Cirka midtvejs i Captain Marvel kunne jeg ikke lade være med at smile – eller måske var det snarere et bredt og svært tilfreds grin over, hvor god en film det var, og hvordan jeg fik mindelser om dengang i slutningen af 1970’erne, hvor jeg første gang så Christopher Reeves udgave af manden af stål flyve.
For Captain Marvel alias Carol Danvers er simpelthen kvinden af stål. Hun har superkræfter, hun kan skyde energistråler med hænderne, hun kan flyve, og så er hun rapkæftet og sarkastisk, så det batter.
Faktisk tror jeg, at hun både verbalt og fysisk vil kunne tørre røv med spejderdrengen Superman, så han måtte flygte tilbage til Krypton med halen mellem benene – hvis altså ikke det havde været, fordi hans hjemplanet var blevet sprængt i luften. Surt, Superman.
Anna Boden og Ryan Flecks Captain Marvel er en såkaldt ’origin story’, og den begynder langt ude i rummet, på planeten Kree, hvor Vers (Brie Larson) træner nærkamp med sin mentor, Yon-Rogg (Jude Law). Hun har ganske særlige kræfter, men lader sig i for høj grad styre af sine følelser, får hun gentagne gange at vide af både Yon-Rogg og af den kunstige intelligens, der er Kree-folkets øverste myndighed.
Fuld af hemmeligheder
Alligevel kommer Vers med på en mission for at undsætte en Kree-spion, der er taget til fange af deres ærkefjende, det formskiftende Skrull-folk. Mere eller mindre tilfældigt ender hun på Jorden i 1995, komplet med Blockbuster-butikker og bippere, hvor den fortid, hun ikke kan huske – hun kan kun huske de seneste seks år – i glimt begynder at vende tilbage.
Hun bliver mindet om et liv før Kree, og hun møder SHIELD-agenten Nick Fury (Samuel L. Jackson, der har været igennem en digital foryngelsesmaskine, så han ser 25 år yngre ud), som hurtigt forstår, at hun ikke er nogen helt almindelig ung kvinde. Det umage par slutter sig sammen i forsøget på at finde frem til den forsker, professor Lawson (Annette Bening), som Vers ser i sine drømme, og som Skrull-folket er på jagt efter, fordi hun åbenbart har skabt en lyshastighedsmotor.
Og så må jeg hellere lade være med at fortælle meget mere om filmen, der i den grad er fuld af hemmeligheder, især hvis man ikke har læst alle de tegneserier, som lægger til grund for den velformede, velskrevne og meget underholdende historie.
Anna Boden og Ryan Fleck, der både har instrueret filmen og skrevet med på manuskriptet, sætter ikke mange fødder forkert, heller ikke effektmæssigt og visuelt, og ikke siden Wonder Woman har jeg haft det så sjovt i biografen med en superheltefilm.
Uimponeret attitude
Captain Marvel er film nummer 117 i det såkaldte Marvel Cinematic Universe, og jeg må sige, at jeg faldt med et ordentlig brag for Brie Larsons rapkæftede Vers, der finder ud af, at hun er en superhelt, i takt med at publikum finder ud af det. Hun har sine ting at kæmpe med på grund af en opvækst, hvor hun hele tiden har fået at vide, at hun som pige ikke kan eller må følge med drengene, og det har gjort hende temmelig beslutsom, indimellem fandenivoldsk og på ingen måder nem at slå af pinden. Tværtimod.
Det er Larsons første store underholdningsfilm efter en række kritikerroste dramaer, og man må sige, at hun bærer byrden smukt og helt uden at ryste på hænderne. Hun har styr på alt det fysiske og actionfyldte, og når det kommer til Vers’ verbale stikpiller til Fury og hendes øvrige omgivelser og de mere følsomme, stille øjeblikke, kan man se, hvor god en skuespiller, hun er. Vers har en dejligt uimponeret attitude, men hun er ikke uden sårbarheder, og der foregår så meget inde bag den pandebrask.
Den seneste Avengers-film, Avengers: Infinity War, sluttede med, at Nick Fury sendte bud efter Captain Marvel, hvilket der sidst i Captain Marvel refereres til. Der refereres også til meget andet fra de andre MCU-film, ligesom Anna Boden og Ryan Fleck og de øvrige manuskriptforfattere leger med en del af det, som fans af tegneserierne bag tror, de ved. Alt er nemlig ikke helt, som det giver sig ud for at være, og det er også med til at give Captain Marvel en sjælden friskhed.
’Captain Marvel’. Instruktion: Anna Boden og Ryan Fleck. Manuskript: Anna Boden, Ryan Fleck og Geneva Robertson-Dworet. Amerikansk (Biografer i hele universet)
