Åh, Ruth Bader Ginsburg. Bliv lidt hos os. Den 15. marts bliver hun 86, og hun er en del af det demokratiske mindretal i USA’s Højesteret, hvor hun sidder i en livstidsstilling og nu fungerer som et bolværk mod Trumps ublu indsættelse af polariserende, superkonservative højesteretsdommere.
Senest har han fået indsat abortmodstanderen Brett Kavanaugh, der efter nomineringen sidste år blev anklaget for seksuelle overgreb af professor Christine Blasey Ford.
Kavanaugh blev under voldsomme protester indsat med stemmerne 50-48 i Senatet. Ruth Bader Ginsburg blev valgt som ny højesteretsdommer den 10. august 1993 med stemmerne 96-3 i Senatet. Se, dét var tider.
Tider, som hun som lynende intelligent juraprofessor og advokat i New York City i sine unge år spillede en afgørende rolle i forandringen af. Det var dengang mænd var (skørte)jægere, og kødgryder var noget, kvinderne var lænket til.
Der tages dramatiske friheder
On The Basis of Sex fortæller historien om Ruth Bader Ginsburgs kamp for en karriere i en mandchauvinistisk verden.
Hun kommer ind på Harvard og er bedst i sin klasse. Men da hun – med en afstikker til Columbia University grundet mandens testikelkræft – har bestået med glans, er der ingen job til hende. Så hun opgiver og takker ja til et professorat. I filmen. I virkeligheden havde hun ifølge Time et par job som fuldmægtig, inden hun valgte professoratet. Der tages altså dramatiske friheder undervejs.
Smart nok fokuserer filmen på Bader Ginsburgs afgørende retssag, sagen Moritz v. Commissioner of Internal Revenue, hvor Charles Moritz var blevet nægtet skattefradrag til en hjælper til sin handicappede moder, fordi loven foreskrev, at kun kvinder kunne tage vare på forældre.
Det var kønsdiskrimination af en mand, og Ginsburg så sagen som en bagdør ind til en række sejre i ligestillingssager i en tid, hvor der var ekstrem kønsdiskrimination i amerikansk lovgivning.
Ideen var, at sagen kunne danne præcedens for et væld af andre retssager mod åndssvagt diskriminerende love. Kvinder havde dengang heller ikke lov til at arbejde i miner eller til at tage overarbejde. Og hvis de blev gift, havde enhver arbejdsgiver ret til at fyre dem.
Det er en skelsættende retssag, der med domafsigelsen i 1972 kom til at danne præcedens for et væld af ligestillingssager, som Ginsburg og andre udkæmpede efterfølgende. Men det er en anden historie. Instruktør Mimi Leder holder øjnene på bolden og efter en stram fortælling om de tidlige år fra 1956 og nogle år frem, så vier hun den sidste halvdel af filmen til denne historiske sag.
Det holder On The Basis of Sex stram. Og det klæder den.
Alt for flade personer
Men Leder er ikke de svimlende nuancer eller de komplekse konflikters instruktør. Og det er heller ikke nødvendigvis en god ting, at det er Ruth Bader Ginsburgs nevø, Daniel Stiepleman, der i samråd med Ginsburg har skrevet manuskriptet. I hvert fald flyder karaktererne ikke lige frem over af menneskelighed, snarere er de flade som pandekager. Noble pandekager.
Ruth Bader Ginsburg er i Felicity Jones’ skikkelse en indædt fighter, der næsten aldrig blinker, men med blanke øjne nidstirrer overmagten. Ægtemanden Martin er i Armie Hammers skikkelse en blond adonis med et hjerte af guld og en klippefast tro på Ruth. Datteren er i rivende udvikling i 70’erne og citerer Gloria Steinem, når hun prikker til moderens følelse af at været gået i stå.
Vi skal udfordre status quo, lyder det. Og moderen blinker nervøst. Ramt. Og i filmen fungerer datteren som moderens vej til forståelse af, at verden har ændret sig. Men sådan var det ikke i virkeligheden. Ifølge USA Today var det en af hendes studentermedhjælpere, der åbnede hendes øjne.
Loven skal lytte til tidens klima
En stor stilist er Leder heller ikke. On The Basis of Sex har meget af vejen samme studiefornemmelse som Mad Men (de foregår begge i den samme tid), og hvis du skulle være i tvivl om, hvad du skal føle, så sørger soundtrackkomponisten Mychael Danna for at spraymale med følelsesmanipulerende musik. Let på tå-strygere, når der er gang i udviklingen. Tårepersende klaver eller violiner, når der er sorg. Og forløsende harmonier og små prikkende klavertoner, når erkendelsens sol trænger gennem den for stokkede konservatismes skydække. Den slags pjat, der får mig til at tænke på hvalsang og duftlys.
Men filmen undviger heller ikke de juridiske dimensioner, og der er en interessant prøveretssag hjemme hos familien Ginsburg, hvor der virkelig bliver gået til stålet.
Lovens natur diskuteres ligeledes, og en professor på Harvard siger tidligt i filmen noget afgørende: At loven ikke skal forholde sig til dagens vejr, men til tidens klima. Og tiderne har det med at ændre sig uden hensyn til loven, og det er tit i disse mulighedsvinduer, at kloge advokater får ændret på tingene. Til det værre eller til det bedre.
Så On the Basis of Sex er en god og let historielektion – med flade personer og en del dramatiske friheder. Og jeg kunne personligt godt finde værre måder at tage mig en lørdagsstener på. Men lov lige dig selv i det mindste også at se den aktuelle dokumentar RGB om Ruth Bader Ginsburg, så du får et lidt mere fuldstændig billede af damen, der bare ikke må dø.
’On the Basis of Sex’. Instruktion: Mimi Leder. Manuskript: Daniel Stiepleman. Amerikansk (Biografer landet over)
