Læsetid: 3 min.

’Erhard mod monopolet’ er et tv-historisk og lidt for forsonligt forsoningsshow

Mungo Park genopliver konflikten mellem den nu afdøde Danmarks Radio-revser Erhard Jacobsen og hans nemesis, DR’s autoritetskritiske Børn & Unge-chef Mogens Vemmer, i en forestilling, der først og fremmest er forsonlig
Henrik Prip er en meget loyal stedfortræder for den snusfornuftige Erhard Jacobsen. Hans kone, Kate, spilles af Malin Rømer Brolin-Tani. Derudover medvirker Jonas Munck-Hansen og Anders Budde Christensen.

Henrik Prip er en meget loyal stedfortræder for den snusfornuftige Erhard Jacobsen. Hans kone, Kate, spilles af Malin Rømer Brolin-Tani. Derudover medvirker Jonas Munck-Hansen og Anders Budde Christensen.

Bjarke MacCarthy

26. marts 2019

Det er det helt rigtige kapitel af den danske mediehistorie, Mungo Park iscenesætter i sin nye forestilling, Erhard mod monopolet.

At fortælle historien om den mest markante kritiker af Danmarks Radios måde at lave public service på, Erhard Jacobsen (her spillet af Henrik Prip), føles ekstra relevant i en tid, hvor DR skal ændre sig radikalt efter et medieforlig, der indebar en drastisk nedskæring.

Og – endnu mere aktuelt – hvor den taleradiokonkurrent, en borgerlig regering fik etableret, er ved at blive afviklet (ligeledes af en borgerlig regering), fordi Dansk Fokeparti vil gøre op med det københavneri, de mener præger Radio24syv.

Stykket spilles for tiden på Mungo Parks egnsteaterscene i festsalen på Grønnemose Skole, der ligger på Høje Gladsaxe Torv. Også det er på sin plads, fordi historien om Erhard Jacobsen også er lokalhistorie med dybe rødder i forstadskommunen Gladsaxe.

Her lå TV-Byen, hvorfra DR’s venstresnoede, ufolkelige propaganda efter Erhard Jacobsens mening flød, indtil 2007. Her var Erhard Jacobsen selv borgmester (og en bykongelignende en af slagsen) fra 1958 til 1974.

Gladsaxe Kommune var i den periode en socialdemokratisk mønsterkommune med fornuftige og moderne højhusbyggerier, parcelhuskvarterer og talrige nyopførte offentlige byggerier. Den skole, der danner den ydre ramme om forestillingen, er således også et eksempel på, hvordan realiseringen af den velfærdsvision, Erhard Jacobsen arbejdede for, ser ud. 

Snusfornuftens ambassadør

Henrik Prip er en meget loyal stedfortræder for den snusfornuftige Erhard Jacobsen (»Med c. Jeg ændrede det fra k, fordi det er hurtigere at skrive. Så sparer jeg en opstreg,« som han forklarer sin kommende kone, Kate, spillet af Malin Rømer Brolin-Tani).

Man får hans baggrundshistorie forklaret, så det giver utrolig god mening, at Erhard Jacobsen skulle brænde så vildt og voldsomt for det, hans modstandere kaldte ligusterfascismen. 

Når han mente, at meningen med samfundet var at udstyre hver familie med et parcelhus og en bil, kom det sig af, at han selv var vokset op under trange kår som søn af en enlig mor, der i mange år overlod ham til sin egen mor, og havde set flere jævnaldrende dø af sygdomme, der burde være helbredelige.  

Malin Rømer Brolin-Tani træder ind og ud af rollen som inkarnationen af selveste Danmarks Radio med frisk speakerattitude og en udglattende tilgang til konflikter. Som sådan fungerer hun som en gennemgående vært i showet, der præsenteres som en liveudgave af DR’s kommende program Uenige sammen, hvor mennesker, der er lodret uenige om et eller andet, skal mødes og tale sammen.

Anders Budde Christensen har rollen som Erhard Jacobsens nemesis, den legendariske og autoritetsudfordrende chef for DR’s Børn & Unge-afdeling Mogens Vemmer. Jonas Munck Hansen står med revylignende armbevægelser for en række biroller. Både fra den politiske verden, Erhard Jacobsen gebærdede sig i, og fra monopoltidens fjernsyn, som han tordnede imod. 

Opdigtet offerstatus

Karin Betz’ scenografi er lige så enkel som stykkets overordnede koncept. Den er bygget op omkring en pauseskærm som den så ud i monopoltiden.

I første akt, hvor DR sendte sort-hvid, er scenografien holdt i grå. Senere kommer der så farver på, ligesom i fjernsynet. Den velkendte cirkel med de mange forskelligfarvede firkanter i er ikke massiv. Der er hul igennem, sådan at stykkets fire skuespillere på skift kan gå om bag den og lade den indramme dem og således illudere tv-udsendelse.

Ud over cirklen består scenografien af nogle lette, tekstilklædte kuber, der indtager mange funktioner i løbet af forestillingen, men som også minder om børnehavemøblement. Det barnlige udtryk styrkes af Anders Budde Christensens måde at spille Mogens Vemmer på.

Stykket begynder med, at Vemmer er ude på en mimet cykeltur, og hele vejen igennem plirrer han med de store runde øjne, på samme måde som komikeren Anders Matthesen gør, når han spiller (og karikerer) 70’er-pædagog. Det er sammen med en jovial og fiffig humor med til at understrege den forsonlighed, der kendetegner hele forestillingen.

Det er meningen, at vi skal forstå begge parter. Det er en helt hæderlig ambition, men man kunne godt ønske sig en lidt mere bidsk fremstilling af konflikten. Som f.eks. når Mogens Vemmer siger til Erhard Jacobsen:

»Du digter en historie med dig selv som offer.«

Den kritik måtte stykket gerne have fulgt lidt længere. 

’Erhard mod monopolet’. Instruktion: Peter Langdal. Manuskript: Lasse Bo Handberg. Forestillingen spiller i festsalen på Grønnemose Skole i Gladsaxe indtil 15. april og på Aveny-T i perioden 26. april-9. maj

Mimi Jakobsen skriver bevægende erindringsbog om det indviklede forhold mellem hende og faderen, Erhard Jakobsen – og om at ville noget som kvinde, når det ellers er mænd, der bestemmer
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu