Læsetid: 3 min.

’Britt-Marie var her’ er en sød fortælling om at forfølge sine drømme

En 63-årig kvinde lærer at leve igen i Tuva Novotnys vittige og charmerende ’Britt-Marie var her’
Britt-Marie (Pernilla August) skal vænne sig til et nyt liv uden mand og hjem i Tuva Novotnys charmerende ’Britt-Marie var her’. 

Britt-Marie (Pernilla August) skal vænne sig til et nyt liv uden mand og hjem i Tuva Novotnys charmerende ’Britt-Marie var her’. 

SF Studios 

14. marts 2019

Hvad gør man, hvis man i en alder af 63 bliver svigtet af den mand, man har dedikeret de seneste 40 år af sit liv til?

Det er det store spørgsmål, som Britt-Marie (Pernilla August) må stille sig selv i den svenske skuespiller Tuva Novotnys anden film som instruktør, det vældig søde komediedrama, Britt-Marie var her.

Det viser sig, at hendes hårdtarbejdende mand, Kent (Peter Haber), længe har haft en affære med en anden kvinde, og det får den regelrette Britt-Marie til at lægge vielsesringen på sofabordet og forlade sit ryddelige hjem.

Det er også 40 år siden, at hun sidst har haft et arbejde, men arbejdsformidlingen beslutter at sende hende til provinshullet Borg, hvor man har brug for en ny leder af det lokale fritidscenter – og en ny træner til det fodboldhold, som er byens børns eneste fornøjelse.

Det bliver et kultursammenstød af dimensioner, hvor det ryddelige, skemalagte liv, som Britt-Marie hidtil har levet, bliver vendt på hovedet af en flok uregerlige unger, en flink politimand og et lokalsamfund, der viser sig at have lige så meget brug for hende, som hun har brug for dem.

Hun er ikke den store børneelsker – og har aldrig selv haft børn – men takket være den lokale pizzeriaejer, Memo (Mahmut Suvakci), der også er byens glarmester, blikkenslager og mekaniker, politibetjenten Sven (Anders Mossling) og Bank (Malin Levanon), den alkoholiserede, synshæmmede datter af den nu afdøde, tidligere leder af fritidscenteret, lærer Britt-Marie blandt meget andet, at man ikke må give op, heller ikke selv om man må begynde forfra.

Kunstigt åndedræt

»Èn dag ad gangen, Britt-Marie, èn dag ad gangen,« messer den midaldrende kvinde, der har brugt hele sit liv på at rydde op efter andre, og som aldrig har turdet drømme eller slå sig løs, som hendes søster gjorde det, da de var børn.

En af de fine ting ved Britt-Marie var her er, at den på en meget overbevisende måde får forklaret, hvorfor Britt-Marie er blevet så stramtandet og fokuseret på ordentlighed og redelighed.

Langsomt forvandler hun sig fra et gråt og lidt kedeligt forstadsbekendtskab til et facetteret og såre menneskeligt individ, der blot har glemt, hvordan man lever.

Det er både morsomt og rørende at være vidne til, ikke mindst i mødet med Borgs børn, som til at begynde med ingen som helst respekt har for den fodbolduvidende kvinde. Men de lærer at forstå og holde af hende, ligesom hun lærer at forstå og holde af dem – og den sport, som hendes mand dyrkede så ivrigt, men som aldrig har sagt hende noget.

Det er en forvandling, som brillante Pernilla August – der sjældent er set så undselig – sandsynliggør med gestik og mimik. Britt-Marie synes nærmest at være forstenet, da vi første gang møder hende, men efterhånden bløder hun op, begynder at smile og får kulør i kinderne. Borg har så at sige givet hende et længe tiltrængt kunstigt åndedræt.

Britt-Marie var her, der er baseret på en bog af Fredrik Backman, er ikke nogen stor og voldsomt original film, men det er en vittig, charmerende og sød fortælling om, at det aldrig er for sent at gribe livet og forfølge sine drømme.

Det er kun godt at blive mindet om.

’Britt-Marie var her’. Instruktion: Tuva Novotny. Manuskript: Tuva Novotny, Anders August og Øystein Karlsen. Svensk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer