Læsetid: 4 min.

’Cutterhead’ gør for en tur med Københavns Metro, hvad ’Dødens gab’ gjorde for badeferier

Spillefilmdebutanten Rasmus Kloster Bro tager os med dybt ned under Københavns gader i sin intense katastrofethriller ’Cutterhead’, der handler om kampen for overlevelse, og hvad den kamp gør ved et menneske
Pr-medarbejderen Rie (Christine Sønderris) bliver fanget i metrobyggeriet under jorden i Rasmus Kloster Bros katastrofethriller, ’Cutterhead’.

Pr-medarbejderen Rie (Christine Sønderris) bliver fanget i metrobyggeriet under jorden i Rasmus Kloster Bros katastrofethriller, ’Cutterhead’.

Reel Pictures

21. marts 2019

Gustav Möller tog os med ind på Alarmcentralen og blev der i 90 intense minutter i Den skyldige. Kasper Kalle lod os køre med i kongens karet i den på én gang poetiske og følelsesladede Christian IV – Den sidste rejse. Og nu hiver en tredje spillefilmdebutant, Rasmus Kloster Bro, os med langt ned under Københavns gader og ind i et andet meget trangt rum i spændings- og katastrofefilmen Cutterhead.

Fælles for de tre instruktører er, at de bruger det ene rum, de foregår i, som et trykkammer – i Cutterheads tilfælde helt bogstaveligt – hvor de sætter mennesker under pres og lader os observere, hvordan det påvirker dem. Det fungerer bemærkelsesværdigt godt i alle tre film, og lad det være sagt med det samme: Cutterhead er ikke for svage, klaustrofobiske sjæle.

Den unge pr-medarbejder, Rie (Christine Sønderris), er på besøg i metroen. Hun vil dokumentere arbejdet med at bore tunnelen og samtidig portrættere de mennesker, der arbejder i mørket 20 meter under jordens overflade. Glad og positiv dukker hun op med morgenbrød og fotografiapparat i hånden og en idé om, at hele Europa, hele verden, er samlet dernede for at arbejde sammen.

Hendes lidt naive illusioner brister dog hurtigt, da hun finder ud af, at borebisserne alle har taget det hårde og farlige arbejde, udelukkende fordi de gerne vil tjene penge.

Håb og vanvid

Rie får adgang til borehovedet – titlens cutterhead – og møder to af dem, der udfører noget af det allerfarligste arbejde på metrobyggeriet, kroaten Ivo (Kresimir Mikic) og eritreeren Bahran (Samson Semere). De tager godt imod hende, og hun får et indblik i deres dagligdag og drømme om at tjene penge nok til, at de og deres familier derhjemme kan få et ordentligt liv.

Pludselig går et eller andet dog galt, og de tre fanges i et trykkammer lige bag ved borehovedet, mens verden omkring dem står i brand.

Ilt og vand har de ikke uendelige mængder af, kontakt til omverdenen kan de ikke få, og varmen og trykket gør det svært for dem rent fysisk og psykisk. Alle tre tænker på deres familie – Rie har en lille datter – og i takt med, at situationen bliver mere alvorlig og anspændt, begynder desperationen også at gribe dem, og det bliver svært, især for Rie, at bevare roen. På sin telefon ser og genser hun en lille video med sin datter, og den både indgyder hende håb og gør hende mere bevidst om og fortvivlet over den umulige situation.

Spørgsmålet for dem alle tre er ikke kun, om de vil overleve, men hvad de vil gøre for at overleve, og Rasmus Kloster Bro får i så henseende det optimale ud af sine skuespillere – ikke mindst Christine Sønderris, hvis øjne skiftevis udstråler håb, sorg og en form for vanvid – og de trange omgivelser.

Trykkammeret, fotograferet af Martin Munch, er både et inferno og et helle, hvor de tre for en tid er i sikkerhed, men hvor de også godt ved, at de ikke kan blive, hvis de vil leve. Mens jeg så Cutterhead, måtte jeg af og til minde mig selv om, at det altså ikke var mig, der var fanget dernede.

Mægtige naturkræfter

Man kan undre sig over, at ingen andre instruktører har brugt metrobyggeriet på denne måde. Det ligger lige til højrebenet, som man siger. Ganske vist har metroen været pittoresk eller modernistisk bagtæppe i flere film, og i tv-serien Gidseltagningen blev en gruppe mennesker holdt fanget i metroen. Men ingen har brugt det i sig selv risikobetonede og næsten naturstridige forhold, at man langt under jorden kæmper med naturkræfter, der er så mægtige, at hvis noget går galt, er det bestemt ikke for sjov.

Cutterhead er en elementært spændende film, hvor det er svært at regne ud, hvad der kommer til at ske. Det er også en film, som beskæftiger sig med kampen for overlevelse, koste hvad det vil. Om man så kan se sig selv i spejlet bagefter, ja, det er en anden snak.

Mennesker under pres opfører sig sjældent rationelt eller næstekærligt. Civilisationens fernis forsvinder, og urmennesket træder frem. Det er nogle af de samme mekanismer, som Ruben Östlund beskæftiger sig med i Force Majeure, men hvor den svenske samfundsrevser er fascineret af overskridelse af sociale konventioner og pinlig opførsel, er Rasmus Kloster Bro og hans medmanuskriptforfatter, Mikkel Bak Sørensen, optaget af noget meget mere instinktivt og jordbundent menneskeligt.

Jeg ved ikke, om Cutterhead ligefrem vil gøre for metrorejser, hvad Steven Spielbergs Dødens gab gjorde for badeferier. Men jeg ved, at næste gang jeg skal en tur med metroen, så vil jeg holde øje med dårlige sammenføjninger, mystiske vandpytter og mulige jordskred.

Cutterhead. Instruktion: Rasmus Kloster Bro. Manuskript: Rasmus Kloster Bro og Mikkel Bak Sørensen. Dansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Svend Erik Sokkelund
  • Eva Schwanenflügel
Klaus Lundahl Engelholt, Svend Erik Sokkelund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu