaget af mennesker end af politiske strømninger og føler sig ikke hjemme i Kunstakademiets vidtløftige æstetikteoretiske diskussioner. Hun vil bare gerne tegne folk, som de nu engang ser ud. Kurt Severing bliver i løbet af de tre dele, Berlin består af, mere og mere politisk desillusioneret, indtil det kammer over i en decideret depression. Her får man lyst til at minde ham om noget, han selv tænker i løbet af en arbejdsdag ved skrivemaskinen i første bind.

Severing bor på en gade fuld af skribenter af forskellig art, og den samstemmende lyd af alle deres skrivemaskiner en sommerdag med åbne vinduer, giver ham først en forestilling om at drukne i de evindelige masser af tekst, der bliver produceret. I stedet insisterer han på et andet billede, nemlig historien som en brusende flod og de ting, der skrives, som små sten, der til sammen – hvis de bliver placeret omhyggeligt og velovervejet – kan ændre flodens kurs.        

Lutes besluttede sig efter sigende spontant for at skildre netop det sted og den tid i 1994, da han var blevet færdig med sin første tegneserie og tilfældigt fik øje på en annonce for en bog om Weimarrepublikken. Der gik to år med research (af den slags, der foregår ved et skrivebord – Lutes ville ikke skildre nutidens Berlin, men datidens, og har efter eget udsagn ikke tegnet efter nogen billeder fra senere end 1933), og i 1996 begyndte Berlin at udkomme som hæfter. Det lå fast fra begyndelsen, at værket skulle bestå af tre bøger, der hver især bestod af otte hæfter. At de 24 planlagte hæfter med tiden blev reduceret til 22, ændrer ikke på, at Berlin er et ekstremt veltilrettelagt værk.

Det sker med jævne mellemrum, at byen ses ovenfra, lidt som at rode i en myretue. Det sker også, at hovedpersonerne træder i baggrunden til fordel for alle de andre tegnede statisters tankebobler, sådan at den enes tanker om barndomsminder fletter sig sammen med den andens aktuelle bekymringer og den tredjes konstatering af, at der er lidt koldt i rummet.

En hel side kan gå med, at en færdselsbetjent sidder i et tårn og betragter trafikanterne som kvæg (jævnfør hans egen indre monolog), mens han hungrer efter et æble. Det driver ikke handlingen frem, men fortæller alverden om at være et menneske med en krop og et mangelfuldt blik for andre menneskers menneskelighed. Denne vekslen mellem hovedpersoner, bipersoner og personer, man aldrig hører mere til, giver et gennemgående indtryk af, at værket her er ødselt med sin nysgerrighed. Der er principielt ikke nogen mennesker i billedet, som ikke er værd at interessere sig for. Det er en følelse, man tager med sig, efter at have læst Berlin.

Jason Lutes: ’Berlin’. Amerikansk. Udgivet på Drawn & Quarterly. 592 sider. 440 kr.  

’Babylon Berlin’ gør det som kunsten kan til forskel fra historieskrivningen. Den kan gøre enhver tid til en fase og overgang og alt andet end det entydige, som eftertiden reducerer den til.
Læs også
Marjane Satrapis filmatisering af sine selvbiografiske tegneserier er en fremragende fortælling om den fantastiske skæbne, som er en hel generation af iraneres vilkår
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Joen Elmbak
Joen Elmbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu